Nyheder

Ældre spiser sundest

27. juni 2022

Alderen har større betydning end uddannelsesniveauet, når det gælder sunde kostvaner, viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet AKF.

Alderen betyder mere for, om vi spiser sundt, end uddannelsesniveauet gør. Faktisk har alderen så stor betydning, at flere kortuddannede ældre efterlever de officielle danske kostråd end højtuddannede unge. Det fremgår af en undersøgelse fra Anvendt Kommunalforskning (AKF). Undersøgelsen tegner en sundhedsprofil for forskellige typer af husholdninger og viser, i hvor høj grad folk (i årene 1999 til 2004) efterlever de officielle danske kostråd. Kløften mellem ældres og yngres kostvaner vokser Undersøgelsen viser, at kun er en meget lille del af befolkningen opfylder alle kostrådene samtidigt. Uddannelsesniveauet har stor betydning, da højtuddannede generelt spiser sundere end kortuddannede, men alder er faktisk en endnu vigtigere faktor for, hvor sundt husholdningen lever. Alder har så stor betydning, at de højtuddannede yngre ikke spiser sundere end de kortuddannede ældre. Samtidig ser det ud til, at forskellen mellem kortuddannede ældre og yngres sundhedsvaner vokser. Fra 1999 til 2004 har der således været en fordobling i antallet af kortuddannede ældre, der opfylder alle kostrådene, mens en tilsvarende vækst ikke ses for de kortuddannede yngre. Ældre spiser mere fisk, frugt og grønt Det er især fisk, frugt og grønt, som de ældre spiser mere af end de yngre. Omkring halvdelen af de ældre spiser den anbefalede mængde fisk, hvor dette kun gælder for omkring en femtedel af de yngre, mens en tredjedel spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen mod kun en sjettedel af de yngre. Til gengæld spiser de ældre mere fedt end de yngre, men forbruget er faldende også blandt de ældre. De yngre motionerer gennemsnitligt set flere minutter dagligt end ældre, men der er en større andel af de yngre, der er inaktive, dvs. som motionerer mindre end de anbefalede 30 minutter dagligt, end der er blandt de ældre, fremgår det af undersøgelsen. Indsatsen bør målrettes mere Undersøgelsen peger på, at der stadig er behov for en indsats, der bredt fremmer sund kost og motion i den danske befolkning, da de fleste ikke opfylder kostrådene, og mange ikke motionerer nok. Der er også stadig en del ældre, som ikke spiser den anbefalede mængde fisk, frugt og grønt, men i denne aldersgruppe er det høje forbrug af fedt et større problem. For at målrette en indsats i forhold til ældres fedtforbrug skal der fokuseres på mere magre alternativer, der passer ind i et traditionelt kostmønster. Imidlertid er behovet for en indsats klart større blandt de yngre og især blandt de yngre kortuddannede, hvor indsatsen handler om at fremme forbrug af frugt, grønt og fisk, fastslår rapporten, som også taler om risikoen for at få en ”yngrebyrde” på kostområdet, mens de ældre lever et langt sundere liv. Undersøgelsen dækker ikke plejekrævende ældre, der har væsentlig anderledes ernæringsmæssige behov end resten af befolkningen. Der er væsentlige forskelle i kostvanerne for husholdninger med en hovedindkøber på under og over 50 år. Derfor defineres ældre i undersøgelsen som husholdninger med en hovedindkøber, der er ældre end 50 år.

Forrige artikelMenstruation påvirker rygestop

Næste artikelFor lidt eller for meget selen påvirker risiko for at dø af kræft