Nyheder

Ærtejagten er skudt igang

Foto: Adobe Stock
2. november 2021

Nyt projekt skal være med til at skabe en mere klimavenlig fødevareproduktion i Danmark. Omdrejningspunktet er ærter, og der bliver netop nu arbejdet på at finde de bedste sorter, som både bidrager med protein og velsmag. Men i takt med, at kosten bliver mere vegetarisk, skal man også være opmærksom på vitaminer og mineraler.

Eventyret starter i nærheden af Odder, der ikke ligger langt fra landets næststørste by Aarhus. Her finder man en række forsøgsmarker, som snart skal være hjemsted for forskellige ærtesorter. Projektet er støttet med midler fra Landbrugsstyrelsen, og ambitionen er at finde den eller de ærtesorter, som kan være med til at sænke klimaaftrykket fra den danske fødevareproduktion.

Og det er en ambition, som på mange måder er nødvendig. Landbruget er nemlig en af de mange sektorer, som i fremtiden skal være grønnere, hvis målet om at leve op til Paris-aftalen skal indfries. Til at starte med ligger der en stor opgave på forsøgsmarkerne, hvor de forskellige ærtesorter skal dyrkes og efterfølgende analyseres for at finde frem til de typer af ærter, som kan give de bedste fødevarer. Efterfølgende vil de udvalgte sorter blive udbredt i samarbejde med danske landmænd, så de kan ende som eksempelvis ærtefars i supermarkederne. 

Det er en tendens, som har været undervejs i nogle år, hvor kød og animalske produkter som mælk bliver skiftet ud med grønne alternativer. Og danskerne har taget de nye muligheder til sig. Analyser fra Coop viser, at flere og flere danskere spiser helt eller overvejende vegetarisk. I 2019 spiste 14 procent overvejende vegetarisk, mens det i dag gælder for omkring 16 procent. Blandt de unge er tallet væsentligt højere, og også i fremgang. 

Vigtige vitaminer

De unge forklarer deres valg med blandt andet klimahensyn og sundhed. Og der kan da også være god grund til at skære lidt ned på kødet af helbredsmæssige årsager. Men det er også vigtigt at huske, at animalske fødevarer er kilder til forskellige vitaminer og næringsstoffer, som man risikerer at komme i underskud af, hvis man skærer kød og mejeriprodukter mere eller mindre ud af kosten. 

Dermed ikke sagt, at man ikke sagtens kan leve sundt og være helt eller delvist vegetar. Men der kan være grund til at supplere kosten med udvalgte kosttilskud.

[relateredehistorier]

Det drejer sig især om jern, calcium, udvalgte B-vitaminer, D-vitamin og zink. Alle danskere anbefales at tage et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret, og det gælder ikke mindst, hvis man spiser overvejende plantebaseret. Fisk og kød er nemlig de væsentligste kilder til D-vitamin – foruden solen, som dækker os ind i løbet af sommeren. Når man udvælger et D-vitamintilskud, er det vigtigt at være opmærksom på, at vitaminet er fedtopløseligt, og at man med fordel kan vælge et tilskud, hvor vitaminet er opløst i olie for at give den bedste optagelighed.

Ud over, at kød er en god kilde til D-vitamin, er kød også rigt på B12-vitamin. B12 er vigtigt for blandt andet metabolismen og nervesystemet og kan også fås gennem mælkeprodukter, korn, bælgfrugter og nødder. Men spiser man ikke kød, kan man altså risikere at komme i underskud af B12. Risikoen bliver større, hvis man lever vegansk. Derfor kan det også i forhold til B12 være en god ide med et B-vitamintilskud, som desuden gerne skal indeholde B1- og B2-vitamin.

Målrettede mineraler 

Derudover bør man være opmærksom på at dække kroppens behov for jern, zink og calcium. Spiser man mælk og ost, er der ikke stor sandsynlighed for at komme i underskud af sidstnævnte, men har man skåret de kilder ud af diæten, skal man altså sørge for at spise godt med nødder, spinat, frø og kerner, som har et højt indhold af calcium, og også er gode kilder til zink sammen med kornprodukter. Men for de fleste vil størstedelen af deres zinkbehov blive dækket fra animalske kilder, og uden dem – eller med begrænset adgang til dem – kan man altså opleve zinkmangel, som blandt andet er skadeligt for immunforsvaret.

Uden kød skal man også have blik for, om man får nok jern. Særligt hvis man er kvinde i den menstruerende alder, som er i risikogruppen for underskud generelt.

Forrige artikelVitalitet indeni og udenpå

Næste artikelHUSK er tilbage på hylderne

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.