Brugen af æteriske olier går mange tusinde år tilbage. De udvindes fra planter og bruges flittigt i kosmetik for både deres duft og virkning til glæde for de fleste. Alligevel er de – noget ufortjent – blevet vældig udskældte.
Æteriske olier kan ligesom alt andet, du kommer i kontakt med, trænge ind i kroppen – gennem huden (og passere herfra ind i kredsløbet), gennem indånding og ved duftens direkte påvirkning af hjernens limbiske system og dermed nervesystemet. De kan altså påvirke kroppen både gennem huden og gennem hjernen. Det er derfor, æteriske olier kan være så effektive både fysisk og psykisk.
Så langt, så godt. Men hvis de er så virkningsfulde, hvordan er de så blevet så udskældte? Og her tænker jeg på tendensen med, at du skal undgå æteriske olier i din hudpleje, hvis du vil undgå allergi.
Duftstofallergi er svaret, og det er bestemt en allergi, der skal tages alvorligt. Forskere fra Rigshospitalet har fundet ud af, at der er visse æteriske olier (helt præcist 26), der trigger en allerede eksisterende duftstofallergi. Derfor giver det også god mening, at det er lovpligtigt at ekstra-deklarere kosmetik, hvis det indeholder et af de 26 stoffer. Det undrer mig dog, at noget, der er startet som en hjælp til allergikere, skal sprede sig til at blive en generel anbefaling for alle, og gøre at mange i dag unødigt fravælger naturlige hudplejeprodukter med indhold af æteriske olier.
De naturlige hudplejeprodukter er kommet i klemme, fordi en æterisk olie ofte er sammensat af 50-200 forskellige naturlige stoffer. Det gør det svært at finde naturlige æteriske olier, der IKKE indeholder et eller flere af de 26 stoffer.
Spørgsmålet er om der er grund til at fravælge naturprodukterne, eller endnu værre, at udskifte de naturlige olier med syntetiske kemiske alternativer, der IKKE optræder på 26-stoffers listen? Lige nu er dét nemlig holdningen hos flere af de store kosmetikproducenter, og dermed stiger indholdet af kunstige ingredienser på bekostning af såvel vores hud og helbred som miljøet og naturen.
Et andet problem er, at deklarationerne ikke skelner mellem syntetisk og naturlig oprindelse. F.eks. kan flere allergikere tåle naturligt parfumerede produkter til trods for, at de har en lægediagnose lydende på duftstofallergi.
Du kan bruge æteriske olier på flere måder:
Aromalampe: bland gerne 2-4 forskellige æteriske olier for at opnå synenergieffekt.
Aromasten: dryp æterisk olie direkte på stenen og stil den varmt (på radioator, pc eller gulvlampe)
Aromaspray: en god ide, hvis du gerne vil have her og nu.effekt. Fyld en flaske med vand og 8-12 dråber æterisk olie, husk at ryste den godt før brug.
Dampbad: fyld en skål med næsten kogende vand, tilsæt et par dråber olie og tag så et håndklæde over hovedet og inhaler dampene (rigtig godt ved forkølelse og bihulebetændelse)
Undersøgelser viser, at naturlig rosenolie, som indeholder geraniol (en af de 26), ikke giver allergi, så længe det er indesluttet i dets naturlige form, mens syntetisk geraniol indesluttet i en kunstig fremmed sammensætning af duftstoffer, kan fremkalde en allergisk reaktion (såfremt du har duftstofallergi).
Der er altså forskel på, om et duftstof kan fremprovokere allergi afhængig af, om det er en naturlig del af et duftstof, eller om det er kemisk forarbejdet, så derfor er det vigtigt, at der skelnes mellem syntetisk og naturlig oprindelse af de æteriske olier.
Og det er vigtigt, at du er kritisk med renheden og kvaliteten af din ægte æteriske olie (som i øvrigt ikke skal forveksles med den velduftende, men virkningsløse duftolie).
Danske Urtegaarden er leverandør i ægte, rene æteriske olier (se mere på www.urtegaarden.dk) og har lavet følgende oversigt over, hvilke olier der er velegnede til bestemte hudtyper. Så det er bare med at genoptage brugen af de æteriske olier i din hudpleje, med mindre du selvfølgelig er en af de 2-3 pct. af den danske befolkning, der har en erklæret duftstofallergi.
• Uren hud – skal have desinficerende, rensende, lindrende olier: TeaTree, Lemongræs, Petitgrain, Cedertæ, Grape.
• Fedtet hud – skal have rensende, sammentrækkende, talgregulerende olier: Appelsin, Cedertræ, Enebær, Lime, Patchouli.
• Normal hud – som ikke har specielle behov, kan i princippet anvende alle olier.
• Tør hud – skal have øget blodcirkulation og blødgørende olier: Vetiver, Rosmarin.
• Sensitiv hud – skal have beroligende, lindrende olier: Romersk kamille, Lavendel, Lavendin.
• Moden hud – skal have regenererende, cellefornyende, elasticitetsøgende olier: Olibanum, Patchouli, Rosentræ, Orangeblomst, Sandeltræ (mysore), Lavendin.
I modsætning til kemisk medicin giver æteriske olier ikke bivirkninger, og de efterlader ikke rester i kroppen. De udskilles via kroppens urin, afføring, sved og udånding og opholder sig højst 14 timer i kroppen, før de udskilles. Husk dog:
Æteriske olier må ikke anvendes indvortes
Må aldrig anvendes direkte og ufortyndede på huden (med undtagelse af lavendel og tea tree)
Må ikke anvendes på børn under to år ud over i duftlampe og på aromasten (undtagen kamille, lavendel og mandarin)
Det er typisk en bestemt plantedel i en given plante, der indeholder den æteriske olie (skal, blad, blomst osv.) Olierne udvidendes enten ved presning (citrus), destillering (bedst til olier, der findes i blade, blomster, kviste, grene og harpiks) eller ekstraktion (hvis det er en plante, der ikke indeholder særlig store mængder olie, feks. jasmin og rose).
Det samlede indhold af æterisk olie i en plante ligger på 1-2 pct., men kan også være lavere. I rose og jasmin er indholdet helt nede på 0,05 pct. (derfor har æterisk rosenolie en højere kilopris end guld).