Afgift uden logik

En afgift fra 1922 straffer folk, der vælger nødder frem for vingummi. Det giver faktisk ikke megen mening, og modstanden vokser da også i styrke.

Nøddeafgiften er lidt af et kuriosum, der kan dateres helt tilbage til 1922. Efter 1. verdenskrig pålagde man punktafgifter på såkaldte luksusvarer som chokolade og marcipan. Og for at undgå, at folk blot selv lavede marcipanen, blev mandler og nødder også pålagt afgifter.

Det kom der ret komplicerede afgifter ud af: Der er forskellige afgiftssatser for forskellige typer nødder, og seks forskellige satser per nød, afhængigt af om de er i skal, afhindede, ristede, saltede, formalede eller lavet til pastaer. Valnødder har dobbelt så høje afgifter som peanuts, og macadamia-nødder har ingen afgift, selv om de indeholder mere fedt end nogen anden nød.

Det betyder blandt andet, at op mod en fjerdedel af prisen på en pose mandler ender i statskassen. Du betaler typisk knap 28 kroner i afgifter på et enkelt kilo mandler med skal. Til sammenligning betaler du knap 25 kroner i afgifter for et kilo vingummibamser.

Fra 130 millioner til to milliarder

Det giver ikke megen mening med denne form for adfærdsregulerende afgift, da nødder og mandler i modsætning til vingummibamser opfattes som sund kost og er indeholdt i kostrådene. Hjerteforeningen anbefaler f.eks. også flere nødder og mandler i kosten, fordi de sunde olier forebygger hjertekarsygdomme.

Siden 1922 har afgiften levet sit eget stille liv. Provenuet til statskassen menes årligt at være i omegnen af 130 millioner kroner, og selvom det er småpenge i det store statsbudget, er det ikke så ligetil at fjerne afgiften. Ifølge Benny Engelbrecht, skatteminister under den tidligere regering, er afgiften på mandler og nødder en del af et langt større afgiftskompleks:

– Jeg medgiver, at det kan se pudsigt ud, at vi har den afgift. Men der er en ret kedelig EU-teknisk sammenhæng. Forklaringen er, at afgiften på nødder og marcipan hænger sammen, og det betyder, at hvis man fjerner afgiften på nødder, kan vi ikke opretholde afgiften på chokolade og slik, sagde den daværende skatteminister til dagbladet Politiken.

Og da den samlede slikafgift indbringer to milliarder kroner om året til den danske statskasse, er det ikke længere småpenge.

Slik og nødder hænger sammen

Årsagen skal altså findes i EU-regler, der fordrer, at man kun må beskatte hele varegrupper på én gang. Og da nødder og mandler hører til i samme varegruppe som marcipan og slik, skal man altså beskatte hele baduljen, hvis man vil have afgifter på vingummi og lakrids. Finland har forsøgt sig med en afgift på slik uden at have en afgift på nødder, men denne praksis er også blevet indklaget i EU-systemet.

Så mens politikerne finder en udvej, der kan fjerne en svært forståelig afgift, kan du vælge at købe dine mandler og nødder i andre EU-lande pr. postordre. Her kan du f.eks. ofte finde økologiske nødder og mandler til en pris, der er lavere end prisen på konventionelle produkter i Danmark.

Du kan også læse mere om afgifterne og protestere på hjemmesiden knæk.dk. Her har fire unge københavnere iværksat en kampagne, der skal presse politikerne til at gøre noget ved sagen. Du kan skrive under og finde inspiration til at øge presset på de politikere, der kan gøre noget ved den mærkelige afgift.

Kilder: Politiken.dk, Knæk.dk