Opskrifter

Agurkesmoothie

29. juni 2011

En smoothie er en god start på dagen – eller en nærende energikilde i løbet af dagen. Her er en opskrift på agurkesmoothie.

  •  ½ agurk
  • 3 dl sojayoghurt, evt. sojamælk
  • 2 spsk. knuste hørfrø
  • En håndfuld mynteblade eller klippet dild

Skær agurken i terninger og kom dem i blenderen sammen med sojayoghurten og et nip salt. Blend, til smoothien er ensartet. Rør evt. lidt sojamælk i, hvis du vil have konsistensen lidt tyndere. Tilsæt de knuste hørfrø og hakket eller klippet grønt.

 

Knuste hørfrø optræder i flere af bogens opskrifter. Hørfrø er rige på den essentielle omega-3 fedtsyre. Derfor er det en god ide at bruge hørfrø i mange forskellige retter. Det er lettest at knuse hørfrøene i en elektrisk kaffemølle. Knus kun den portion, du skal bruge straks. Ilten nedbryder de gode stoffer i de knuste frø. Men spis hørfrø med måde. Frøene indeholder cadmium og blåsyre, der kan være skadelige i større mængder.

Forrige artikelKur mod sukkersygen

Næste artikelSpicy bønnepålæg