Krop

Akupunktur, kost og motion: Alternativer til ADHD-medicin

27. juni 2022

Der har på det seneste været en del overskrifter som: “Der udskrives medicin til ADHD som aldrig før”. Medicinforbruget til diagnosen er eksploderet med hele 1400 % de sidste 10 år. Men løsningen skal måske findes helt andre steder…

 
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Altså underskud af opmærksomhed, med hyperaktivitet. (Til orientering kan man også have en opmærksomhedsforstyrrelse der hedder ADD som så er underskud af opmærksomhed, men uden hyperaktivitet). Siden diagnosen så dagens lys, er medicinudskrivningerne bare steget og steget – ikke kun til børn, nu får voksne også i stigende grad diagnosen og medicinen.

Men er der virkelig så mange flere ADHD-tilfælde, eller er læger for ukritiske med at udskrive medicin? De ved måske ikke, hvordan de ellers skal hjælpe deres patienter?

Eller er samfundet bare blevet mindre tolerant og vil medicinere de mennesker, som forstyrrer for meget, og som ikke lige passer ind i rammen?

Og hvad gør den medicin ved mennesker, her og nu og på længere sigt? Langtidsbivirkningerne kender ingen til, for medicinen er ret ny.

Kortfristet virkning fra medicin

Spørgsmålene er mange, men noget ved vi da: Medicinen helbreder ikke. Den dæmper. I den periode den virker: nogle undersøgelser fortæller, at medicinens virkning har det med at klinge af efter længere tids brug.

Jeg kan undre mig over, at jeg har set mere forskning i f.eks. kost og autisme end i kost og ADHD. Men lægerne har jo heller ikke nogen medicin, der kan udskrives til en person med autisme-diagnose, så derfor er der måske mere vilje til at undersøge alternativer?

Der må være mange, der gerne ville kende til alternativer til Ritalin og lykkepiller. Jeg belyser tre af dem her: akupunktur, kost og motion.

Akupunkturens effekt på ADHD

I min egen akupunkturklinik kommer der flere og flere mennesker med forskellige opmærksomhedsforstyrrelser, børn og voksne. Jeg vil her kort beskrive, hvordan den kinesiske medicin ser på diagnosen:

Som hovedregel vil vi se, at hyperaktivitet kommer fra en varmetilstand. Varmen buldrer i kroppen og giver klodsede bevægelser, høj tale, uro, dårlig koncentration osv. Varmen vil nemlig agitere den sjæl, der bor i hjertet (Shen) – på samme måde som julens englespil kan få engle til at bevæge sig rundt, når varmen aktiverer dem. Hvis der tilmed er slim i kroppen, kan denne sløre bevidstheden, så man enten gør virkelig dumme og hovedløse handlinger eller efterfølgende ikke kan huske, hvad der er sket. Mange unge med ADHD ender desværre i kriminalitet og stofmisbrug.

Der er flere akupunkturpunkter, der er “designet” til at lukke varmen ud, berolige Shen, køle, dræne slim og afstresse krop og sind. Og det gode er, at punkterne ikke holder op med at virke. Tværtimod bliver kroppen mere og mere balanceret, så der på sigt kan gå længere tid mellem patienternes behandlinger i klinikken.

Kost er vigtig i kamp mod ADHD

Marianne Jäger er ernæringsterapeut og har klinik i Nykøbing Sjælland. Hun fortæller, at svenske studier fra Karolinska viser, at fiskeolier kan give bedre koncentration og mere ro, men man undersøger ikke, om barnet overhovedet kan optage fiskeolien. Hvis der er ubalance i fordøjelsessystemerne, hvis tarmen er ødelagt eller invaderet af svampe, parasitter og lignende, vil der altid være nedsat næringsoptagelse.

Marianne arbejder ud fra, at hvis især fordøjelse, tarmflora og næringsoptagelse er sund og velfungerende, er der stor sandsynlighed for, at mennesket også er det. Det er det fuldstændig centralt at undersøge og få på plads.

Mariannes egen vej ind i ernæringens verden går via hendes søn, der som barn led af autisme, aspergers syndrom og invaliderende OCD. Da hun tidligere havde været vidne til eksmandens ændrede adfærd efter at have opsporet glutenallergi, var tanken om kostens indvirkning på adfærd, sundhed og sygdom sået. På egen hånd opsøgte hun hjælp fra eksperter både i Californien og i Norge og senere i Danmark. På kun et halvt år fik hun ændret sønnens kurs radikalt. Denne oplevelse måtte forfølges, og det resulterede i, at Marianne skiftede bankfuldmægtig-jobbet ud med uddannelse i ernæringsterapi hos Eva Lydeking og Mia Damhus.

Marianne Jäger har gennem årerne set rigtig mange børn med opmærksomhedsforstyrrelser få det bedre eller blive 100 % raske. Selv multihandicappede kan få mere ro, mindre angst og et bedre liv ved at få kosten og biokemien på plads.

Omfattende detektivarbejde

Patienterne bliver inden første konsultation bedt om at få gjort et grundigt forarbejde. De skal efter hendes anvisning have taget en hel del almene blodprøver ved lægen for at måle bl.a. D-vitamin og B12-vitamin i blodet, og de skal testes for, hvilken blodtype de har. Der skal laves hårmineral-analyse og afføringsanalyse, hvor f.eks. svampe, parasitter, allergier og pH-værdi afsløres. Denne udgift løber op i små 4000 kr.

– Men de penge er givet rigtig godt ud, siger Marianne.

– Disse resultater gør, at jeg hurtigt kan finde den direkte vej til helbredelse for denne patient, hvilket betyder få konsultationer og store forandringer på kort tid. Det giver også færre abstinenser med støtte fra lægelig behandling, og det betyder, at jeg meget lettere kan finde den rette kost for f.eks. kræsne børn. Mennesker med blodtype A er f.eks. mere til vegetarkost, mens blodtype 0 er “kødspiserne”.

De børn, der konsulterer Mariannes klinik, har ofte været gennem operation og har dermed fået ødelagt tarmfloraen af narkosen, eller de har været gennem antibiotikakure uden at have fået en ordentlig probiotikakur bagefter. Ofte ses svampeinfektioner opstået pga. den manglende probiotikakur, og er man i den situation, er det bedst at udsulte/behandle svampen først og derefter opbygge en sund og rask tarmflora igen.

Sukker er ifølge Marianne Jäger ikke den helt store synder:

– Hvis tarmfloraen er hel og fin og fri for svampe, er der ingen problemer i at bage en kage bagt med nøddemel, æg og lidt rørsukker. Kun slik og sodavand er bandlyst.

Læs mere på www.mjrigtigkost.dk

Motion kan give fred i skolen

Man skal bare opholde sig 20 sekunder i en skoleklasse, før man kan udpege dem, der kunne puttes ned i ADHD-kassen. For de er nemme at spotte: de har myrer i bagen, bliver meget let afledt og har mere end almindeligt svært ved at sidde på stolen og bare modtage undervisning. Og da virkeligheden ser sådan ud, at der er rigtig mange elever til en eller højst to voksne i de fleste timer, ja, så er det jo let at forestille sig, at de er nogle meget forstyrrende elementer at have. Og læreren skal også tilgodese de elever, der er alt for stille, dem der er fremme i skoene, dem der ikke er så sikre på det danske sprog, dem der er umodne til skolelivet…

At have al den indre uro, som karakteriserer ADHD, er og bliver stress for kroppen. Hele tiden skal den passes ind i en ramme, der ikke KAN passe.

Vi kender nok alle til, at hvis man føler sig stresset, så hjælper det at give sig tid til en lang cykel-, gå- eller løbetur. Efter at have brændt krudtet af, bliver man mere rolig, fredfyldt og med større overblik. Det gælder også for vores unger. Så jeg er helt sikker på, at der ville blive mere ro i skolen, hvis der var tid til motion flere gange om dagen.

ADHD kræver træning i at mærke

Mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser kan have meget svært ved at mærke sig selv, ved at aflæse andre og ved at fastholde sig selv i “kaos” – f.eks. i opbrudssituationer. Det giver i sig selv en del problemer. Hvis man ikke er udstyret med det filter, der sorterer det unødige fra, vil sansepåvirkningen fra tøj, der krøller eller kradser, fylde det hele. Eller fra en dryppende vandhane, andre, der snakker sammen osv. Man kan sige, at personen er meget uden for sig selv og ikke så meget hjemme i egen krop. Motion vil hjælpe disse mennesker hjem. Og derfor kan massage eller berøring være alt for overvældende.

Man kan øve disse børn i at sanse én ting ad gangen ved f.eks. at lege føleleg (i en blød stofpose lægges en ting, man skal gætte, hvad er, ved at føle på det. Man kan lægge tre ting i posen og bede barnet om at finde én bestemt).

Man kan træne den kropslige ro ved at bruge kugledyne. Det er en dyne med fyld af små, lydsvage plastic kugler, som stimulerer både berøringssansen og muskel- og ledsansen, fordi vægten af de løstliggende kugler på en behagelig måde giver punktvise tryk på kroppen. Bevæger man sig under dynen, f.eks. vender sig i sengen, triller kuglerne lidt, og man får et nyt tryk og dermed ny respons tilbage til hjernen. Denne øgede fornemmelse af kroppen og kroppens grænser giver tryghed og virker derfor beroligende.

Jeg håber denne artikel giver forældre mod på at søge andre, sundere og mere holdbare veje.

Jeg kan sagtens forstå det pres, man kan føle fra læger, lærere og omgivelser, og det er da en nem mulighed at fylde et par piller om dagen i barnet og dermed få fred. Men er det selve løsningen?

Forrige artikelSådan undgår du forårsforkølelsen

Næste artikelVejen gennem behandlings-junglen