Den tidligere stuntman Lasse Spang Olsen er i øjeblikket i færd med at undersøge alternativ behandling i en programrække på DR2. Programrækken ”Alternativ Behandling – Virker Det?” er lavet i et tæt samarbejde med professor Asbjørn Mohr Drewes, der er overlæge, dr. med. på Aalborg Universitetshospital, og Jannik Helveg-Larsen, der er overlæge, dr. med. på Rigshospitalet. De to læger har en temmelig udtalt skepsis overfor alternativ behandling, og i programmerne medvirker de til at undersøge de alternative behandlingsformers eventuelle virkning. De bruger lægeverdenens metoder til at finde ud af, om virkningen kun foregår i patientens hoved, eller om der er målbare fysiologiske forandringer af behandlingen.
I andet afsnit var turen kommet til akupunktur, og begge læger var i udgangspunktet overbeviste om, at virkningen af de tynde nåle primært var placeboeffekt.
– Videnskabeligt er det meget vanskeligt at vise, at alt er placebo. Det er jo en umulighed at gå ind og komme ud med den udmelding, men hvis man ser på akupunkturundersøgelserne, så er effekten af den reelle akupunktur versus snydeakupunktur så lille, at den sagtens kan forklares som spill over (afsmitning, red) af placebo på grund af manglende blinding, sagde seniorforsker Asbjørn Hrobjartsson fra Nordisk Cochrane Centre i udsendelsen.
Hrobjartsson har tidligere været ude med kritik af kvaliteten af undersøgelser af blandt andet akupunktur, fordi den såkaldte blinding, hvor hverken behandler eller patient ved, hvem der får rigtig behandling og placebobehandling er umulig at gennemføre tilfredsstillende. Det er let med en pille, men svær ved akupunktur, da i hvert fald behandleren skal vide, hvilke patienter der får hvilken behandling. Og så kan en grimasse eller en armbevægelse også hurtigt give patienten en idé om, hvorvidt der er tale om rigtig akupunktur eller snyd.
Men hvis man skal tilbagevise placebo-mistanken, var det nødvendigt med en akupunkturbehandling, der viste fysiologiske forandringer, der ikke kan styres med tankens kraft. Derfor tog Lasse Spang Olsen sammen med Asbjørn Mohr Drewes til Italien, hvor de på ”Centro Clinico Paracelso” skulle undersøge, om akupunktur kunne påvirke galdeblæren til at trække sig sammen. Clinico Paracelso er en klinik, der blander vestlig og kinesisk lægevidenskab, og den ledes af læge og akupunktør Stefano Liguori, der mente at kunne påvirke galdeblæren gennem et enkelt punkt på læggen.
Galdeblæren er udelukkende styret af indtagelsen af føde, og de tre forsøgspersoner havde alle fastet i seks timer op til forsøget. De fik målt galdeblærens størrelse før forsøget ved hjælp af en ultralydsscanning, og alle tre forsøgspersoner havde fået reduceret galdeblærens størrelse med op mod 50 pct. efter at have haft en enkelt akupunkturnål i benet i 45 minutter.
Det overraskede Asbjørn Mohr Drewes:
– Sammentrækning af galdeblæren kan man ikke kontrollere med viljens magt. Og det kan man formentlig heller ikke med placebo. Hvis det var placebo, ville man heller ikke forvente, at alle tre havde effekt. En placeboeffekt ser man typisk ved omkring 30 pct, men her har vi en virkning på 100 pct – og det er bare tre tilfældige, vi har taget. Så jeg tror ikke på, at det er en placeboeffekt – det er en reel effekt, sagde han i udsendelsen.
I udsendelsen afprøvede man også akupunktur imod allergi. To forsøgspersoner, der begge led af pollenallergi – den ene i meget svær grad og med fødevareallergi og astma oveni – kom under nålene. Begge mærkede en bedring af behandlingen, og de blev begge undersøgt med priktest før og efter akupunkturen. Den hårdest ramte af forsøgspersonerne kunne tilmed lægge astmasprayen på hylden og genoptage sine løbeture.
De to medvirkende læger i udsendelsen, Asbjørn Mohr Drewes og Jannik Helveg-Larsen, måtte da også erkende, at nålene havde en fysiologisk effekt. Jannik holdt dog fast i, at der formentlig var tale om en placebo-fysiologisk effekt, mens Asbjørn åbnede op for, at akupunktur måske kunne bruges terapeutisk mod eksempelvis kvalme i stedet for medicin.
Kilde: dr.dk, information.dk