Al den plastik, vi ikke ser

Mikroplast er en trussel for havmiljøet. Men en ny undersøgelse viser, at de bittesmå stykker plastik også forurener luften, hvorfra det via luftvejene kan komme ind i kroppen. Og selvom sundhedsrisiciene forbundet med mikroplast i den menneskelige organisme ikke er direkte undersøgt, tyder dyrestudier på, at der er grund til bekymring. 

I uberørte dele af Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien, 120 kilometer fra den nærmeste større by Toulouse, slog nogle forskere sig ned for at undersøge mængden af mikroplast i luften.

Det har tidligere været velkendt for forskere, at man kan finde mikroplastpartikler i luften i byer, men man har ikke haft kendskab til, hvordan og hvor langt de partikler kan blive transporteret over land af vinden.

Det kaster de nye målinger delvist lys over. Grundet den afsondrede placering for målingerne, kan forskerne konkludere, at plastikken kan flytte sig over afstande på minimum 90 kilometer. Sandsynligvis længere. På daglig basis over en periode på fem måneder kunne forskerne konstatere, at der faldt 365 stykker mikroplast per kvadratmeter ned fra himlen.

En af forskerne bag er Steve Allen fra EcoLab med en phd. fra University of Strathclyde, og han siger om resultatet:

– Det er forbløffende og bekymrende, at vi fandt så megen mikroplast i luften i de egne af Pyrenæerne. (…) Det åbner muligheden for, at det ikke kun er i byerne, man bliver eksponeret, når vi kan se, at partiklerne kan flytte sig så langt fra kilden.

Partiklerne kommer fra plastaffald

Mikroplast er defineret som plastpartikler, der er mindre end fem millimeter lange, men de kan snildt være meget mindre. Mange af partiklerne i luften over bjergene var mindre end tykkelsen på et hårstrå. Mikroplast er et resultat af plastaffald, som langsomt bliver nedbrudt over tid.

Allen sammenligner de små partikler med sandkorn fra Sahara, som er kendt for at tage rejsen fra ørkenen og hele vejen til USA og Caribien.

Han forklarer, at plastikken sandsynligvis kan bevæge sig over mindst lige så store afstande, eftersom stykkerne er lettere, mindre og mere irregulære end sandkorn. Alt sammen parametre, der er gode for aerodynamikken.

Det er både en trussel for miljøet og potentielt set den menneskelige organisme, når de trænger ind i kroppen via luftvejene.

Påvirker det endokrine system og lymfekirtlerne

Der er blevet fundet mikroplast i mennesker. Det fandt man ved en undersøgelse, som blev offentliggjort sidste år, hvor man havde testet otte personer fra forskellige lande – Japan, Holland, Italien, Polen, Finland, Rusland, England, Østrig – og påviste forskellige former for mikroplast i de enkelte individer.

Man ved, at det kan være kommet ind i kroppen fra drikkevand fra hanen – en undersøgelse fra 2017 viser, at 83 procent af vandprøver fra rundt om i verden, indeholder mikroplast – ved at spise fisk og skaldyr, og ja, gennem luftvejene. Præcist, hvad det betyder for den menneskelige organisme, at den bliver forurenet med mikroplast, har man ikke undersøgt.

Man ved dog, hvad plastikken kan gøre ved fisk og mus. Her har man eksempelvis fundet ud af, at der sker en påvirkning på fisks endokrine system og lymferne. Det skyldes i høj grad de kemikalier, som plastikken består af, forklarer Steve Allen til The New York Times.

Og han uddyber med at sige, at laboratorieforsøg på mus, som har været eksponeret for den reneste form for mikroplast, viste ændringer i både deres madvaner og parringsrutiner.

Med de resultater in mente, sammenholdt med de miljøskadelige effekter, som plastik udgør, mener Allen, at vi skal stoppe med at bruge plastik, og at udfordringen med det svært nedbrydelige materiale er en af de største globale kriser, vi står overfor.