Har du aldrig dyrket motion? Du kan stadig mindske risikoen for demens, hvis du kommer i gang nu. Det viser ny forskning.
Har du aldrig dyrket motion? Du kan stadig mindske risikoen for demens, hvis du kommer i gang nu. Det viser ny forskning.
Et nyt studie viser, at enhver mængde fysisk aktivitet, der starter i enhver alder, er nyttig for langsigtet, kognitiv sundhed.
Fagkundskaben vidste allerede, at personer, der deltager i fysisk aktivitet i deres fritid, har en lavere risiko for demens og højere kognitiv funktion senere i livet end dem, der er inaktive. Det fortæller hovedforfatteren til studiet, Dr. Sarah-Naomi James fra MRC Unit for Livslang sundhed og aldring på University College London.
Der har dog altid hersket usikkerhed, når det gjaldt spørgsmålet om, hvornår du skal i gang for at opnå sundhedsfordelene.
Studiet, der er offentliggjort i Journal of Neurology Neurosurgery & Psychiatry, sporede de fysiske aktivitetsmønstre for næsten 1.500 mennesker i løbet af 30 år af voksenalderen. I en alder af 69 blev deltagerne testet på deres kognitive tilstand, verbale hukommelse og hjernens behandlingshastighed.
Mens livslang fysisk aktivitet var forbundet med de bedste kognitive resultater senere i livet, var det at være aktiv til enhver tid i ethvert omfang forbundet med højere kognition, fandt undersøgelsen.
Selv folk, der blev aktive i 50’erne eller 60’erne, opnåede bedre kognitive resultater, da de nåede 70 år gamle, sagde James. En overraskende lille mængde aktivitet – så lidt som en gang om måneden – til enhver tid på tværs af voksenlivet var nyttig, tilføjede hun.
Hvis du ikke ligefrem er en atlettype, der elsker at svede, er der stadig måder, hvorpå du kan arbejde noget aktivitet ind i dit liv. Det er muligt at starte langsomt, og ti minutters daglig træning er ret let at få ind i hverdagen.
Yoga er en fantastisk måde at være aktiv på og samtidig lindre stress. Der er masser af øvelser let tilgængelige online, og du kan dyrke det hjemme i din egen stue. Det kræver bare en måtte.
At gå er samtidig den mest undervurderede, kropslige, fedtforbrændende øvelse, der er tilgængelig for mennesker. Hvis du tilrettelægger dine gåture rigtigt, kan du tilmed få gang i en virkelig effektiv fedtforbrænding. Skift f.eks. tempi og få hele kroppen aktiveret. Du motionere på dine gåture, når du alligevel skal fra A til B, og du behøver ikke svede som en gris – selvom det naturligvis gør det endnu mere effektivt.
Kilde: CNN.com