Alexanderteknik – man lærer at undervise sig selv

Aldrig har der været konstateret så mange danskere med kronisk ondt i bevægeapparatet. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har 696.000 danskere muskel- og skeletsygdomme. Vi har talt med en læge og en ergoterapeut, som har gode erfaringer med alexanderteknikken.

Tag nu en bilmotor. Hvis der sidder et skævt tandhjul i den, styrter vi til mekanikeren for at få det skiftet, så det ikke slider de andre kontaktflader mere og mere skæve.

Tag så din krop. Er der områder, der bliver slidt for meget på, kunne det også være fikst, hvis du kunne få udskiftet lidt smådele. Men da det ikke er en mulighed, søger mange lindring hos en behandler. Det hjælper heldigvis mange med symptomerne, men hvis problemerne stammer fra den måde du bruger din krop på i dagligdagen, er der stor sandsynlighed for, at de dukker op igen.

Vi har mødt et par lærere i alexanderteknik, der kommer fra den etablerede sundhedsbranche. På spørgsmålet, om man kan gøre noget radikalt ved de skæve tandhjul i kroppen, svarer læge Marianne Holst-Pedersen uden at blinke:

– Genopdragelse! Hvis man bruger alexanderteknik, er det nemlig en slags genopdragelse.

Marianne Holst-Pedersen har arbejdet som læge i godt 20 år og har nu været lærer i alexanderteknik i et par år.

– Vi er født med at kunne bevæge os hensigtsmæssigt. Men efterhånden får vi af forskellige årsager uvaner. Det gælder både på det fysiske og det mentale plan. Vi har svært ved at mærke de uvaner, som jo bliver til en del af vores personlighed. Her kan alexanderlæreren pege på dem og hjælpe eleven til at blive mere bevidst om dem.

Ingen øvelser i alexanderteknik

En lektion i alexanderteknik er et aktivt samarbejde mellem lærer og elev.

Undervisningen er individuel, og man arbejder mest på en skammel og på en briks. Eleven er fuldt påklædt og får ingen øvelser.

– Nej, siger Inge-Merete Amstrup, der udover at undervise i alexanderteknik også har en lang karriere bag sig som ergoterapeut.

– Man kan nemlig ikke stole på sin egen evne til at mærke, om man bruger sig selv dårligt.

Hvis man for eksempel har drejet hovedet på en bestemt måde hele livet, så føles den måde naturlig, selvom den gør ondt eller forårsager, at et andet sted i kroppen gør ondt. Hvis man tilmed træner og bruger sin krop forkert uden at vide det, kan man belaste kroppen yderligere. Man kan træne sin krop til sygdom. Det så vi flere eksempler på ved Alexanderskolen.

Tyngdekraften skal have modspil

Ved hjælp af hænderne og med ord guider læreren eleven mod en mere bevidst og hensigtsmæssig måde at lave simple bevægelser på. Hvordan kan man for eksempel løfte en mobiltelefon til øret uden at tage fat i skulder, nakke og baghovedet? Det er muligt, men de fleste af os kan ikke finde ud af det – selvom vi tror, vi kan. Vi anstrenger os for meget de unødvendige steder og for lidt de nødvendige.

Det første punkt i genopdragelsen går ud på at hjælpe eleven til overhovedet at kunne registrere, hvor og hvornår det går galt. Læreren ser på kroppen som en helhed, men er alligevel særligt interesseret i forholdet mellem kraniet og hals/nakke-ryg. Det forhold kalder man i alexanderteknikken den primære kontrol. Det er en forudsætning for, at hele kroppen kan fungere ubesværet, at den primære kontrol er god, så det område får særlig meget opmærksomhed af læreren.

Det handler om at få gang i de posturale reflekser, vi er født med, og som kan være med til at give én en naturlig opdrift. Tyngdekraften får modspil – det er jo den, der i kombination med en masse andre faktorer, får de fleste af os til at falde sammen, hvilket igen kan give forskellige problemer på grund af det nedadgående pres.

Rygskole med Alexanderteknik

– Alexanderteknik er også en form for rygskole, siger Inge-Merete.

– Man arbejder på at forbedre den motoriske adfærd. Hvis man for eksempel har arbejdsbetinget muskel- og skeletbesvær, såsom ondt i ryg, nakke, skuldre og arme, lænd, hoved, har ledproblemer – er det meget sandsynligt, at det stammer fra en uhensigtsmæssig måde, man bruger sig selv på.

Eleven gør måske nye opdagelser, får nye tanker eller inspiration; det er så meningen, han eller hun selv kan arbejde videre. Alexanderteknik er således ikke noget ”man går til”, det er en metode, man hele tiden kan bruge.

Alexanderteknik gjorde invalid til motionsløber

Inge-Merete Amstrup er ligesom sin lægekollega uddannet på Alexanderskolen i København.

– Jeg har ikke følt mig så godt tilpas siden jeg var teenager, siger hun – nu er hun 50.

Hun har ligesom sine medstuderende gennemgået sin egen proces i forhold til teknikken, hvilket er en forudsætning for at man kan vejlede andre forsvarligt i den.

– Jeg er begyndt at løbe. For 10 år siden kunne jeg knapt nok gå. Jeg havde bækkenløsning efter min tredje graviditet. Siden teenageårene har jeg haft rygproblemer på grund af Morbus Scheuermann, som forandrer rygsøjlen.

– Min dårlige tilstand, illustreret af røntgenfotos, og stemplet fra lægerne om at have en begrænset funktionsevne accepterede jeg nok, men så alligevel ikke helt. Det viste sig, at jeg kunne ændre min kropsbrug. Behandling hos f.eks. en fysioterapeut eller kiropraktor kan være godt i nogle tilfælde, men jeg har selv oplevet, at det med mine kroniske problemer ikke har ændret ved min måde at bruge mig selv til daglig. Og så har jeg været lige vidt.

Blev helt høj på Alexanderteknik

For Inge-Merete startede det hele, fordi hendes dengang 13-årige søn stammede. En dag bad han hende om hjælp, og hun blev anbefalet at opsøg en lærer i alexanderteknik. Nu fem år senere, har hendes søn så meget kontrol over sin tale, at han kan vælge ikke at stamme, hvis han er i sammenhænge, hvor det betyder noget for ham ikke at gøre det. Han fik 1 lektion om ugen i ½ år.

– Jeg ville ikke sende ham til noget, jeg ikke selv kunne forstå, hvad var. Nu ved jeg også, at det er ret svært at forklare andre, hvad det er.

Man skal prøve det. Derfor tog jeg selv nogle lektioner, og så var jeg solgt, for jeg kunne mærke, at jeg kunne få en lethed, jeg ikke havde haft længe. Jeg blev helt høj. Tænk at kunne se mig selv i spejlet, uden at jeg lignede Klokkeren fra Notre Dame!

Læge og lærer

Marianne Holst-Pedersen supplerer sin undervisning med sin viden fra lægegerningen.

– Nogle af de elever, jeg har nu, kommer for at forebygge. Andre er kommet med for eksempel spændinger i nakke, diskusprolaps eller problemer forårsaget af slidgigt. Som børne- og ungelæge har jeg set masser af børn, som har haft brug for vejledning til at komme ud af deres problemer med bevægeapparatet, siger hun.

– Allerede før puberteten har en del børn problemer. Jeg har ofte været i tvivl om, hvad jeg skulle råde dem til. Skulle jeg anbefale fysisk aktivitet, hvilken og hvor meget, eller skulle kroppen skånes? Vi er skabt efter den samme opskrift, så hvor var den røde tråd? Jeg har været så heldig, at jeg ikke selv har haft større problemer. Men fagligt har jeg manglet noget, som jeg har fundet i alexanderteknikken.

Desuden har jeg personligt haft meget stor gavn af teknikken. Jeg har fundet ud af, hvor uhensigtsmæssigt og besværligt, jeg har fungeret.

Det er medfødt

På spørgsmålet om teknikken er alternativ behandling, fastslår Marianne, at det ikke er en behandling.

– Men man kan behandle sig selv gennem undervisningen. Man lærer at undervise sig selv.

– Og der er intet alternativt ved alexanderteknik, siger Inge-Merete.

– Det er en medfødt egenskab hos mennesket, at det kan bevæge sig.

Rulle, kravle, gå, osv. Bevægelserne vil komme af sig selv, hvis barnet fungerer normalt og er i et sundt miljø. Der skal ingen særlig træning til for at lære disse ting. Der er intet alternativt ved det faktum, at den måde du bruger dig selv på, påvirker den måde du fungerer på. Der er heller intet alternativt ved, at man omorganiserer sig selv.

Nok at gå igang med

– Bare i forhold til arbejdsrelaterede problemer er der nok at gå i gang med, fortsætter hun.

– Der er ingen ende på listen af faggrupper, der har arbejdsforhold, der er udfordrende. Som ergoterapeut er jeg forflytningsinstruktør og skal undervise i, hvordan plejepersonale bruger løfteudstyr, lifte og drejetårne. Der er desværre ikke ressourcer til at undervise personalet, og det er ikke nok at vise, hvordan man skal gøre. De er nødt til at få individuelle lektioner, for man kan ikke snakke sig til en bedre brug. Man skal have vejledning, så man kan få nye erfaringer.