Alkohol er måske den mest skadelige stimulans herhjemme, der er lovlig og socialt acceptabel. Stimulansen, som vi ynder at nyde sammen, kan hurtigt vende sig mod os og skabe sociale problemer, og de er sammen med selve alkoholen gift for hjernen.
Både når unge og vi andre nyder for store mængder skader det muligheden for at lære noget og blive dygtigere, så hele nationens fremtid står på spil. Vi kan til gengæld bruge vores viden til at få et sundere forhold til alkohol, ligesom sund livsstil er vejen ud af et eventuelt misbrug.
De seneste tal er fra 2013, hvor Statens Institut for Folkesundhed har vurderet, at antallet af storforbrugere af alkohol, der drikker over genstandsgrænserne, er cirka 860.000. Antallet af personer med et skadeligt alkoholforbrug er cirka 585.000, mens der er cirka 140.000, som er alkoholafhængige.Tallene er baseret på en befolkningsundersøgelse om sundhed og sygelighed fra 2005 (SUSY-2005), og vi mangler grundigere undersøgelser.
I 2008 er det beregnet, at 122.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer, og de sociale følger af alkoholmisbrug overstiger langt andre former for misbrug, f.eks. narkotika.
I gennemsnit drikker danskere over 14 år 9,5 liter 100 pct. ren alkohol om året (2013). Storforbrugere af alkohol, personer med skadeligt forbrug og alkoholafhængige er oftere mænd end kvinder. Med alkoholindtaget øges risikoen for at være arbejdsløs, enlig og ryger. Andelen af afhængige er nogenlunde ens landet over, men dog noget lavere i Region Nordjylland.
Andelen af personer med et skadeligt forbrug falder med stigende alder, således at den yngste gruppe (16-24 år) har et markant større skadeligt alkoholbrug end de ældre. Hos lavere uddannede og personer med lav indkomst er der færre med et skadeligt forbrug end ved høj uddannelse og husstandsindkomst. Afhængighed af alkohol starter allerede hos yngre og unge. Omkring en tredjedel af alle alkoholikere får deres første symptomer i alderen fra 15-19 år, og mere end 80 procent får deres første symptomer, inden de er fyldt 30 år.
Alkoholisme er i dag anerkendt som en sygdom og præget af mange fordomme, blandt andet at det er en psykisk lidelse med en slags personlighedsforstyrrelse.
En amerikansk biokemiker ved navn Roger J. Williams (død 1988) har brugt hele sit liv på at forske i baggrunden for afhængighed af alkohol, og han mente, at der er tale om en arvelig fysisk stofskiftesygdom på lige fod med en sygdom som diabetes. Han opdagede, at ernæringen havde indflydelse på lysten til alkohol. Mangler der blot et enkelt næringsstof i den rette mængde i kroppens stofskifte, så øger det trangen til alkohol.
Unge mennesker er en specielt udsat gruppe, da deres ofte dårlige ernæring gør dem mere sårbare over for at blive alkoholafhængige. Afhængigheden skaber i sig selv en dårlig ernæring, da mange med alkoholproblemer spiser mindre og mere usund mad, hvilket forværrer problemet.
Giver man den alkoholafhængige en sund og tilstrækkelig kost samt de rigtige kosttilskud, kan vedkommende igen få et fornuftigt forhold til alkohol. I USA og England er der flere store centre, der behandler alkoholisme med næringsstoffer med stor succes. I Danmark har Erik Ove Andersen (”Krølle-Erik”) gjort en stor indsats for dette, blandt andet i samarbejde med behandlingscentret Tjele. Læs mere om dette på www.hope.dk/livsfortællinger.
Der er meget, man kan bruge for at nedsætte trangen til alkohol. Først og fremmest er det vigtigt med en sund og varieret kost samt at tage et tilskud af vitaminer og mineraler af ordentlig kvalitet. For eksempel Spektro eller Omnimin. Vitamun er også et godt produkt, der er forsynet med ekstra urter. Det er godt at tage ekstra tilskud af B1-vitaminet thiamin, 300 mg dagligt, og samtidig et blandet stærkt B-vitaminpræparat (et kompleks).
Aminosyren taurine spiller en stor rolle ved afvænning fra alkohol. Et studie af mere end 3.000 mennesker med afhængighed af alkohol har vist, at de der fik tilskud af taurine havde færre tilbagefald end de, der fik placebo. Taurine findes først og fremmest i kød og fisk. Et rimeligt tilskud er 500 mg tre gange dagligt.
Det er vigtigt med ekstra C-vitamin, for eksempel 1.000 mg to-tre gange dagligt, ekstra naturligt E-vitamin og ekstra A-vitamin vil også være godt i en periode (ikke gravide). C-vitamin blokerer for og nedbryder blandt andet de receptorer, som opioider sætter sig på, så misbrugere ikke får noget ”sus” eller andet ud af det. Man skal her langsomt trappe op til meget store mængder, så længe det ikke medfører tynd afføring.
Mineralerne selen, zink og chrom er nødvendige, og man bør tage dem udover vitaminpillen. Selen i en mængde på 200 mikrogram dagligt, zink 30-40 mg, og chrom som chromgær, f.eks. Bio-Chrom, en tablet to-tre gange dagligt.
Magnesium er også meget vigtigt. Man skal have mindst 600 mg let optageligt magnesium om aftenen, f.eks. som citrat, sammen med 100 mg B6-vitamin. Kan suppleres med magnesium-olie, der optages fint gennem huden. Mineraler optages bedst om natten, så det er bedst at tage dem om aftenen.
Det er desuden vigtigt at tage et tilskud af de sunde fedtsyrer i f.eks. Livets Olie, Nutridan Strong citron, Udo’s Choice, en-to spiseskefulde dagligt, Krillolie eller EPA-DHA. Kan man ikke få olien ned, så kan man blande den med aroniasaft, der indeholder mange antioxidanter.
Ved afvænning er der også problemer med syre-basebalancen, så kroppen er sur. Det er derfor godt at tage tilskud af natrium bicarbonat (natron), f.eks. en teskefuld tre gange dagligt – undgå sukker og for meget kød. Det skal tages mellem måltiderne, da det ellers nedsætter mavesyren, der er nødvendig for fordøjelsen og optagelsen af mineraler og vitaminer.
Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der i små mængder kan have positive virkninger, men i større mængder og ved vedvarende brug uden pauser har det store skadevirkninger og medfører alvorlig risiko for sygdom og død.
Brystkræft: Selv små mængder kan øge kvinders risiko for at få brystkræft. Der er en klar arvelig tendens, som er knyttet til generne i cellekernen. Men generne styres af signaler fra cellemembranen i cellevæggen, og ved hjælp af disse signaler tændes eller slukkes sygdomsfremkaldende gener. Man kan læse om dette i bogen ”Intelligente celler” af cellebiologen Bruce Lipton.
Inflammation En grundlæggende faktor i omsætningen af alkohol og alkohols skadevirkninger er betændelsesforandringer i kroppen og hjernen. Det kaldes for inflammation, som er baggrunden for mange sygdomme, både legemlige og psykiske, blandt andet depression og skizofreni. Fremmede og unaturlige påvirkninger, f.eks. ved daglig eller hyppig indtagelse af alkohol, vil få immunsystemet til at overreagere, så vi bliver syge eller måske bare i perioder føler os dårligt tilpas. Bliver det ved, kan vi ende med en række kroniske sygdomme og blive ældet før tid. Alkoholikeres sukkertrang forværrer også inflammation. Tobaksrøg giver en meget høj grad af inflammation.
Reaktiv hypoglykæmi: Alkohol medfører for lidt sukker i blodet (reaktiv hypoglykæmi), blandt andet fordi leverens evne til at omdanne aminosyrer og fedtsyrer til druesukker (glukoneogenese) blokeres af alkohol. For lavt blodsukker forværrer alkoholikerens psykiske og følelsesmæssige problemer og kan blandt andet gøre til aggression og vold.
Ubalance i tarmfloraen: Ved alkoholisme spiller lipopolysakkarider (LPS) fra nedbrydning af gram-negative bakteriers vægge i tarmene en stor rolle. De efterligner angreb fra bakterier og igangsætter en kraftig inflammation. Alkohol øger transporten af LPS til leveren, som spiller en stor rolle i afgiftningen af LPS. Tarmens indhold af bakterier spiller en stor rolle som medvirkende faktor til udvikling af kronisk inflammation. Det stemmer med, at man har vist, at behandling af alkoholikere med præbiotika (stoffer, der fremmer sunde bakteriers vækst, f.eks. mandler) og probiotika har kunnet genoprette tarmens tæthed og nedsætte vævskader.
Utæt tarm: Det er påvist, at alkoholikere har øget utæthed af tarmene og overgang af LPS gennem tarmslimhinden, med eller uden leverlidelse. Det er nødvendigt med to ugers afholdenhed for at gøre tarmene tætte igen, når alkohol er årsagen til utæt tarm. Zinkmangel, der er almindelig hos alkoholikere, påvirker også tarmens tæthed. Alkohol og dens nedbrydningsprodukt acetaldehyd påvirker i sig selv også tarmtætheden, og ved alkoholisk leverlidelse vil den øgede mængde immunstoffer (cytokiner) og LPS yderligere fremme utætheden.
Leverskader: Et stort forbrug af alkohol sender leveren på overarbejde og skader den på sigt. Og i forbindelse med ovenstående er det vigtigt med afgiftning af kroppen. Leveren kan blandt andet afgiftes med Marietidsel, mælkebøttesaft og artiskok. En sund lever vil hurtigt nedbryde og udskille LPS og derved dæmpe inflammationen. Studier på mennesker har vist, at Marietidsel almindeligvis er uden bivirkninger. Den typiske dosering er 400-800 mg dagligt.
Landets kommuner har ansvaret for forebyggelse og behandling og oplyser, om kommunen kan dække de økonomiske udgifter til behandling. Man kan altid kontakte kommunen, hvis man har brug for råd og hjælp.
Man kan også gå på www.hope.dk og læse om de forskellige behandlingsmuligheder – Ambulant behandling, Døgnbehandling, Familiebehandling og Pårørende-terapi. I nogle tilfælde vil familien eller firmaer støtte privat behandling efter den såkaldte Minnesota model, hvor man møder professionelle rådgivere, der gennem uddannelse og efteruddannelse har kvalificeret sig til at yde professionel alkoholbehandling. Se fx på http://www.tjele.com/behandling-af-alkoholisme-1880.aspx
Alkoholafhængighed som diagnose
Klinisk diagnose af alkoholafhængighed omfatter:
– Et tvangsmæssigt ønske om at drikke (craving).
– At man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt (kontroltab).
– Legemlige (fysiske) abstinenser.
– Behov for større mængder alkohol for at opnå samme virkning (toleranceudvikling).
– Mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort tidsforbrug på at skaffe alkohol.
– Fortsat drikkeri på trods af kendskab til de skadelige følger.
Vær en god rollemodel
Forældres og kammeraters brug og misbrug kan øge risikoen for afhængighed af alkohol.
Noget som alle ansvarlige voksne bør være opmærksomme på.