Danske unge er de mest fordrukne i Europa. Ny, amerikansk forskning viser, at det kan få nogle ret alvorlige konsekvenser for folkesundheden på længere sigt.
Undersøgelse efter undersøgelse viser, at de danske unge drikker mere end deres jævnaldrende i andre europæiske lande. Hvert femte år undersøger ESPAD (The European School Survey Project on Alcohol and other Drugs) om unges alkoholvaner i 39 europæiske lande. Den seneste undersøgelse fra 2011 viste, at danske unge ligger i top med et gennemsnitligt indtag på 9,7 centiliter ren alkohol i 2011. Finland fulgte på andenpladsen med 7,5 centiliter, men det danske forbrug er stadig næsten dobbelt så højt som det europæiske gennemsnit på 5,1 centiliter.
Hidtil ham man primært kaldt tallene alarmerende på grund af de velkendte risici, der følger med druk blandt unge, såsom uønsket graviditet, vold og kriminalitet. Men nogle nye forskningsresultater fra USA viser, at der er grund til helt andre bekymringer. Alkoholforbruget kan nemlig forårsage ændringer i blodkarrene, som medfører øget risiko for åreforkalkning og blodpropper senere i livet.
Unge mennesker drikker traditionelt umådeholdent over kort tid, når de fester i weekenderne, og det er netop den form for alkoholvaner, der medfører risikoen for uoprettelige skader på blodkarrene, viser undersøgelsen fra American College of Cardiology i Washington DC.
Det får Hjerteforeningen herhjemme til at råbe vagt i gevær:
– Den krop man har, når man er 18 år, den skal man også have, når man er 87 år. Derfor nytter det ikke noget, at man helt lader være med at tænke på sin sundhed, når man er helt ung. For man lægger altså sporene til nogle sygdomme senere i livet, siger sundhedschef i Hjerteforeningen, Charlotte Kira Kimby, til dagbladet BT.
Hun tilføjer, at man ikke umiddelbart kan mærke nogen forandring i blodkar eller blodtryk, så selvom man føler sig ung og frisk, kan man sagtens have pådraget sig uoprettelige skader.
De amerikanske forskere havde kigget på to grupper af unge. Alle deltagere var ikkerygere og med godt helbred. Den ene gruppe havde fået mindre end fem genstande alkohol de foregående 12 måneder, mens deltagerne i den anden gruppe i gennemsnit havde drukket mindst fem genstande i løbet af to timer, seks gange om måneden de sidste fire år.
Undersøgelserne viste, at de unge med usunde alkoholvaner havde nedsat funktion af de celletyper i blodkarrene, der kontrollerer blodgennemstrømningen. Disse forandringer kunne sammenlignes med de ændringer, man ser hos patienter med livslangt overforbrug af alkohol. Forandringerne øger risikoen betragteligt for åreforkalkning og andre hjertekarsygdomme.
– Det er vigtigt, at de unge forstår, at disse alkoholvaner er en ekstrem form for usund og risikobetonet adfærd, og at det kan lede til alvorlige sociale og helbredsmæssige problemer, siger Mariann Piano, der er medforfatter på studiet.
Forskerne mangler dog stadig at undersøge, om de farlige alkoholvaner i ungdommen kan gøres ugjort og forandringerne i blodkarrene kan hele sig selv, før åreforkalkningen eller lignende lidelser sætter ind.
Kilder: BT.dk, Cardiosource.org, TV2.dk