Nyheder

Alkoholgrænser holder ikke

3. oktober 2007

Alkoholgrænserne på max 14 genstande for kvinder og 21 for mænd bygger på en fejloversættelse.

Hvis en dansk viking drikker 20 genstande og en engelsk viking drikker samme antal, går danskeren sandsynligvis først under bordet. Der er nemlig 33 procent mere alkohol i en dansk genstand end i en engelsk, skriver 24timer. Alligevel oversatte Sundhedsstyrelsen i 1990 en engelsk alkohol-kampagne direkte til dansk – den såkaldte Uge 40 Kampagne. Det var altså englænderne, der satte 14 og 21 som de anbefalede genstandsgrænser for, hvor meget alkohol kvinder og mænd maksimalt bør drikke om ugen. Men en engelsk genstand er lig med 8 gram ren alkohol. I Danmark er det 12 gram. Morten Grønbæk er professor på Center for Alkoholforskning på Statens Institut for Folkesundhed, og han har været med til at revidere Uge 40 Kampagnen. – Det, der skete tilbage i 1990, var, at de råt for usødet kopierede den engelske genstandsgrænsekampagne, og de brugte samme koncept og modeller. Når man ser på det med de 14 og 21 genstande i bagklogskabens lys, så virker det tosset, fortæller han. Da Sundhedsstyrelsen blev opmærksom på fejlen, spurgte den eksperterne, om kampagnen stadig holdt vand. – Flere eksperter mente, at vi kunne holde fast i de genstandsgrænser. Det er en meget grov tommelfingerregel, det med 14 og 21. Hvert menneske er jo meget forskellig i forhold til, hvordan kroppen tåler alkohol, siger Kit Broholm. Hun bakkes op af Morten Grønbæk. – Ud fra et videnskabeligt synspunkt, og når man kigger på den overordnede syge- og dødelighed, er det fornuftigt at have de grænser. Kilde: Berlingske

Forrige artikelOmega-3 reducerer risiko for diabetes

Næste artikelForskere tæt på blindtarmens gåde

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.