Alle svin har MRSA om ti år

Om ti år vil der være multiresistente MRSA-bakterier i alle danske svinebesætninger. Det kan blive en bombe under vores sundhedssystem, advarer eksperter.

Svinebrugenes eksorbitante brug af antibiotika har fremmet de multiresistente MRSA-stafylokokker så meget, at de nu smitter mennesker, der ikke har noget med svinebrug at gøre. Som vi berettede for nogle uger siden, døde mindst tre mennesker i 2012 og 2013 som følge af MRSA-infektioner – en oplysning, som sundhedsmyndighederne valgte at fortie.

Norge slår MRSA-besætningerne ned

Selvom Fødevareministeriet primo juni fremlagde en fempunktsplan til inddæmning af MRSA, er der bred enighed blandt eksperter fra både universiteter, sundhedsmyndigheder og svinebranchen, at MRSA i 2024 formentlig vil være at finde i samtlige danske svinebesætninger – med mindre, der gøres noget drastisk nu. I Norge har man blandt andet valgt at slå de inficerede besætninger ned og desinficere staldene, men det er ikke en fremgangsmåde, myndighederne overvejer i Danmark. Og smitten spredes fortsat. 

Årsagen skal blandt andet findes i, at slagterierne gerne tager imod de inficerede grise. Bakterien udgør ingen smittefare for forbrugerne, og den kan heller ikke smages i kødet. Men fordi MRSA ikke begrænser svinene som handelsvare, betyder det også, at de transporteres rundt mellem svinebesætninger og slagterier og tilmed kan sælges fra den ene svinebesætning til den anden. Derved har Fødevareministeriets fempunktsplan, som bl.a. byder medarbejderne i svinebesætningerne at vaske hænder og skifte tøj, før de går ud af stalden, en ret begrænset effekt (hvis nogen) i forhold til at holde bakterierne inde i staldene.

Raske smittebærere af MRSA-stafylokokker

I 2011 viste en opgørelse, at omkring 16 pct af danske svinebesætninger var inficeret med MRSA. Procentdelen er noget højere i dag, og konsekvenserne er alvorlige. Hvert år finder sundhedspersonale ganske mange bærere af smitten – også blandt mennesker, der ikke har noget med svinebrug af gøre.

MRSA-bakterier på huden vil i de fleste tilfælde ikke føre til sygdom eller problemer. Et menneske med MRSA kan sagtens være en rask smittebærer. Men når denne type bakterier kommer over på huden til personer med sår eller skader, eller til personer med svækket immunsystem, kan bakterierne trænge gennem huden og ind i kroppen og forårsage alvorlige infektioner. Det kan føre til sårinfektioner, bylder eller blodforgiftning med mulighed for spredning til alle kroppens organer. Det kan udvikles til livstruende sygdomme, fordi de almindelige antibiotika ikke hjælper.

Oversigt over udbredelsen i Danmark

Fagbladet Ingeniøren har lavet en oversigt, der viser forskellene i smitteudbredelsen fra kommune til kommune. Oversigten kan du finde i linksamlingen under denne artikel. På Danmarkskortet er Sønderborg Kommune hårdest ramt med 69 tilfælde i 2012/13. Hjørring er også godt med i toppen med sine 56 tilfælde i samme periode. Oversigten sammenholder antallet af tilfælde med antallet af svin i kommunerne, og her er der ikke umiddelbart nogen klar sammenhæng. Man kan også se, at problemet er størst i Jylland, mens Sjælland næsten går fri og Fyn kun er delvist ramt.

Alvorlige konsekvenser af MRSA på hospitalerne

De mulige konsekvenser af den udbredte MRSA-smitte er alvorlige. Stafylokokker er i forvejen et stort problem på danske hospitaler, men MRSA-stafylokokker er stadig en forholdsvis sjælden gæst. Anderledes ser det ud i USA og Japan, hvor mellem 30 og 60 pct af alle stafylokokinfektioner på hospitalerne er med de multiresistente MRSA-stafylokokker. I Skandinavien har andelen hidtil været en del lavere, men med udbredelsen i samfundet, kan det være svært at fastholde.

På hospitalerne kan stafylokokkerne ramme meget syge og svækkede mennesker, hvilket gør konsekvenserne så meget mere alvorlige. Man kan godt nedkæmpe MRSA, men det kræver som oftest intravenøs behandling med bredspektret antibiotika, og det er en kostbar og fysisk krævende proces.

Vælg økologi

Hvis du som forbruger vil gøre lidt mod MRSA-problematikken, kan du vælge økologisk svinekød. Økologiske svineproducenters forbrug af antibiotika ligger meget lavt. I 2011 blev der i gennemsnit brugt 0,1 gram antibiotika pr. svin i økologisk svinebrug, mens det tilsvarende tal for konventionelt svinebrug var mere end 1,2 gram.  

Kilder: bt.dk, ing.dk (grafik), sundhed.dk, fvm.dk (fempunktsplan), okologi.dk

2 kommentarer

  • Marianne Mortensen siger:

    Det lyder som om, man ikke kan være sikker på at undgå MRSA-smitte, selv om man udelukkende spiser økologisk svinekød.
    Mon det er forstået rigtigt??

    • Malene Tonnung siger:

      Det er helt korrekt – da det ikke er gennem kødet, vi bliver smittet med MRSA, så er det – på det punkt – ligegyldigt om du spiser økologisk eller konventionelt. MEN når du køber økologisk, støtter du til gengæld en produktionsform, hvor MRSA-bakterier ikke bliver ‘fremavlet’ af en hårdpumpet landbrug med hang til ekstra antibiotika. De økologiske svin får naturlige tarmbakterier, der måske er det bedste våben mod multiresistente bakterier i det lange løb (hvis vi får nok af de gode bakterier, er der mindre plads til, at de dårlige kan udvikle sig). Red.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *