Allergi alle vegne – er det naturligt?

Er det i grunden helt naturligt at være allergisk? Statistisk kunne man godt nå til den konklusion, at allergi er en hel naturlig tilstand. Mere end hver fjerde dansker siger nemlig, at de har haft en overfølsomhedssygdom i løbet af året.

Op imod hver femte voksne har astma eller høfeber. Det kan for eksempel være reaktioner overfor pollen, husstøvmider eller dyreskæl. Cirka 20 pct. af alle børn oplever at få børneeksem (atopisk dermatit), hvilket er en firedobling fra 1960’erne til 1980’erne.

Tallene taler deres helt eget sprog. Det er meget almindeligt at have en form for allergi. Men er det naturligt?

For at blive klogere på det, må vi se på, hvad allergi egentlig er: Er det bare en reaktion fra kroppen, fordi vi bliver udsat for farlige allergifremkaldende stoffer? Som kroppen helt naturligt skal reagere overfor?

 

Dit immunforsvar overreagerer

Helt så simpelt kan man ikke se på det. Allergi er en overreaktion fra kroppens immunforsvar. Når der opstår allergi, er det fordi immunforsvaret reagerer mod noget i omgivelserne – et antigen, som andre mennesker tåler fint i almindelige doser, og som ikke som sådan er farligt. Det kan være stoffer i fødevarer, i luften eller som overføres ved berøring. Men hos den allergiske person er immunforsvaret altså ude af balance og reagerer derfor uhensigtsmæssigt mod stoffer, der ellers er uskadelige.

Reaktionen foregår ofte på den måde, at antigenet kommer i kontakt med kroppen, og så danner de hvide blodlegemer i kroppen antistoffer, som for eksempel IgE antistoffer. Næste gang antigenet kommer i forbindelse med kroppen, vil IgE antistofferne for eksempel sætte gang i frigivelsen af histamin fra de såkaldte mastceller. Histamin giver blandt andet symptomer som røde øjne, løbende næse og nysen. Og hermed får vi de klassiske høfebergener.

Allergi er altså ikke en naturlig tilstand i kroppen. Allergi er et immunforsvar, der overreagerer.

 

Årsager til allergi

Men hvorfor begynder immunforsvaret at overreagere? Og hvorfor sker det hos nogle mennesker, men ikke hos andre? Her kan flere områder spille ind: gener, overeksponering, kosten og sikkert også vores tanker og stressede hverdag.

Generne spiller en rolle ved, at man kan se, at nogle typer allergi er arvelige, og forskere har faktisk fundet frem til ti gener, der er fremherskende, når mennesker udvikler allergi. Men generne er ikke hele forklaringen. For det er ikke alle dem, der har generne, som også udvikler allergi. Man kan sige, at generne gør kroppen mere sårbar overfor, at allergi opstår.

Miljøpåvirkninger udefra har også en betydning. For eksempel ved man, at passiv rygning øger risikoen for astma, astmatisk bronkitis og allergi. Visse parfumestoffer og andre kemiske stoffer i vores omgivelser øger også risikoen for allergi.

Det giver altså god mening at vælge for eksempel plejeprodukter med mindst mulig skadelig kemi samt at lufte ud i hjemmet og undgå både rygning og passiv rygning.

Luftforurening i byer har også vist sig at have en betydning, da der er en større forekomst af allergi i byer end udenfor byerne.

 

Skjulte årsager til allergi

Gener og miljø er ofte den officielle forklaring på allergi. Når man læser om årsagerne til allergi, så er det som regel en opremsning af de forskellige stoffer, der oftest frembringer den allergiske reaktion. Derfor kommer anbefalingerne om forebyggelse også til at handle om at undgå skadelige stoffer i luften og omgivelserne.

Men stoffer som pollen og husstøvmider er jo ikke den egentlige årsag til allergien. De er i sig selv ikke farlige. Og ikke alle reagerer mod dem. Så hvad handler det om, når kroppen alligevel får en allergisk reaktion overfor disse stoffer?

Lad os kigge på en række andre faktorer, der påvirker immunforsvaret, så det kan få tendenser til at overreagere:

Tanker og stress påvirker hele kroppens balance. Undersøgelser på Ohio State University har vist, at stress kan forlænge allergiske reaktioner. Stress og negative tanker kan derfor også være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker døjer meget med allergi, hvorimod andre ingen problemer har.

Ifølge nogle behandlere, kan allergi også have årsag i chokoplevelser eller stresstilstande tidligere i livet. Her kan der være sket en fejlprogrammering af hjernen, som udløser den allergiske reaktion senere. Det kan for eksempel være, hvis en tidligere voldsom oplevelse bliver koblet sammen med for eksempel pollen. På den måde kan pollen senere fremkalde symptomerne. Hvis man dengang græd og næsen løb, så vil de samme symptomer dukke op igen, men denne gang fremkaldt af pollen.

 

Livsfaser og kosten

Hormonerne i kroppen ser også ud til at have en betydning for allergi. Forandringer ved pubertet, graviditet og overgangsalder kan udløse en allergi. Men det ses også, at allergi kan forsvinde i forbindelse med disse begivenheder i livet.

Når det handler om allergi, kommer vi heller ikke uden om at kigge på, hvor immunforsvaret har til huse i kroppen. Cirka 70 pct. af immunforsvaret sidder i og omkring tarmsystemet. Det er derfor af stor betydning, at der er balance i fordøjelsen. Hvis fordøjelsen er ude af balance, er der stor risiko for, at immunforsvaret også er det og derfor kan komme til at overreagere mod uskadelige stoffer.

Fordøjelsens balance er afhængig af, at der er mange af de gode tarmbakterier – også kaldet mælkesyrebakterier – især i tyktarmen. Rigtigt mange mennesker har en skæv fordeling af de gode og de dårlige bakterier i tarmene. Så de dårlige bakterier tager pladsen op for de gode. Det hænger blandt andet sammen med antibiotikakure, for få fibre i maden, for mange hurtige kulhydrater, stress og for lidt tilførsel af gode bakterier.

Vi er faktisk beregnede til at få tilført gode og sunde bakterier til vores tarmsystem løbende. Men det får vi ofte ikke i dag, fordi vi lever forholdsvist rent og ”sterilt”. Samtidig indeholder kun ganske få af vores madvarer naturligt gode bakterier som for eksempel yoghurt syrnet med acidophilus bakterier.

Surkål og andre syrnede madvarer er ikke længere almindelig i kosten i de fleste familier.

 

Flere bakterier – mindre allergi

Undersøgelser har vist, at børn, der er født og vokset op på landet, har mindre risiko for at udvikle allergi. Og man mener, det hænger sammen med, at de helt naturligt bliver præsenteret for flere forskellige bakterier og også færdes i dem til dagligt. Så noget tyder på, at vores fokus på hygiejne har gjort vores immunforsvar mere sårbart overfor ubalancer.

Måden, vi bliver født på, spiller også ind. Børn, der er født ved kejsersnit, starter livet ud med en anden bakterieflora end børn født vaginalt. Fostres tarmsystem er sterilt, men i forbindelse med fødslen begynder de første bakterier at finde vej til tarmene. Og det har en stor betydning, om det er bakterier fra skeden eller fra fars arme eller andre, der er de første, som barnet møder.

Undersøgelser viser, at børn født ved kejsersnit har større risiko for astma og allergi.

 

Holistisk tilgang til allergi

Allergi handler altså langt fra udelukkende om, hvor mange allergifremkaldende stoffer man møder i sine omgivelser. I sin naturlige tilstand skal kroppen ikke reagere på ellers uskadelige stoffer. Alligevel oplever rigtig mange mennesker, at det giver mange gener, så snart pollensæsonen starter. Eller hvis de kommer for tæt på en kat. Allergi er altså ret almindeligt, men ikke naturligt.

Forklaringen på, hvorfor nogle oplever allergi, ligger sandsynligvis flere forskellige steder. I tarmene, i hjernen, i hormonerne og i tankerne. Så hvis man vil have fat om allergiens rod, må man gå bredt til værks og se kroppen som en helhed.