Nyheder

Allergi over for hårfarve breder sig

14. februar 2007

Flere og flere får allergiske reaktioner over for hårfarve, viser ny forskning med dansk deltagelse.

En ny undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal viser, at et stigende antal mennesker udvikler allergi overfor de farvestoffer, der er i mange hårfarvningsprodukter. Ifølge internetsiden Science Daily skyldes det blandt andet, at flere børn og unge farver deres hår. Det bekræfter seniorforsker på Videnscenter for Allergi, Heidi Søsted, til Politiken.»Det er en europæisk tendens, der rammer både børn og voksne«, siger hun. Heidi Søsted er sammen med forskere fra Tyskland, England og Danmark medforfatter på artiklen om undersøgelsen. Kløe og rødmenMere end to ud af tre hårfarveprodukter indeholder ifølge Videnscenter for Allergi det allergifremkaldende stof PPD. Ifølge Heidi Søsted er fem procent af de personer, der lader lokkerne farve, overfølsom over for farvestoffet. Typiske reaktioner er kløe og rødmen rundt om øjnene og afskalning ved hårgrænsen. I svære tilfælde kan øjne og ansigt hæve op til dobbelt størrelse. »Selv om symptomerne umiddelbart går over igen, kan de forfølge én i flere år efter udbruddet. For eksempel ved fortsat kløe«, siger Heidi Søsted. I England er hyppigheden af personer med allergi overfor PPD fordoblet de sidste seks år. I Danmark er stigningen specielt blandt kvinder, men i et mindre omfang end i England. ForbudtPPD har tidligere været forbudt i hårfarve i Frankrig, Tyskland og Sverige, men forbuddet er med den nuværende EU lovgivning ophørt. I dag tillader EU's kosmetikdirektiv op til seks procent af stoffet i hårfave til både privat og professionelt brug. Permanent farvning af bryn og vipper kan ifølge Heidi Søsted fremkalde lignende reaktioner. Kilde: Politiken

Forrige artikelForskere advarer: Kræft vil stige markant i Europa

Næste artikel300.000 danskeres livsstil skal undersøges