Allergikurven er knækket

Et stort kohortestudie fra allergicenteret på OUH viser, at forekomsten af allergi og astma hos børn er på samme niveau eller lavere end for 14 år siden.

Forskerne bag studiet ved ikke præcis hvorfor, men det ligner et gennembrud for en patientgruppe, der ellers er vokset kraftigt fra 1960’erne og frem til 1990’erne. Den nye viden stammer fra den såkaldte DARC-kohorte, som består af 560 – fra fødslen – raske børn fra årgang 1998-99, og er blevet fremlagt i en ph.d.-afhandling af læge Henrik Foms-gaard Kjær.

Hvis man sammenligner med en lignende kohorte fra 1985 fra OUH, tyder resultaterne på, at allergikurven er knækket.

»Man må klart sige, at kurven flader ud. Hvis man ser længere tilbage, har der været en betydelig stigning i forekomsten af allergisk sygdom indtil 1990’erne, men herefter tyder forskellige undersøgelser inklusive vores egen på, at udviklingen stagnerer,« siger Henrik Fomsgaard Kjær.

I DARC-kohorten har 25,7 pct. af børn på seks år en allergisk eller astmatisk sygdom. 14,4 pct. har børneeksem, 6,2 pct. astma og 13,6 pct. har høfeber.

Forekomsten af børneeksem og astma i 1985-kohorten ligger på samme niveau med henholdsvis 14,3 pct. og 7 pct., mens forekomsten af høfeber ikke er målt på samme måde i de to kohorter og derfor ikke kan sammenlignes.

For fødevareallergi er tallene ligefrem faldende i de tidligere børneår.

I 1985-kohorten havde 7,4 pct. af børnene fødevareallergi i alderen 6-18 måneder mod kun 3,4 pct. i DARC-kohorten.

Lille fald De seneste tal fra de store befolkningsundersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser også et lille fald i både børneeksem, astma og høfeber mellem 2000 og 2005 for børn under 16 år.

Ifølge ledende overlæge for allergicenteret, professor Carsten Bindslev-Jensen, er resultaterne fra DARC-kohorten dog mere valide end de store befolkningsundersøgelser, som baserer resultaterne på spørgeskemaer, hvor patienterne selv skal vurdere deres sygdom.

Carsten Bindslev-Jensen er vejleder på ph.d.-afhandlingen og forklarer, at børnene i DARC-kohorten er undersøgt hver tredje måned lige siden fødslen, og hvis der har været tvivl om diagnosen hos det enkelte barn, har klinikken gået efter at fremprovokere allergien eller astmaen for at være sikker.

»Vores resultater viser, at fordelingen af allergier har ændret sig de seneste 15 år, men den samlede forekomst er mindre. Der er så mange, der er ramt af astma og allergi, at vi ikke behøver at opfinde flere patienter ved at overdrive tallene. Samtidig er det interessant, at sværhedsgraden af de allergiske lidelser hos børnene ikke er steget,« siger Carsten Bindslev-Jensen.

’McDonaldisering’ Han peger på, at der er en gruppe på ca. fem pct. af patienterne, som bruger 80 pct. af de ressourcer, som bliver brugt på behandling og udredning.

Ifølge Carsten Bindslev-Jensen kan man derfor bruge resultaterne til at differentiere ud fra sværhedsgrad i stedet for at tage dem, der råber højest.

Samtidig tegner resultaterne et billede af, at typen af fødevareallergi ændrer sig.

Som Carsten Bindslev-Jensen siger, er der sket en ’McDonaldisering’ af spisevanerne, som har skudt peanutallergien op som den anden mest hyppige fødevareallergi, fordi der ofte er spor af peanuts i fast food.

Generelt reagerer danskerne også oftere på sesam, paranødder og spirer, mens komælksallergien er faldet fra 2,2 pct. i 1985-kohorten til 0,9 pct. i DARC-kohorten.

Målet med kohorten er at drage nogle mere troværdige konklusioner om sammenhængen mellem tidlig allergi og udviklingen af astma og allergi senere i livet.

»Man har snakket om den allergiske march, hvor et barn begynder med at få fødevareallergi, senere eksem og så astma som voksen. Den konklusion kan vi formentligt lukke helt ned for nu, fordi vi nu i højere grad kan udpege de subtyper af eksem og allergi, som giver risiko for at udvikle andre typer af eksem og astma. Nogle typer af fødevareallergi kan give eksem, men man kan f.eks. godt være peanutallergiker uden at have større risiko for at få eksem,« siger Carsten Bindslev-Jensen.

En klokkeklar sammenhæng, som OUH har fundet, er, at gruppen med helårseksem også har højere risiko for at få allergi.

På baggrund af de resultater, som kohorten har givet, vil lægerne på allergicenteret nu drøfte med Sundhedsstyrelsen, hvorvidt anbefalingerne til forebyggelse af astma og allergi skal ændres.

Vorherres børn Ifølge Carsten Bindslev-Jensen skal man være varsom med udstikke for mange retningslinjer.

Han peger på, at Finland har verdens højeste forekomst af allergi, fordi finnerne har mange anbefalinger om, hvad barnet ikke må få at spise og udsættes for, mens børn omvendt vil udvikle resistens over for allergener, hvis de bliver udsat for dem i små mængder i en tidlig alder og gennem modermælken.

Den lærdom blev også resultatet af et stort engelsk studie, hvor forskerne sammenlignede forekomsten af peanutallergi i en gruppe af jødiske børn i England og Israel.

I England har man gjort meget for at beskytte børn mod peanuts, mens man i Israel spiser mange peanuts fra en tidlig alder.

Studiet konkluderer, at forekomsten af peanutallergi er 1,85 pct. i England og kun 0,17 pct. i Israel – sandsynligvis fordi børnene udvikler en høj tolerans over for peanuts i en tidlig alder, forklarer Carsten Bindslev-Jensen.

»Hvis barnet er udsat for passiv rygning, er der øget risiko for astmatisk bronkitis, men ud over det skal man passe på med at fifle med vorherres børn,« siger han.