Er aluminium den store synder ved vaccineskader? - Naturli

Er aluminium den store synder ved vaccineskader?

Af: Malene Tonnung

Foto: Scanpix/Iris

Medicinalindustrien og sundhedsmyndigheder mener, at aluminium er en sikker ingrediens i vacciner, da det har været brugt i næsten 100 år. Men formen og mængderne af aluminium har ændret sig gennem tiden. Nu vil private have undersøgt stoffet til bunds, for mistanken om, at aluminium kan være skyld i vaccineskader, har vokset sig stor.

Før HPV-vaccinen var der en generel forståelse for, at et fåtal mødte bivirkninger ved vacciner, mens flertallet kunne nyde godt af effekten. Enkelte pip omkring mængden af neurologiske diagnoser i stigning blev slået hen som spekulation – det havde i hvert fald ikke noget med vaccinerne at gøre!

Da verden så den første vaccine mod infektioner, der kan give kræft – HPV-vaccinen – ændrede dette billede sig. Flere oplevede så voldsomme og uforklarlige bivirkninger, at selv sundhedsmyndigheder måtte bremse op og overveje, om der kunne være en sammenhæng. Men hvorfor skulle der lige være et problem med denne vaccine i forhold til tidligere? Et spørgsmål, som mange steder er kommet vaccinen til gode, så den fortsat er et tilbud til de unge piger.

Men der kan vise sig at være en forklaring. En, som både forklarer vaccineskader fra andre former for vacciner, og en, som forklarer, hvorfor HPV-vaccinen har efterladt en helt ny patientgruppe i kølvandet. Nemlig hjælpestoffet aluminium.

Denne forklaring vil den nyoprettede organisation FactCare have undersøgt til bunds – og derfor samler de lige nu penge ind til uvildig forskning.

 

Svært at finde offentlige midler til forskning i vacciner

Bag FactCare står Patientforeningen Danmark samt læger, forskere og pårørende til bivirkningsramte. Målet er at skabe en neutral oversigt over, hvad vi egentlig i dag har af evidens for, at brugen af aluminium som effektforstærker i vacciner er gavnlig og sikker.

Både formand Anette Ulstrup og talskvinde Mette Kenfelt er enige om, at indsamlingen blandt private er en usædvanlig fremgangsmåde.

– Det ville være godt, hvis der var offentlige midler til at forske i det. Men det er svært at få fokus på og midler til forskning, som måske vil kritisere den gældende forskning på området, som støttes af lægemiddelindustrien, siger Anette Ulstrup, der ved siden af komiteen FactCare er formand for Patientforeningen Danmark.

Hun har gennem sit virke set flere og flere eksempler på, at forskningen i dag er skæv på flere områder. Derfor har FactCare valgt, at den uafhængige forskningsenhed Copenhagen Trial Unit skal stå for gennemgangen af de kliniske forsøg, der er lavet på aluminium.

 

Detektivarbejde ovenpå vaccineskader

For Mette Kenfelt har vejen til at involvere sig i uvildig forskning af denne kaliber været lang og hård. Hun er mor til en af de første piger, der stod frem med mistanken om, at hun var blevet syg af HPV-vaccinen. Selv er Mette Kenfelt ud af en lægefamilie og har aldrig tidligere været skeptisk eller nervøs for vaccinerne – tværtimod var det et helt naturligt valg i familien. Lige indtil 2012 – hvor datteren efter tre HPV-vaccinestik blev alvorligt syg.

Siden har datteren og familien været igennem et forløb, som Mette Kenfeldt beskriver som horribelt. Hun er i dag noget nær specialist i HPV-vaccine-forskning.

– Det var udenlandske specialister, der førte os på sporet af aluminium. I starten fattede jeg ikke selv en bønne af de videnskabelige tidsskrifter. Men i takt med, at min datter blev stadigt mere syg – så måtte jeg finde ud af det. Det, specialisterne beskrev, tydede mere og mere på aluminium. Og vi endte i London, hvor testudstyr kunne vise de skader på min datters mitokondrier og DNA, som man vurderede, at vaccinen havde forårsaget.

Mettes datter var blevet opgivet i 2013 af de danske læger, som selv anbefalede familien at prøve udlandet.

Men først et smut tilbage til den der aluminium …

Aluminium – altid brugt, aldrig undersøgt

Når sundhedsmyndigheder og medicinalindustri frikender aluminium for skadelige virkninger og tillader, at det bruges som hjælpestof i vacciner, så er det, fordi det har været brugt i næsten 100 år. Det betegnes derfor som en gennemafprøvet indholdsstof – og medicinalindustrien kan tilsætte det vacciner uden at skulle teste det først.

Men hvorfor skulle det så pludselig være så stort et problem i dag?

Et af svarene kunne være, at mængder og typer af aluminium i vacciner ændrer sig. F.eks. indeholder HPV-vaccinen aluminiumadjuvans i nanopartikelform. Altså i en størrelse, der er i stand til at krydse blod-hjernebarrieren, hvilket dyreforsøg faktisk har vist. Det vil sige, at aluminium, der bliver tilsat som hjælpestof for at forstærke en reaktion fra immunforsvaret, i dag er i stand til at komme steder i kroppen, hvor det ikke kom tidligere.

Et andet svar kunne være, at vi måske slet ikke tidligere har været opmærksomme på, om aluminium kan være skyld i nogle af de bivirkninger, der er set ved vacciner – eller at vi ikke har anerkendt disse bivirkninger, men troet, at det var andre helbredsproblemer hos den ramte.

Den første HPV-vaccine fra Gardasil indeholdt 225 mcg. aluminum, den nye Gardasil 9-vaccine indeholder (udover flere indholdsstoffer, fordi den skal beskytte bredere) hele 500 mcg. aluminium. En betydelig tilføjelse, der ikke rejser nogle krav om ekstra undersøgelser eller viden.

 

Medicinalindustri opmærksom på allergi

Der er for så vidt intet fordækt i brugen af aluminium, og industrien er både helt på det rene med, at det er i, og at der ikke er lavet sikkerhedsstudier på det. Aluminium i nanopartikelform er fremstillet for at kunne øge effektiviteten af vaccinen, men den nye type aluminium har ikke skullet testes for potentielt skadelige virkninger, før det blev accepteret i vaccinerne.

– Vi skrev til en af de førende forskere bag HPV-vaccinen, Diane Harper, og spurgte. Hun skrev tilbage, at der ikke er lavet nogen sikkerhedsstudier af aluminium i nogen af vaccinerne, fortæller Mette Kenfelt.

At sikkerhedsstudier på aluminium er blevet et omdrejningspunkt for FactCare, er bl.a. det forhold, at HPV-vaccinerne i sin tid primært blev målt op imod placebo-vacciner, der OGSÅ indeholdt aluminium. En sådan sammenligning kan ifølge komitéen aldrig give et retvisende billede af sikkerheden af vaccinen, da eventuelle skadelige virkninger af aluminium forbliver skjult. Det kan ifølge komiteen forklare, hvorfor man ikke så markant flere bivirkninger i placebo-grupperne i forhold til grupperne, der fik den rigtige HPV-vaccine.

– Forsøgsdeltagerne blev dengang oven i købet selekteret – altså udelukket, hvis de havde aluminiumsallergi. Det er da heller ikke en hemmelighed, at man ved, at det ikke er alle, der tåler aluminium. I produktresumeet for Gardasil står der, at man ikke må få vaccinen, hvis man er allergisk over for aluminium. Men det er ikke almindelig praksis at teste piger for aluminiumsallergi, inden de modtager Gardasil, og ingen taler om det.

Vaccineskader bliver let fejet af bordet

Det kan være yderst svært at gennemskue, hvorvidt vaccinerne på grund af indholdsstoffer giver problemer. Men indberetninger af bivirkninger – både fra vacciner og medicin – er generelt et problem i sundhedssystemet i følge Anette Ulstrup.

– Jeg er overbevist om, at nogle får bivirkninger, som ikke registreres som bivirkninger, fordi lægen siger, at det ikke kan være fra medicinen. Det kan opleves som rigtig svært for nogle at få deres bivirkninger registreret som bivirkninger.

Når systemet ikke registrerer alle bivirkninger, vil det på sigt give et skævt billede af medicinen og vaccinerne. Derfor er det vigtigt at indberette bivirkninger – også selvom det kan føles svært, enten fordi lægen misbilliger det, eller fordi man ikke vil sættes i bås.

– Jeg kender til piger, der i dag ikke vil melde bivirkninger, fordi de ikke vil stemples som HPV-piger! Fordi man kalder sygdom efter vaccinen for funktionelle lidelser og psykisk sygdom – og beskylder deres mødre for at være hysteriske, siger Mette Kenfelt.

Debatten er dermed kørt helt af sporet, mener hun, hvilket er et vigtigt omdrejningspunkt for FactCares arbejde: At få debatten tilbage på sporet, så vi kan diskutere fordele og ulemper, sikkerhed og vaccineskader, på et oplyst grundlag. Formålet er ikke at forbyde vaccinerne.

 

Vi stod ikke overfor epidemi!

HPV-vaccinen skulle have været undersøgt i fire år, men på grund af – hvad man mente var – overvældende positive resultater af de gavnlige effekter og fremtidsudsigter, blev vaccinen hastegodkendt efter 15 måneders undersøgelse. Da bivirkningerne begyndte at indfinde sig, lavede man undersøgelser på baggrund af medicinalindustriens egne undersøgelser, selvom de var blevet kritiseret af uafhængige forskere.

I Japan valgte myndighederne dog at trække deres anbefaling af vaccinen tilbage i 2013, indtil flere undersøgelser af sikkerheden foreligger.

– Jeg vil ikke negligere livmoderhalskræft eller underkende, at det er slemt for dem, der bliver ramt. Men det er jo ikke en epidemi. Så måske skulle vi også have ventet lidt, siger Mette Kenfelt.

I dag har hendes datter det ok. Hun er blevet afgiftet og behandlet med det naturlige stof phosphatidylcholin, hvilket har været en hård omgang, men har fjernet skaderne på mitokondrier og DNA. Den samme bliver hun aldrig igen, og sygdom har kostet flere år af hendes liv.

Denne artikel handler dog ikke om Mettes datter eller de andre formodet bivirkningsramte piger, selvom deres historier absolut giver stof til eftertanke og gør indtryk i debatten. I stedet har vi prioriteret at sætte spot på, hvorvidt vi egentlig træffer beslutninger om at blive vaccineret på et oplyst grundlag eller ej.

 


Vil du støtte FactCare?

Du kan gå ind på www.factcare.dk og læse mere om forskningen, der forhåbentligt kan bidrage til at gøre vacciner mere sikre.

Du kan både støtte via Boomerang eller indbetale et beløb på Mobilepay nr. 79108 – med lige det beløb, du vil bidrage med, og som kan bringe indsamlingen tættere på de 4 mio. kr., undersøgelsen koster.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*