Nyheder

Alvorlige bivirkninger i medicin til sengevædere

9. maj 2007

Næsespray mod ufrivillig vandladning kan give kramper og må ikke længere bruges til børn. 10 % af alle børn er sengevædere ved skolestart.

Alvorlige bivirkninger sætter en stopper for middel mod ufrivillig vandladning i hele EU. Desmopression bliver bl.a. brugt i medicin til ufrivillig natlig vandladning hos børn. Salget af næsespray og næsedråber med det virksomme stof desmopressin mod ufrivillig natlig sengevædning hos børn, bliver nu stoppet i hele EU.

Desmopression regulerer urinmængden, men det, der kan ske, er, at blodets indhold af natrium falder under behandling med desmopressin til så lav en værdi, at der er risiko for kramper. Det kan også lede til forstyrrelser i salt- og væskebalancen hos børn. Cirka et-to børn i hver 1. klasse er sengevædere. 10 procent af 7-årige er sengevædere ifølge tal fra Hvidovre Hospital.

Medicinalfirmaer er blevet underrettet»Vi vil nu indsnævre det godkendte indikationsområde, og Lægemiddelstyrelsen har nu underrettet firmaerne, der producerer medicinen, om EU's beslutning«, siger Doris Stenver, der er overlæge i forbrugersikkerhed ved Lægemiddelstyrelsen, til politikenTjek.

Produkterne vil dog stadig være at finde på de danske apotekers hylder, men det må nu ikke længere anvendes til børn, men gerne til fx sklerose.

Tilladt som tabletterBivirkningerne har været kendt længe, men nyere undersøgelser viser, at de øges, når medicinen gives som spray eller dråber. I tabletform er medicinen dog fortsat tilladt.

Kilde: Politiken

Forrige artikelSlankepille, der kan øge sexlysten

Næste artikelUsynlige kemikalier i små partikler