Hver gang du løser en svær opgave på arbejde, taler med andre eller tager opvasken, arbejder dine hjerneceller effektivt. De kan gå sammen i store grupper og sammen sende hjernebølger, som er synkroniserede impulser. De kraftigste hjernebølger, vi har, kaldes gammabølger.
Forskere bag et nyt studie har opdaget, at gammabølgerne kan blive forstyrret og pulsere langsommere ved hjerneskade som sygdommen Alzheimer.
Forstyrrelsen fandt sted i et område af hjernen, som har betydning for menneskets korttidshukommelse.
Da forskningen, foretaget af forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT ), fortsat er ny, foregik forsøget på mus. Forskerne borede et hul i musenes kranie og sendte lysceller direkte ind i hjernen.
Metoden havde overraskende virkning. Lysfrekvensen halverede mængden af almyoid-beta-proteinet, som danner den ødelæggende plak, der ophober sig og æder af hukommelsen ved alzheimer-patienter.
Forskerne kunne godt se, at det at bore hul i kraniet, nok er et for brutalt indgreb til behandling af Alzheimer. Derfor besluttede de at prøve at stimulere hjernen gennem øjnene uden at skulle gå direkte ind i kroppen eller bruge kemiske midler.
Musene blev i en time placeret i et rum med LED-lamper, som blinkede 40 gange i sekundet, hvilket er samme sekvens som gammabølgerne. Her blev amyoid-beta-proteinet igen halveret, men denne gang i synscenteret bagerst i hjernen.
Synscenteret er dog ikke det største problemområde hos mennesker med Alzheimer. Det forklarer David Reynolds, som er forskningsleder ved Alzheimers Research UK i et interview til The Guardian.
– Det er muligt, at det at forandre hjernecellernes rytme kan være et mål for fremtidig behandling, men forskerne skal udforske, hvordan lysglimtene ikke bare kan reducere amyloid i de visuelle hjerneregioner, men også i de områder, som oftere bliver påvirket af Alzheimer, siger han.
Alligevel ser en af forskerne bag studiet, Li-Huei Tsai, et stort potentiale i de nye resultater.
– Hvis mennesker har en lignende respons, mener jeg, at metoden har et enormt potentiale, fordi den ikke er invaderende, og den er så tilgængelig, siger Li-Huei Tsai i en pressemeddelelse.
Der skal laves mere forskning, før vi ved, om lys kan bruges til fremtidig behandling af Alzheimer. Det vides endnu ikke, om lysfrekvensen kan være skadelig, og det anbefales derfor ikke at eksperimentere med lysbehandling derhjemme.
Kilder: Videnskab.dk