Amalgam: Når smilet glimter af sølv…

Forestil dig, at dit skolebarn kommer hjem fra skoletandlægen og har fået lavet et hul – med amalgam! Nogle ville trække på skulderen over, at kviksølv trods forbud havde fundet vej til barnets mund – andre ville være grædefærdige.

Debatten har raset i flere år nu: er amalgamfyldninger, som indeholder giftstoffet kviksølv, farlige eller ej? Tandlægerne er delte – og det er myndigheder imellem og befolkning også. På den ene side ønsker man at forbyde al omgang med kviksølv, på den anden side vil man stadig have en kattelem til at hælde kviksølv ind i munden.

18 år gammel advarsel Verdenssundhedsorganisationen WHO har i en rapport fra 1991 slået fast, at den største kilde til kviksølv i menneskets krop kommer fra amalgamfyldningerne, og at mængden er underordnet, idet der ikke kan fastsættes nogen undergrænse for, hvornår der opstår symptomer og skader.

Vi er taget på besøg hos en af de amalgammodstandere, der i rigtig mange år har kæmpet for at få amalgam ud af munden og plastik ind i stedet – og som i dag tilbyder patienterne at fjerne sølvplomberne på en forsvarlig måde: Tandlæge Bent Christiansen, Klinik for Tandsundhed i Horsens.

– Jeg var selv syg i min ungdom af det og kan se i dag, at jeg havde mange af de symptomer, som folk kommer til mig med nu, siger Bent Christiansen. Ca. 20 pct. er særligt følsomme over for kviksølv og har svært ved at rense giften ud, som så hober sig op. Bent Christiansen har selv den holdning, at kviksølv under ingen omstændigheder bør sættes i mennesker.

Derfor var det også med stor glæde, at han sidste efterår modtog beskeden om, at amalgam nu skulle være forbudt i Danmark – ligesom i Norge og Sverige. Men glæden er blevet lidt lunken. For modsat nabolandene har danske tandlæger fået fire undtagelser at læne sig op ad: Hvis det er svært at holde området helt tørt under arbejdet, hvis det er svært at komme til, hvis det drejer sig om store kindtænder, eller hvis nabotanden sidder langt væk.

– Det er noget pjat, for selvom plastfyldningerne kan være sværere at sætte i, så er der jo metoder til at klare de svære tilfælde. I Norge og Sverige kan det f.eks. godt lade sig gøre. De må åbenbart være dygtigere i vores nabolande, siger Bent Christiansen.

Rigtig mange undtagelser for amalgam

En opgørelse over årets første kvartal viser, at udfasningen af amalgam heller ikke går så hurtigt, som mange kunne håbe. For undtagelserne har været i brug hele 60.000 gange. Til sammenligning blev der lavet 140.000 amalgamfyldninger i samme kvartal før forbuddet. Det er altså 42 pct. af tilfældene, der stadig får fyldt hullet med amalgam. I Norge kan man til sammenligning nøjes med at bruge kviksølv som sidste udvej i et par enkelte tilfælde om året.

– Problemet er måske størst, fordi det legitimerer brugen af amalgam freomover i de praksisser, hvor der er modvilje mod at omstille sig. Tandlægerne kan bare henholde sig til undtagelserne, og patienterne er ofte slet ikke medinddraget i overvejelserne om valget af fyldningsmateriale. Det er i hvert fald, hvad jeg hører fra mange patienter, siger Bent Christiansen.

Han møder selv mange patienter, når de har besluttet sig for at få fjernet amalgamfyldningerne. De har udviklet symptomer på kronisk tungmetalforgiftning, og nogle læger henviser til tandlægen, når symptomerne tegner et mønster. Symptomer, som ikke kan forklares med andre forhold, og som i værste fald er invaliderende.

– Mange af symptomerne ligner dem, vi kender som stress-symptomer. Træthed, nedsat modstandskraft, irritabilitet, sænket stemmeleje eller egentlig depression osv. Selvom der skulle være en lille tvivl om, hvorvidt det skyldes kviksølv, har vi i EU et forsigtighedsprincip, som skulle beskytte os. Det lever man slet ikke op til her.

Selv laver Bent Christiansen en omfattende undersøgelse af sine patienter. En samtidig tilstedeværelse af en lang række symptomer fortæller ham, om risikoen for tungmetalforgiftning er til stede. Samtidig skal andre sygdomme og årsager udelukkes.

Undersøgelsen følger han op omkring et år efter fjernelsen af amalgamet.

– 80 pct. af de, der opfylder kriterierne for at “en kronisk tungmetalforgiftning ikke kan udelukkes”, og som får dem udskiftet, oplever en forbedring i løbet af 12 år, hvilket svarer til internationale erfa ringer. I Sverige har man nu sat sådanne undersøgelser i systematik, så vi fremover kan blive klogere på, hvordan amalgamfjernelsen virker.

Rens gerne kroppen for kviksølv Det er ikke uden risiko at få fjernet amalgamfyldninger, og det koster både tid og penge. Du kan dog hjælpe din krop med at rense det kviksølv ud, som du løbende får fra amalgamfyldningerne. Spis gerne svovlholdigt mad som kål, løg, hvidløg, æg m.m. Tag gode tilskud som selen og C-vitamin. Ved en egentlig udrensningskur kan du supplere med Chlorella. Vær dog sikker på, at pillen ikke kommer fra tang fra havet, da der så kan være bundet kviksølv til tangmaterialet.

Katastrofe uden beskyttelse mod kviksølv

Hvis du først har mistanke om, at du har symptomer på tungmetalforgiftning – eller bare har besluttet dig for at få fjernet amalgamfyldningerne og erstattet dem med de noget pænere plastfyldninger, så se dig godt for. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du får plomberne fjernet, for du skulle nødigt risikere at blive endnu mere forgiftet under fjernelsen.

– Det er en katastrofe, hvis du bare borer plomberne ud uden beskyttelse. Man kan simpelthen måle øget kviksølvkoncentration i blodet op til tre uger efter fjernelsen.

Der er heldigvis mange flere tandlæger, der er blevet bevidste om, hvordan de fjerner amalgam under forsvarlige forhold.

– Boret skal skære, ikke fræse – for kviksølv fordamper allerede ved 70 grader. Et diamantbor nærmest brænder sig igennem fyldningen, så området bliver let et par hundrede grader. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at patienten ikke synker de millioner af små amalgampartikler, som frigøres, siger Bent Christiansen.

Selv tager han og personalet på klinikken vide beskyttelsesforanstaltninger, når amalgamet skal fjernes. Personalet bærer rigtige åndedrætsværn mod kviksølvdampe. Patienten får kultabletter inden for at binde amalgampartiklerne, hvis nogen skulle smutte forbi afdækningen og ned i maven. En enkelt genstand alkohol lige inden hæmmer dannelsen af den meget giftige organiske metylkviksølvforbindelse, som vi optager langt lettere.

Under udboringen bliver mundhulen dækket af med en gummidug, hvor kun den berørte tand stikker op, og patienten får frisk luft gennem en næsemaske.

Det er også godt at tage vitaminer, især Evitamin og 200 microgram selen dagligt op til. Selen hæmmer optagelsen af tungmetaller, og gør det lettere for kroppen at udskille det.

Meget lidt godt ved amalgam

Det tager længere tid at lave en plastfyldning, men i dag er det nok også den eneste negative side ved plasten frem for amalgam. Plasten skrumper en anelse under fremstillingen af plomben, derfor opstod der tidligere problemer med spalter omkring fyldning, men med den rette teknik er det ikke et problem. Tværtimod.

– Amalgamfyldninger har den modsatte tendens, nemlig at de udvider sig og brækker tænderne indefra. Så der skal laves kroner og rodbehandlinger for mange penge efter de skader, amalgamet har forårsaget.

I løbet af de første fire år forsvinder 25 pct. af kviksølvet fra amalgamplomberne – 80 pct. af de dampe, som indåndes, optages af kroppen. Men hvorfor bliver nogle tandlæger ved med at sværge til amalgamet, når det har så mange ulemper?

– Nogle tandlæger er usikre på processen omkring plast. Det skal bygges op lag på lag på den rette måde, men så virker det også endnu bedre end amalgam. Mange af os har lært at lave amalgamfyldninger på tandlægehøjskolen. Og her er vi blevet autoritært opdraget. Det er jo et meget teknisk orienteret studieforløb, så man er nødt til at tro på alt, hvad der kommer fra lærere og ledelse herunder forsikringen om, at den frigivne kviksølv fra amalgamfyldninger ikke skader kroppen, siger Bent Christiansen som noget af forklaringen på, hvorfor nogle stædigt holder fast i gamle dyder.

Og der bliver holdt fast i amalgamet mange steder, selv i skoletandplejen. Det tænkte eksempel i indledningen er ikke fantasi. Bent Christiansen har selv stået med dybt ulykkelige forældre, hvis børn uden varsel er kommet hjem med amalgamfyldninger i munden efter et besøg hos skoletandlægen.

Norske Klinikassistenter bliver syge En norsk undersøgelse af tandklinikassistenters kviksølvpåvirkning har konkluderet, at der er en sammenhæng mellem arbejdet med kviksølv og skader og sygdomme. Undersøgelsen har undersøgt cirka 600 norske tandklinkassistenter og sammenholdt deres sygdomme og hvor meget de har arbejdet med kviksølv, med en kontrolgruppe. Konklusionen er, at der er flere såkaldte kognitive funktionsforstyrrelser blandt klinikassisenter, der har været meget udsat for kviksølv – det vil sige koncentrationsbesvær, problemer med hukommelsen, søvnproblemer, humør samt psykosomatiske og neurologiske symptomer. En dansk undersøgelse har ikke fundet sammenhænge nok til at fortsætte udredningen af, hvorvidt danske klinikassistenter er blevet skadet af arbejdet med kviksølv. Undersøgelsen har undersøgt cirka 600 norske tandklinkassistenter og sammenholdt deres sygdomme og hvor meget de har arbejdet med kviksølv, med en kontrolgruppe.