Ny undersøgelse indikerer, at babyer, der bliver ammet, er mere intelligente fordi deres mødre er intelligente og ikke på grund af modermælken.
Mødre, der ammer deres børn, er typisk intelligente og veluddannede samt gode til at skabe et gunstigt og stimulerende hjemmemiljø, har en gruppe forskere fundet ud af.
Undersøgelsen viser at intelligens er afhængig af andre faktorer end kun det at blive ammet. Men amningen har bestemt mange fordele for både moder og barn. Det er afgjort det klogeste at gøre!
Blot én dags ration af modermælk menes at være nok til at stabilisere barnets blodsukker og styrke barnets modstandskraft mod sygdom. Andre kendte fordele er mindre tendens til diaré, opkast og luftvejsinfektioner.
WHO anbefaler at børn bliver ammet i mindst to år.
Kilde: bbc.co.uk