I alle kroge af samfundet taler vi om stress – på godt og ondt. Uanset, hvor mange, der er ramt af stress, er én ting sikker: flertallet sukker efter mere ro i tilværelsen. Vi har kigget lidt på fænomenet stress, og hvad det betyder for kroppen – men ligeså vigtigt: Hvad er ro – og hvordan får vi den?
Der er en klar forbindelse mellem sindet og kroppen, især når det gælder stress. Vi trækker for eksempel vejret hurtigere, når vi er stressede. Det fører til spændthed, for højt blodtryk og for nogle: Astma. Modsat sender kroppen også signaler til sindet, når den bliver stresset af forskellige belastninger. Så ved at passe godt på kroppen og opfylde dens behov, hjælper vi sindet og modvirker stress. Du kan faktisk også planlægge meget stress væk, så du resten af tiden kan være, hvor du er med din fulde opmærksomhed.
Den bedste definition på stress er, at du har mistet overblikket. Når det hele bliver kaotisk, og du ikke ved, hvad du skal gøre. Stress er ikke kun noget dårligt. Det er stress, der får os til at præstere det, vi skal – til at kæmpe eller flygte, hvis vi bliver angrebet. Men ved for megen stress skriger kroppen og sindet efter hjælp, og det er dig, der skal lytte og gøre noget ved din livssituation. Det betyder lære at håndtere din stress, så den bliver nyttig for dig uden at skade dig. Overhører du dine stresssignaler, kan det gå ud over din familie, dit arbejde og din sundhed.
For megen stress kan vise sig på mange måder, og du er nødt til at kende dine egne symptomer, så du kan reagere på dem i tide. Både kroppen og sindet kan råbe til dig, at nu er det nok. Symptomerne kan vise sig som sygdom, men oftest er det helt normale reaktioner på for store belastninger i forhold til din bærekraft. Dine nærmeste kan også være til stor hjælp – se bed dem om at fortælle dig det, når du virker stresset.
Husk pausen De fleste af os kender det nok: Vi skal lige nå vasketøj, madlavning, oprydning, tjekke mails el.lign., før vi kan slappe af. Men pausen er vigtig. Læg pauser ind i din dag – f.eks. når du kommer hjem. Giv dig selv tid til at lande og være tilstede. Brug f.eks. 20 minutter om dagen på afslapningsteknikker og åndedrætsøvelser. Alt efter temperament kan du bruge forskellige metoder – strækøvelser, dagdrømme, musik, aromaterapi m.m. Vær der for din familie og dine venner – og brug dem, når du skal læsse af. |
Rastløshed og angst, problemer med at huske og koncentrere sig, problemer med at falde i søvn og mareridt om natten er lette nok at sammenkæde med for megen stress. Det samme gælder skæren tænder og spændingshovedpine. Vedvarende træthed opfatter mange som symptom på sygdom, men der foreligger en stor undersøgelse, der viser, at træthed normalt ikke skyldes sygdom, men derimod psykiske og sociale belastninger. Træthed er derfor et advarselstegn, der ikke skal kvæles med koffein eller andre opkvikkende midler. Depression kan også skyldes for megen stress.
Maven giver sig ofte til kende ved stress, med mangel på appetit eller overdreven spisning, især af søde sager, med svingende blodsukker. Der kan komme dårlig fordøjelse og irritabel tyktarm med skiftende afføring, smerter og rigeligt af gas i tarmene. Bliver det helt galt, kan der komme hjertebanken med ekstraslag, muskelkramper, rysten og dirren samt eventuelt kæderygning. Det føles af rygerne som afspænding og stressnedsættende at ryge, men der er i virkeligheden kun tale om en fjernelse af abstinenserne fra sidste cigaret. Lad være med at ignorere dine symptomer på stress. Det er din røde advarselslampe, der er blevet tændt, fordi du er på en farlig kurs. Bruger du beroligende tabletter eller alkohol, lægger du en sten på din sikkerhedsventil og risikerer en eksplosion.
Latter på cd
Slip latteren løs! Latterklubberne har holdt deres indtog. Men er de ikke lige noget for dig – og ønsker du alligevel at grine med, så kan du jo prøve deres cd:
”Greatest Laughter vol. 1”
Se mere på www.latterklub.dk
|
Der er en række måder, du kan kontrollere din stress på. Sørg først og fremmest for at øge din bærekraft ved at sikre dig perioder med ro og afspænding. Mangel på søvn nedsætter din evne til at klare den stress, du bliver udsat for, så prøv at få 7-8 timers søvn mindst fire nætter om ugen. Lær en afslapningsteknik, hvor du en gang om dagen koncentrerer dig om at slappe af fra tæerne og op til hovedet, samtidig med, at du trækker vejret dybt og regelmæssigt. Du kan også sætte tyve minutter af hver dag til at meditere, lytte til musik, strække ud eller dagdrømme. Du kan tage på en fantasirejse, af- spændt og med lukkede øjne. Vælg det, du synes passer bedst til dig.
Åndedrættet er et meget vigtigt redskab til at skabe ro med. Er man stresset og urolig, trækker man typisk vejret dobbelt så meget som nødvendigt. Det udlufter kuldioxiden i blodet, og så trækker de ubevidste muskler sig sammen. Det kan føre til for højt blodtryk, astma og generel spændthed. Væn dig til at trække vejret langsomt, typisk ved at tælle langsomt til fem, mens du trække vejret langsomt ind, og til syv under udåndingen. Du vil meget hurtigt mærke, at du slapper af og falder til ro. Har du behov for hurtigt at få anspændelsen dæmpet, så træk vejret dybt tre gange og smil samtidig. Det virker utroligt afspændende, både på krop og sind. Skal du til vigtige møder, så forestil dig selv helt rolig og forbered dig godt, inden du går ind til mødet.
Positivitet gavner En positiv tankegang styrker dit sind og dermed kroppen – de fleste opgaver bliver lettere, når du går positivt til dem. Se problemer som opgaver, der skal løses – også i familielivet. En positiv tankegang bliver styrket, hvis du slutter hver dag af med fokusere på de gode oplevelser og alt det, du fik udrettet. Latter og en ordentlig grinetur virker afspændende for hele kroppen. En hurtig kur ved stress og uro: Træk vejret dybt tre gange og smil. |
Regelmæssig motion, gerne udendørs, er god forebyggelse af stress. Det hjælper dig til at få styr på og senere til at afspænde dine muskler. Du afspænder dit sind under motion og vil føle dig godt tilpas. Får du samtidig lys ved at motionere ude vinteren igennem, vil du kunne modvirke en eventuel tendens til vinterdepression.
Sund kost, grov, grøn, varieret og ikke for rigelig hjælper også. Få nok af det sunde fedt og undgå, at der går for lang tid mellem måltiderne, så dit blodsukker ikke bliver for lavt.
Drik ikke for meget kaffe, te eller cola, da det kan gøre dig irritabel og søvnløs. Undtagelsen er grøn te, der virker beroligende og indeholder gode antioxidanter. Drik alkohol med måde. Overdriver du, bliver du mere udsat for stress. Drik mindst to liter vand om dagen. Det er nødvendigt for din krop og modvirker træthed og andre stresssymptomer. Kamillete er dejligt afslappende og beroligende. Det samme gælder citronmelisse. Aromaterapi kan også være en god hjælp mod stress, ligesom Rescue Remedy fra Dr. Bach's Blomstermedicin. For at modvirke trætheden, den mentale og kropslige, kan det gavne i perioder at tage naturlige midler som Rosenrod, Gingko biloba, Ginseng, Bidro eller blandingsproduktet Enaxin.
Beroligende musik
Musik påvirker os – uanset om vi vil det eller ej. Både sind og krop reagerer på bestemt musik – tænk bare på, hvordan en gammel sang minder dig om det første kys, eller hvordan nogle melodier gør dig glad, trist eller energisk. Musikkens effekt kan måles på vores puls, og derfor er der masser af afslapning at hente ved det rigtige lydspor. Fønix Musik har specialiseret sig i musik, der kan hjælpe med afslapning, meditation, overskud, søvnløshed, afstressning m.v. På deres hjemmeside www.fonixmusik.com kan du høre smagsprøver, inden du køber. |
Tiden er altid omdrejningspunkt, når tingene går op i en spids – så planlæg din dag og dine opgaver. Planlægning kan også medvirke til overblikket og afsløre, hvis du rent faktisk har sagt ja til for meget. Så er det bedre at sige fra i ordentlig tid.
Læg det mest belastende arbejde på tidspunkter, hvor du er mest udhvilet og rolig. Læg din dagsplan, så du kan komme af sted i tide til møder og andre opgaver og helst være der fem minutter før. Tag dig tid til at køre i et fornuftigt tempo. Det går ofte lige så hurtigt, og så kan du få tid til at lytte til radioen eller musik og nyde turen. Gør alt det, du gør, med fuld opmærksomhed. Vær mentalt, hvor du er, og ikke det næste sted. Tæl til ti, hvis du bliver gal i hovedet, og brug dine kræfter på at forstå, hvorfor andre ikke altid er, som du ønsker, de skal være. Træk igen vejret dybt et par gange og smil.
At grine og le er en rigtig fin måde at fjerne sin stress på. Et rigtig godt grin er som en indre joggingtur. Det styrker også hjertet, lungerne og immunforsvaret.
I det hele taget kan du påvirke din krop og dit sind en del ved at tænke positivt. Har du mange opgaver, så tag det som en tillidserklæring i stedet for som en belastning. Kald dine problemer for opgaver, og giv dig tid til at slappe af og glæde dig, når du har klaret dem.
Tænk ikke på dit arbejde som nedslidende og ødelæggende, men glæd dig over det, du præsterer, og over dit gode forhold til dine arbejdskolleger eller de andre mennesker, du færdes iblandt. Inden du går i seng, så tænk dagen igennem med fokus på alt det gode, der er sket, og alt det, du har nået. Tæl dine plusser regelmæssigt.
Planlægning giver overblik Planlæg ordentligt – så har du overskud til at være, hvor du er, med din fulde opmærksomhed. Planlægning afslører, hvis du rent faktisk ikke kan nå det hele. Så har du pligt til at sige fra. De krævende opgaver skal laves på tidspunkter, hvor du er mest udhvilet og rolig. Sørg for at indlægge tid til at komme af sted i ordentlig tid. Og nyd transporttiden med musik eller til lidt eftertanke. |
De fleste af os har masser af støtte og hjælp at hente, hvis vi altså bare husker at bruge vores bagland – i stedet for at bære byrderne selv i misforstået hensyn. Du skal kende og bruge dit eget støttesystem: din familie, dine venner, dine arbejdskammerater. Brug dem til at få snakket ud om dine bekymringer og din stress. Du skal ikke være bange for at belaste dem med din snak, for du viser dem tillid ved at bede dem om at lytte. Du siger til dem, at du har brug for dem, at de er værdifulde for dig. Det styrker venskaber at få lov til at gøre noget for den anden. Vær også selv en del af andres støttesystem. Det er en stor kilde til sundhed og lykke at få lov til at hjælpe andre. Det styrker din selvtillid og din bærekraft.
Du kan fylde din fritid med glæder og tage dig tid til den. Og så er det faktisk bedre at arbejde lidt over, hvis det kan lade sig gøre, når det er nødvendigt. Målet er, så du kan holde fri med god samvittighed uden at slæbe arbejde med hjem, hverken i tasken eller hovedet. Prøv også om du ikke kan slappe lidt af, når du kommer hjem, inden du kaster dig over hjemlige opgaver. Det er vigtigt at lande og tage sig tid til at være sammen med venner og familie. De er din basis i livet, og passer du ikke på dem ved at være fuldt ud tilstede for dem, risikerer du at fundamentet under dit liv smuldrer.
At være fuldt tilstede betyder, at du holder pause fra alle gøremål og snakker med din familie, så du ved, hvad der foregår i deres liv og hoveder. I kan f.eks. planlægge sammen, så alle er med til at bestemme, og både voksne og børn føler sig lyttet til. Tag også problemer i familien som opgaver og foreslå løsninger. Det er ikke nok at spise sammen og se fjernsyn sammen. Foretag dig noget sammen med dem, både til jeres egen fornøjelse og ind imellem også til gavn for andre i jeres nærsamfund og omgangskreds. Hjælp hinanden med at holde fokus på det gode i livet og altid at have noget at glæde sig til og se frem til. Men, først og sidst, styr din stress, så den arbejder for dig og ikke styrer dig – og dit og familiens liv.
BØGER ’Stress – når kroppen siger fra’, af psykolog Bobby Zachariae og overlæge Bo Netterstrøm. ’117 måder at undgå stress på’, af Uffe Stenstrop. ’Fri for Stress og Fuld af Energi’, af Annemarie Goldschmidt. ’Stress, grib chancen for et bedre (arbejds)liv’ af Thomas Milsted. ’Lær at trække vejret’, af Inga-Lill Valfridsson. |