Liv

Andrea Vagn Jensen: Jeg tror ikke på genveje til sundhed

10. november 2012

Andrea Vagn Jensen er åben og nysgerrig over for homøopatiske detox-dråber, kosttilskud og vigtige vitaminer – hun oplever bare ikke, at det hjælper. I stedet sværger hun til hjemmelavet mad, masser af vand, frisk luft og en lille løbetur.

Skuespiller Andrea Vagn Jensen, 46, tager imod i det hus i Tikøb i Nordsjælland, som hun og familien opholder sig meget i for tiden. Det er som om, hun ikke er blevet ældre at se på, siden hun indtog vores stuer som politisekretæren Ulla i serien ‘Strisser på Samsø’ for 15 år siden. Og hun har da også sine helt egne, personlige holdninger til sundhed.

Familien består ud over Andrea af hendes mand, AV-konsulent og designer Mikkel Toxværd, og drengene Harald, 15 og Felix, 10. En familie, som overvejende lever sundt, selvom Andrea vil have lov til at spise en hotdog ind i mellem, ligesom hun spiser chokolade hver dag – og så elsker hun sovs.

– Jeg elsker at lave mad – god hjemmelavet mad. Jeg sørger for, der er nogle grøntsager i, det kan jeg slet ikke undvære. Men der skal også være plads til bøf med fedtkant og bearnaisesovs eller hotdogs, hvis det er det, man har lyst til.

Andrea fortæller, at hun har et helt batteri af vitaminpiller i skabet, som hun tager en håndfuld af, når hun husker det.

– Det alternative sundhedsmarked er også en jungle, synes jeg, ligesom fødevaremarkedet er det. Man kan detoxe, tage dråber, spise vitaminer osv. Jeg ved ikke, om jeg tror på det der med at detoxe, jeg tror mere på, at vi renser ud ved løbende at spise varieret. Og drikke vand. Vand holder systemet i gang. Og så tror jeg, vi skal holde os fra for meget hvidt mel, hvide ris og mælkeprodukter. Det er noget skidt for kroppen, og det er jeg opmærksom på dagligt.

Sundhed, der bliver for meget

Andrea fortæller, at hun har taget detox-dråber og spist en masse vitaminer, men hun har ikke kunnet mærke forskel.

– Jeg synes bare, man køber sig fattig … Jeg har stor respekt for nytænkning, og jeg har da også en dør åben, men måske skulle vi i stedet bruge pengene på ordentlig, hjemmelavet mad af god kvalitet? Jeg tror grundlæggende ikke på genveje til sundhed.

– Da jeg selv var kommet for meget ind over de områder med at vende sig tre gange i fuldmåne, tænke positive tanker og at alt, der rammer én, i virkeligheden er ens egen skyld, fordi man ikke tænker positivt nok og derved tiltrækker lykken, begyndte jeg at føle mig stresset og bange. For samtidig er der jo lige 5.000 ting mere, man også burde, så man kan hurtigt komme ind i en mølle, der er ret belastende.

– En overgang drak vi grøn te i baljer for at få antioxidanter, men det er jo temmelig usundt at drikke så meget grøn te – så har det nærmest den modsatte effekt. Uanset hvad bliver vi ældre, vi kan være mere eller mindre gode til at passe på os selv, men vi kan altså ikke være evigt unge, og livet dør man af.

Andrea tilføjer, at der selvfølgelig ikke er noget galt i at tænke positive tanker, tværtimod, men hun mener, sundhed helt grundlæggende handler om fire ting:

– Bevæge sin krop, spise gode råvarer, der ikke er kogt ihjel, drikke vand og grine en masse sammen med andre mennesker … Men det betyder ikke, at jeg ikke i overmorgen kan blive optaget af nogle nye, fantastiske dråber!

Mellemnavnet er rastløs

Huset i Tikøb har udsigt over marker og er omgivet af en kæmpestor, bakket have. Stedet er den direkte modsætning til familiens bolig gennem mange år, en lejlighed på fjerde sal på Nørrebro. Andrea er en inkarneret bypige, og hun er ikke typen, der nødvendigvis finder ro ved at være omgivet af naturen.

– Jeg bør sige, at jeg finder ro på landet, men det gør jeg faktisk ikke. Mit mellemnavn er rastløs, jeg er ikke nogen nussepige, så jeg er i et evigt dilemma. Men at bo på Åboulevarden, der nok er Danmarks mest forurenede vej – hvor der er sort af smog på alle flader, når vi har været væk et par dage, og vinduet har været åbent – det, tror jeg, er skadeligt.

Og der er da også noget, som Andrea har opdaget, naturen kan bruges til.

– Det er oplagt at løbe, når vi er her. Jeg har ellers aldrig været til løb, men jeg er begyndt at løbe en tur – ikke så langt, jeg bliver aldrig maratonløber – men jeg nyder det. Og så er jeg blevet glad for De 5 tibetanere, men ellers er jeg ved Gud ikke nogen fanatisk motionist.

Andrea Vagn Jensen siger, at hun synes, der er for stort pres på os alle sammen med hensyn til sund kost og motion.

– Vi dunker hinanden oven i hovedet, hvis vi ikke lever sundt nok, ryger cigaretter, ikke motionerer nok. Vi skal have succes i livet, kun spise økologisk osv. Og det er fint nok. Det er i bund og grund rigtigt alt sammen, men det er også en stressfaktor. Det er jo næsten skamfuldt, hvis man ikke lever sundt og motionerer nok. Der er megen snak om overvægt, arbejdsgiverne blander sig i folks vægt osv. Men hey, vi er altså skabt forskelligt. Nu er jeg tynd, men det kan da godt være, jeg er overvægtig indeni.

Den nye religion

– Jeg synes bare, vi skal passe på med at skulle passe i samme kasse. Jeg synes ikke, der var så meget fokus på det for 20 år siden. Nu skal vi motionere og spise på en bestemt måde, og det bliver nogle gange næsten religiøst fundamentalistisk i sin form. Jeg vil til min dødsdag være imod fundamentalisme, at sætte sig selv over andre, belære og forkynde. Jeg tror, at vi i mangel af stærk religiøs tro finder andre ting at hænge troen op på. For nogle bliver det så kost og sundhed. Det kan til tider være ret belastende.

– Jeg tror på, at der skal være en balance i tingene. Hvis man overdriver graden af selvdisciplinering og perfektionisme på for mange områder, så skaber vi et rum, hvor det er svært at være menneske, og det, mener jeg ikke, er sundt for hverken krop eller sind.

Andrea tilføjer, at hun også synes, det er usundt mellem mennesker f.eks. at være en dårlig kammerat, være irettesættende, moralsk på andres vegne eller være blottet for humor eller selvkritik.

– Man foretager selv nogle valg, og man må gerne kærligt råde, helst på opfordring, men jeg synes ikke, man skal mase egne værdier ned over hovedet på andre mennesker.

Når det er sagt, har Andrea selv en voksende bevidsthed om, at ‘du bliver, hvad du spiser’, siger hun.

– Jeg køber meget økologisk, og min yngste dreng spiser glutenfrit, fordi det bekommer ham godt. Han har simpelthen fået bedre koncentration, større velbefindende og mere energi. Nogen mennesker kan bare ikke bearbejde gluten, det indvirker på deres morfin-peptider i blodet, som påvirker deres hjerne og velbefindende. Så vi er opmærksomme på, hvad vi indtager, og vi er lidt mere opmærksomme på børnene end på os selv.

Andrea bager selv, og til aftensmad laver hun både almindelig og glutenfri kost og bruger både soyamælk og piskefløde.

– Det er en af de gode ting i tiden, at man kan få alle mulige produkter, der gør det nemmere at tage højde for forskellige behov.

Kan tåle alt

Andrea Vagn Jensen siger, at hun ingen skavanker har og kan tåle alle fødevarer, hvilket på den ene side kan være godt, men samtidig gør at hun måske ikke har været helt så opmærksom på sund livsstil tidligere.

– Jeg kan tåle alt. Tit, når jeg møder folk, der er meget opmærksomme på sundhed, er det udsprunget af, at de har problemer af en eller anden art. Jeg er heldig, men det kan også betyde, at jeg ikke har været lige så forsigtig og opmærksom på sundhed, som hvis jeg havde haft konkrete, fysiske reaktioner, jeg reagerede på. Påvirkningen til at leve sundt kommer udefra i stedet for. På teaterskolen spiste jeg ‘teknikermad’ i kantinen, hvor vi kunne få gode, tunge retter med sovs. Andre var mere på salatbaren og en lille banan.

– Jeg har aldrig haft vægtproblemer, så jeg fokuserer ikke på at spise slankende mad, jeg spiser tværtimod masser af olie. Men det kan også overdrives. Jeg har en veninde i Spanien, og engang jeg var nede at besøge hende, tog jeg to kilo på. Det har jeg aldrig prøvet før! Vi fik bl.a. en fantastisk paella, der svømmede i olie. Uhm! Jeg er ikke til mager mad, jeg kan godt lide sushi, men jeg skal have noget fedt bagefter. Man kan også dø af, at munden keder sig. Det bliver så trist.

Andrea Vagn Jensen siger, at hun er ‘håndværkeren, når det gælder indtagelse af mad’ i familien, ligesom hun var det blandt medeleverne på teaterskolen. Hun er den, der laver fed sovs og snupper fedtkanten fra de andres bøffer. Hendes mand er opmærksom på at holde vægten, den ældste søn spiser ikke svinekød med mindre, det er økologisk, og den yngste er som nævnt på glutenfri kost. Men familien spiser i det hele taget varieret, og Andrea laver både danske retter, thai og indisk mad og alt muligt andet.

– Jeg er blevet god til at gemme grøntsager i aftensmaden. Når jeg laver boller i karry, blender jeg selleri i sovsen, så den faktisk bliver brugt som jævning, og drengene opdager ikke, at de spiser selleri.

Det er meget sjældent, familien køber takeaway, og når Andrea er på turné, bliver hun hurtigt træt af restaurationsmad. Andrea kan i øvrigt godt mærke, at hun er begyndt at bruge flere penge på mad af god kvalitet, og hun synes faktisk også, det er et dårligt sted at spare.

– Det er absurd at spare penge på den næring, vi har brug for. Så skulle man hellere købe et mindre fancy samtalekøkken, siger hun.

Lytter til kroppen

Andrea fortæller, at hun aldrig spiser smertestillende medicin, som hun også ser som en genvej til lindring frem for at mærke kroppens signaler.

– Hvis jeg har ondt i hovedet, kan det være, jeg mangler vand eller luft eller en halv times søvn. Jeg kan godt lide at mærke, hvor der er noget galt, og mærke, når det går væk igen.

Andrea siger også, at omkring sin menstruation får hun trang til rødvin og kød, og den trang lytter hun til. Ligesom hun spiser et stykke chokolade hver dag, simpelthen fordi hun har det godt med det.

– Jeg spiser gerne mørk chokolade, men også lys, Toblerone f.eks. Jeg kan ikke spise en hel plade, og jeg kan heller ikke spise en hel pose vingummi, og det er jo nok meget heldigt.

Andrea har en lillesøster, som forældrene adopterede fra Iran, da hun var spæd. Og fire ældre brødre, hvoraf den ene blev alvorligt syg af kræft i 2008 og døde i foråret 2009. Samtidig med brorens sygdom var Andrea midt i en krævende forestilling, mens hun i øvrigt skrev på et filmmanuskript. Alt dette betød, hun kom til at føle sig stresset og udbrændt og måtte melde afbud til en teaterforestilling. Det fik hende i tiden efter til at tænke sig om en ekstra gang, inden hun sagde ja til arbejde, og undlade at tage for meget arbejde ind ad gangen.

I øjeblikket har hun også en periode, hvor hun prioriterer familien frem for arbejdet, for det har drengene brug for, siger hun.

Ind imellem laver hun speaks til bl.a. reklamefilm og arbejder på en alternativ form for teaterstykke sammen med Lars Romann Engel, der er instruktør og kunstnerisk leder på Hamlet Scenen i Helsingør.

– Stykket handler om de forskellige problematikker, vi bokser med i vores tid. Det er et stykke, vi vil blive ved med at opføre i forskellige sammenhænge, for vi varierer det og finder nye emner hen ad vejen. Vi er ved at udvikle min karakter, for hun kan også bruges som f.eks. konferencier, og når vi opfører det, interagerer jeg med publikum, så det er enormt spændende, fortæller Andrea, der godt er klar over, at kalenderen alligevel pludselig kan blive fyldt med job – når nu mellemnavnet er rastløs.

 

Om Andrea
Andrea Vagn Jensen blev født i Odder, og indtil hun var 16 år, boede familien skiftevis i Iran, Pakistan, Holland, Tyskland og Trinidad. Hun blev uddannet på Aarhus Teaterskole i 1990 og var ansat på Aarhus Teater til 1993. Hun var ved teatret Dr. Dante i sæsonen 1993-94 og optrådte derefter freelance på forskellige teatre, bl.a. som Ophelia i ‘Hamlet’, Lady Ann i ‘Richard III’, Viola i ‘Helligtrekongersaften’ og Beatrice i ‘Stor ståhej for ingenting’. I 1997 dukkede hun op i tv-serien ‘Strisser på Samsø’ og medvirkede samme år i filmen ‘Det store flip’. I 1998 var hun med i tv-serien ‘Karrusel’, hvor hun spillede prostitueret, og de lidt større børn vil huske hende fra ‘Nu’ det nu’ i Fjernsyn for dig på DR samt fra julekalenderen ‘Jesus og Josefine’ på TV 2.

 

De 5 tibetanere – den gamle hemmelighed om ungdommens kilde

De 5 tibetanere er fem yogaøvelser, som kom til vesten ved hjælp af en lille bog, ‘The Eye of Revelation’, som amerikaneren Peter Kelder skrev i 1937. Her beretter han om den aldrende Oberst Bradfort, som i sin søgen efter ungdommens kilde drager ud i verden og på sin færd ender i et tibetansk kloster, skjult i Himalayas bjerge.

Her slår Oberst Bradfort sig ned i nogle år og lærer, at enkel levevis og de fem yogaøvelser, som Lamaerne udfører dagligt, er vejen til den ungdomskilde, som mennesket har søgt i tusinder af år, men egentlig altid har haft til rådighed inde i sig selv.

Ifølge hinduistisk tænkning aktiverer og harmoniserer øvelserne kroppens energicentre og garanterer et langt og sundt liv. Det tager mindre end 20 minutter at udføre alle 21 rotationer af hver rite, som øvelserne kaldes.

Forrige artikelLær dit immunforsvar at kende

Næste artikelGræskartærte