Liv

Anja Steensig: økolog med hud og hår

25. september 2009

Tv-vært Anja Steensig Holmbäck, som nu primært arbejder som foredragsholder, forfatter og konferencier, tog sidste sommer tyren ved hornene og lagde sit og hele familiens liv afgørende om. Familien, der også tæller hendes mand Sebastian Holmbäck og deres børn Sally, 5, og Villads, 2, har altid levet vældigt sundt og fornuftigt, med stor vægt på økologi og gode råvarer, så det var ikke et kvantespring, de tog. Men det var alligevel et ordentligt skridt. Og resultatet var næsten overvældende.

– Vi tog et stort skifte sidste sommer. Det havde været sådan en sommer, hvor vi havde spist en masse is, og vi havde drukket en masse rødvin på terrassen og røget alt for mange ’hygge-rødvins cigaretter’. Vi følte os tunge og trætte. Derfor tog vi den beslutning, at vi i en periode ville skære alt usundt væk. Det vil sige: mælk, da Villads er lidt laktose-intolerant, sukker – også i form af alkohol, og alle kemikalier og udpinte råvarer, som hvidt mel og den slags. Samtidig begyndte vi at spise meget jomfruolie, olivenolie, hørfrøolie og kokosolie.

– Det var helt vildt, så markant effekten var, siger Anja.

– Min hud kom til at se fem år yngre ud på tre uger. Min mave, der havde været oppustet lige siden min anden fødsel blev flad igen, og min energi blev fordoblet – intet mindre!

Noget af den energi bruger Anja Steensig Holmbäck i dag til at være ambassadør for Økologisk Landsforbund, og tale økologiens sag, når hun får mulighed for det. Hun er – naturligvis, fristes man til at sige – gået ind i forældrebestyrelsen i sine børns daginstitution, hvor en af hendes primære mærkesager har været at tale for sundere og økologisk mad, og nu, hvor den ældste skal starte i SFO efter sommerferien, er hun på spring til en ny indsats i en forældrebestyrelse.

– Da vi var henne og blive vist rundt i Sallys nye SFO, faldt mit blik straks på en Slush-Ice maskine, de havde stående. Og så tænkte jeg instinktivt, at ’det går jo ikke. Jeg må hellere se at komme i bestyrelsen’. For de farvestoffer, der er i sådan noget Slush-Ice er simpelthen så skadelige, at det burde være forbudt, siger hun med indignation i stemmen.

Opdraget til gode råvarer

Den sunde livsstil er ikke helt ny for 35-årige Anja. Hun er født og opvokset i Ry ved Silkeborg, hvor hendes mor var husholdningslærer, og meget bevidst om råvarernes betydning for god og nærende kost. Hendes far var på et tidspunkt vegetar, men, som Anja siger:

– Det var nu ikke noget, der påvirkede vi andre!

Lige siden hun var helt ung, har hun været vant til at lave mad fra grunden af gode råvarer. Fast food, take away og supermarkedets færdigretter har aldrig været på tale, og hun har, når det var muligt valgt økologiske varer frem for konventionelle.

I dag er økologien en hjertesag for Anja Steensig Holmbäck, og det begrænser sig ikke alene til fødevarer. Hun forsøger helt at undgå kemikalier i dagligdagen.

– Jeg var ikke meget bevidst omkring økologi og kemikalier, ikke mere end så mange andre i hvert fald, før min første graviditet. Da var det, at jeg for alvor blev opmærksom på, hvad jeg spiser, hvad hudplejeprodukter indeholder og kemikalier i dagligsting. Jeg indså, at det først og fremmest angår børnene, og at det handler om at undgå, at de påvirkes af for mange kemikalier. Jeg læste om, hvordan mange børn i dag fødes med nedsat reproduktionsevne på grund af kemikalier, også alle de kemikalier, som vi ikke kender skadevirkningerne af endnu.

Forarget over fødevareminister

– Det er jo nærmest umuligt at blive klog på, hvad der er giftigt og hvordan. Så for mig var det lettest at vælge det helt fra, fra starten. Derfor kan jeg også blive helt vildt forarget over en fødevareminister, der ikke ser grund til at forbyde farvestoffer i fødevarerne. Vi skal da kunne have tillid til, at politikerne tager ansvar, og det kan ikke passe, at hensynet til industriens ønsker er større end hensynet til folkesundheden, siger Anja, og langer ud efter fødevareindustrien.

– Mange af de kemikalier, der er i maden, er der for at dække over dårlig kvalitet. Det er simpelthen så ulækkert. Jeg hørte om en familie, der havde glemt en leverpostej på køkkenbordet inden de tog på sommerferie, og da de kom hjem igen, var der ’intet i vejen med den’. Det kan jo kun lade sig gøre, hvis den er smækfyldt med tilsætningsstoffer, siger hun.

ANJA’S ØKOTIPS:

* Prøv økologiske sodavand, f.eks. fra Naturfrisk, der er lavet af frisk frugt og smager helt vildt godt. * Til de sjældne slikdage laver Økoladen godt slik af ordentlige råvarer, og man kan virkelig smage forskellen. * Rismælk er et godt alternativ til kaffen. Det er lidt sødere end soyamælk, og er derfor rigtigt godt lunet i en latte. Det er også ok til müesli, og børnene drikker det gladeligt. * Jeg har fundet et fantastisk godt økologisk hudplejemærke, der hedder Essential Care. De har bl.a. en super god creme, der hedder Ultra Rich, hvor jeg kunne se forskel over natten. * Jeg er blevet overrasket over, hvor langt man kan komme med kokosolie. Man kan bruge det til alt. Komme det i maden, smøre det i huden og så er der oven i købet solfaktor 4 i det fra naturens side. * Er det vanskeligt at handle økologisk lokalt, kan man bestille mange varer over nettet. Anja køber f.eks. økologisk kød fra en bonde i Nordsjælland og får det leveret.

Glad for de mange muligheder

Når Anja Steensig Holmbäck handler, er der 98 pct. økologiske varer i indkøbsvognen, og hun er glad for, at det de senere år er blevet meget lettere at handle økologisk.

– Jeg kan få det meste i min lokale Irma, og jeg er meget glad for, at en butik som Netto er blevet så aktiv indenfor økologien, for det giver os mulighed for at købe økologi uden at det behøver at koste en formue. For nogle er det helt sikkert mere besværligt at leve økologisk, men det har det ikke været for mig, fordi jeg altid har lavet maden selv, altid selv har bagt. Det største skridt for mange vil være at skulle lave mere mad fra bunden, men når du først har vænnet dig til det, tager det ikke nødvendigvis mere tid at leve økologisk. Nogle ting kan selvfølgelig være vanskelige at få lokalt. Jeg køber f.eks. næsten alt mit kød over nettet, det har vist sig at være meget enkelt. Googler man på ’økologisk kød’, så kommer der en masse hits, og de fleste leverer det hjemme hos én selv. Lokalt er jeg heldig med at have Krogerup Avlsgård lige rundt om hjørnet, men grønt og frugt kan man også få leveret, siger Anja, der trods alt ikke er fuldkommen mad-asketisk.

– Nej, det er jeg ikke. I starten var jeg meget kategorisk. Jeg er sådan en ’enten-eller’ type, der ikke er så god til at have gråzoner, men man finder jo et passende niveau. Jeg vil stadig ikke have kemikalier i min mad, og ingen udpinte råvarer. Jeg vil være så tæt på de originale råvarer som muligt. Derfor er hvidt mel, og hvid pasta, rensede ris og den slags ikke noget, jeg bruger. Men groft brød, grov pasta og vilde ris med masser af kerner og kim er helt i orden.

– Vi har fundet et leje, hvor vi sagtens kan ’synde’ lidt med en is, hvis vi vil. Vi drikker da rødvin og øl – og ikke nødvendigvis økologisk, for hvis man gerne vil have noget rigtigt god vin, er det ikke sikkert, det er økologisk. Men vi drikker ikke længere rødvin så ofte. Det samme gælder kød. Vi spiser kød, men ikke hver aften, og ofte i mindre mængder. Hvis kød er af rigtig høj kvalitet, har man ikke brug for så meget af det, den høje kvalitet har mere smag, siger Anja.

Ingen diktator

Hun erkender, at hun, lige da hun ’så lyset’, blev meget ekstrem, men at det nu har normaliseret sig.

– Når børnene er til fødselsdag, så får de det, de får. Jeg vil ikke være sukker-diktator. Der, hvor jeg blander mig, er i relation til daginstitutionerne, for det er en del af hverdagen, og der synes jeg, at det er vigtigt, at man har en fornuftig sundhedspolitik. Jeg prøver at påvirke, hvor jeg kan, og hvor det giver mening, uden at missionere. Men det er vigtigt at være bevidst omkring en kostpolitik, og når jeg går ind i institutionsbestyrelser er det lige så meget et spørgsmål om at tage diskussionen. Alt for mange børn får elendig mad i madpakken, så en skolemadsordning kan være en glimrende løsning. Men så skal kvaliteten dæleme være høj, ellers giver det ikke mening, siger Anja Steensig Holmbäck.

Hun er dog overrasket over, hvor svært det kan være at overbevise andre om vigtigheden af en sund og kemikaliefri kost.

– Folk er desværre ikke specielt lydhøre, siger hun. Mange ser det som en menneskeret at fylde sig og sine børn med mængder af usund kost.

Til sidst beder vi Anja om at give sin opskrift på, hvordan man kan få et bedre og sundere liv. Og hvad det kræver. Kræver det for eksempel stor viljestyrke at tage springet til en sund levevis? – Det er meget sjovt, for er der én, der absolut ingen viljestyrke har, så er det mig. Men jeg får fikse ideer. Når jeg tænker over det, så er viljestyrke for mig i høj grad noget med, at det er let at lade være med at gøre noget, mens det er svært at gøre noget aktivt. Altså. Det er utrolig svært for mig at tage mig sammen til at gå i træningscentret og træne, men det er relativt nemt for mig at sige: ’nu holder jeg op med at spise kød’.

– Mit råd til andre er, at man skal prøve det. Træf en beslutning om at sortere alt det, du ved er skidt for din krop, fra, bare et par uger, og oplev resultatet. Det er meget motiverende for at gøre den sunde kost til en livsstil.

OM ANJA

Anja Steensig Holmbäck er 35 år. Gift med Sebastian og mor til Sally og Villads. Familien bor i Espergærde i Nordsjælland.

Hun er i dag freelance tv-vært, tilrettelægger, konferencier og foredragsholder.

Er i gang med to bogprojekter. En håndbog for studieværter og en bog om graviditeter, som hun blev inspireret til, da hun selv var gravid og opdagede, at alle bøger på markedet om emnet er så generelle, at de reelt ikke henvender sig til nogen.

Hun er ambassadør for Økologisk Landssamfunds projekt økobarn.

Om at komme i gang

En ting er beslutningen, men hvordan kommer man rent faktisk i gang?

– Det kommer an på, hvad man vil. Skal man begynde med økologisk mad, eller skal det være det hele på én gang? Man må først og fremmest være motiveret. Og så tror jeg ikke på, at man kan tage skridtet lidt af gangen. Jeg tror ikke på gråzoner. Det skal være 100 pct. til at starte med.

I Anjas og hendes families tilfælde har man taget skridtet fuldt ud. Anja bruger udelukkende kemikaliefri produkter i husholdningen, til vask og rengøring, og hun bruger kun kemikaliefri hudplejeprodukter og parfumer. Kan hun komme til det, køber hun også økologisk børnetøj, men der er områder, hvor det er umuligt at være helt konsekvent.

– Hvis jeg kunne få det tøj, jeg gerne vil have i økologiske materialer, ville jeg købe det, men det sker sjældent. Og det er jo svært at undgå kemikalier i hverdagen. Der er kemikalier i alt; i møbler, i fjernsyn, i pc’er. Man har engang taget blodprøver på nogle grønlandske fangere, der levede helt isoleret fra omverdenen, og de var smækfulde af kemikalier, der kom fra de fisk, de fangede, som igen havde fået det fra havet. Det er da også en stor drøm engang at kunne bygge et helt energineutralt hus, men der må man jo nok indse, at der er tale om forhold, som man tackler mere langsigtet. Men man kan da begynde med at ændre sin livsstil til det bedre.

Forrige artikelAllergi – rengøring af hus eller krop?

Næste artikelBerøringen – for livets skyld!