Forældre synes ikke at tro det, men ifølge Vibeke Manniche findes der en gylden mellemvej, så man slipper for begge. Men det kræver arbejde.
Tro det eller ej, men oftere og oftere bliver unge piger anklaget for at have spiseforstyrrelser, selvom det er de andre, der er for tykke. Men det er jo altid lettere at tro det værste om andre, end at se sine egne problemer i øjnene. Desværre gælder det for forældre, at de heller ikke ser deres børns virkelige vægt, men bortforklarer overvægt med fx stor knoglebygning. Manniche kalder dette for ”funktionel blindhed”. Hvis man fx får diagnosen halsbetændelse, begynder man aldrig at diskutere med lægen, om det nu kan være rigtigt, men hun bliver ofte nødt til at diskutere med forældrene, hvis hun stiller diagnosen: overvægtigt barn. Det er ærgerligt, men kommer sig af, at fedme er tabu – specielt når det drejer sig om børn. Det er lettere at lade være med at se det – specielt hvis man som forældre selv er for store. Ifølge Politikken mener Manniche, at en hovedårsag til, at forældre ikke vil snakke med deres børn om overvægt, og om at tabe sig, er, at de er bange for, at barnet får anoreksi. Men Manniche pointerer: ”Vi lever ikke i en anoreksitid! Vi lever i en fedmetid!” Det er vigtigt, at børn får et sundt og naturligt billede af sig selv og sine venner. Det er forældrene nødt til, at hjælpe med. Men også bedsteforældre, skoler, fritidsordninger og samfundet generelt har en stor rolle. Men forældrene er oftest de vigtigste, da det er dem, der er tættest på, dem der kender barnet bedst. Læs mere om skolemad, om at være kræsen, og om anoreksi her.