Hvad sker der, når antibiotika kommer ud af kroppen ved toiletbesøg – eller hvis du skyller et par overskydende penicillintabletter ud i vasken? Eller hvis medicinalindustrien i lande med en yderst lempelig miljølovgivning lukker antibiotika ud i floder og vandløb? Den problematik er der hidtil ikke rigtig nogen, der har interesseret sig synderligt for.
Et internationalt forskerhold ledet af lektor Kristian Koefoed Brandt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har udført en kritisk gennemgang af den miljømæssige risikovurdering, der udføres af antibiotika. Deres anbefaling er klar: Der er behov for bedre metoder.
– Vores undersøgelse viser, at der er et klart behov for at forbedre de metoder, der bruges til økotoksikologisk vurdering af antibiotika i dag, for de overser i høj grad negative påvirkninger af bakterier. F.eks. indgår risikoen for spredning af antibiotikaresistente bakterier i miljøet overhovedet ikke i de nuværende ’guidelines’, hvilket er en alvorlig mangel i forhold til at vurdere de risici, der knytter sig til forurening med antibiotika, siger Kristian Koefoed Brandt.
Antibiotika er designet til at hæmme bakterier og kan selv i lave doser medføre, at der skabes resistente bakterier. Derudover kan antibiotikarester tænkes at skade de økosystemtjenester, som gavnlige mikroorganismer udfører for os. Bakterier, der findes i jord og vand, har stor betydning for Jordens økosystemer. De kan f.eks. nedbryde pesticider og andre miljøgifte og beskytte mod sygdomme i planteafgrøder, hvilket har stor betydning for miljø og landbrug.
Forskerne anbefaler derfor, at der udvikles standardiserede metoder, der belyser antibiotikaresters effekter på bakterier i miljøer.
– Der er i de senere år sket en rivende udvikling af nye metoder til at karakterisere komplekse mikrobielle samfund, og det er på tide at starte med at anvende nogle af disse metoder til systematisk at undersøge, om antibiotikarester skader gavnlige mikroorganismer i naturen, fortæller Kristian Koefoed Brandt og fortsætter:
– Det er også helt afgørende, at problematikken omkring antibiotika betragtes i et globalt perspektiv, da de fleste antibiotika i dag produceres i lande med problematiske miljøstandarder som f.eks. Indien og Kina. Der er målt ekstremt høje koncentrationer af klinisk vigtige antibiotika i vandløb, der modtager spildevand fra de fabrikker, der producerer antibiotika, og antibiotikaresistens respekterer ikke landegrænser.
Kilde: KU.dk
Forrige artikelMennesker dør af knuste hjerter
Næste artikelSkepsis over for vitaminberigede fødevarer