Antibiotika nedbryder min fordøjelse

Jeg er 68 år og har fået blærebetændelse. Det har medført en længerevarende behandling med antibiotika, som stadig er i gang, og jeg kan mærke, at det er hårdt ved mit fordøjelsessystem.

Hvilken slags mælkesyrebakterier er de bedste for mig. Kan du hjælpe med at give et råd (om dosis, fabrikat, type, etc)?

En trofast læser

 


 

Hvis antibiotikaen skal tages 3 gange dagligt, kan det være svært at tilføje mælkesyrebakterier, fordi der gerne skal være 3-4 timer mellem antibiotika og mælkesyrebakterier. Ellers slår antibiotikaen også mælkesyrebakterierne ihjel. Er man oppe på toilet om natten, kan man have mælkesyrebakterierne til at stå der og så tage dem, når man alligevel er oppe. Men det er en nødløsning, der kan være brugbar, når antibiotikakuren er længerevarende. Dog skal det ikke forstyrre søvnen for meget.

Alternativet er at give fuld skrue med probiotika efter antibiotikakuren, og gerne minimum tre måneder bagefter. Samtidig skal kosten være i orden med masser af fibre fra grøntsager, fuldkornsprodukter og lidt frugt og bær, for det giver næring til tarmbakterierne og hermed tarmslimhinden. Sukker, kaffe og alkohol skal begrænses.

Der er flere muligheder for probiotika, men fx Solary 24 – 2 stk til natten. Udos Choice har flere varianter fx High Bifido, Super Advanced Adult, Super 8 – vælg højeste dosering på produktet og fordel dem over dagen. NDS’ produkter er i pulver, der røres op i lunkent vand, og der kan Classic eller S-60 være gode bud. NDS Performance, hvis antibiotikaen har givet løs mave/diarré. Tag gerne NDS’ produkter både morgen og aften.

Når maven begynder at rette sig, kan det muligvis lade sig gøre at sætte dosis lidt ned og så fortsætte med mindre doser.

Skyldes blærebetændelsen forstørret prostata, kan Prostasan fra Vogel være et godt middel, så vandladningen kommer til at gå bedre og blæren kan tømmes. Hermed modvirkes ny blærebetændelse.

Mvh Trine

1 kommentar

  • P. J. Petersen siger:

    Når i skriver maven, så mener i vel tarmene. Miraklernes tid er ikke helt forbi. Jeg har i 6 år nu haft colitis og spist budesonid næsten konstant. Det har dæmpet symptomerne; men ikke fjernet lidelsen. Jeg har spist probiotika alle år, herunder nogle af de produkter, der nævnes her. Det har været dyrt, og intet har hjulpet. Nu har jeg imidlertid fundet et fantastisk probiotika fra en leverandør i England. Jeg er gået fra mellem 8-9 toiletbesøg i døgnet med diaré til 4 toiletbesøg (normale). Produktet kommer i kapsler og består af kun to stammer med gode bakterier nemlig 3 mil. Bacillus clausii og Bacilliu subtilis. Har jeg haft spørgsmål om produktet og forløbet har jeg skrevet til producenten, og jeg har fået svar indenfor 2-3 timer. Her er endelig et produkt der virker. Gode bakterier der etablerer sig i tarmsystemet. LiveSpo Colon hedder produktet, et produkt der endelig virker.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *