Antiperspiranter uden aluminium til herrer?

Jeg er på udkig efter antiperspiranter til herrer. Jeg ser dog helst, at den er uden alkohol og det stof, som hedder Aluminum Chloride.

Den skal i hvert fald helst være uden aluminium.

Den skal helst være med naturlige stoffer og samtidig have en god effekt.

Kan I anbefale nogle?

TS

 

 


 

Jeg håber, du kan bruge dette til lidt inspiration:

Det med deodoranter/antiperspiranter er faktisk et af de områder, der deler vandene, mest i forhold til hvad folk synes, der virker eller ikke virker.

Sundhedsaspektet er, at kroppen gennem sved prøver at komme af med affaldsstoffer, og det vil man jo helst ikke bremse, det skal bare ikke lugte (for) grimt i processen.

Det kan man dels hjælpe på indefra – ved at drikke vand og have balance i syrebase-forholdet, for kroppen vil rigtig gerne af med syre.

Egentlig er det først, når sveden kommer i kontakt med ilt, men også visse tekstiler (træningstøj, ikke mindst) at det kan være en stærk oplevelse. Naturligvis spiller genetik og hormoner også en rolle her.

Der er nogle mærker af antiperspiranter, som jeg på det seneste har fået anbefalet, som særligt gode af kolleger og kunder. Det, de har tilfælles, er, at de både er uden aluminium (klart), men også uden alun (som mange er trygge ved, mens andre for en sikkerheds skyld undgår).

Det, de også har tilfælles, er, at de er mere tørre, og det kan mange godt lide. Det er især Ben & Anna, Isangs, Schmidts og Acorelle, der har disse egenskaber.

De er alle med økologiske ingredienser, der især er basedannende og bakteriehæmmende. De findes i neutral/uden duft og ellers med dufte af æteriske olier og ingen syntetiske parfumer.

Hvis man selv har meget tør hud, og det er jeg stødt på hos et par lidt ældre personer, da kan de være for tørre og fnuldre og til dem er der andre løsninger. Men de fleste har den modsatte udfordring.

Tricket ved disse antiperspiranter er lige at holde dem et øjeblik på huden, så de lige varmer op og da er nemmere at fordele – til gengæld fedter de ikke, hvilket mange synes er rigtig dejligt.

Green Peoples herredeo er også anbefalet, og så er der rigtig gode tilbagemeldinger på Dr. Organics deodorant med hamp også.

Hvis man foretrækker sprays som antiperspiranter er Logona, Santés og Florames herredeodoranter populære og der er naturligvis mange flere gode derude. Hvis du støder på nogle særligt gode naturlige hen ad vejen, hører jeg meget gerne om det!

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

2 kommentarer

  • Tine W siger:

    I mange år har jeg kun brugt Aloe Vera gel. Men skal jeg til fest eller noget, hvor jeg vil være helt ‘sikker’, så sværger jeg til Rudolphcares og Aurelias. Dertil skal føjes, at siden jeg blev vegetar for 8 år siden og siden veganer, har jeg ikke haft problemer med svedlugt og sved. Her er et link til den artikel, der gjorde mig opmærksom på Aurelias deodorant https://beautyspace.dk/deodoranten-som-virker/ Kh. Tine

  • Bente siger:

    Bruger den originale krystaldeo

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *