Apati kan være et tidligt tegn på demens

Ny forskning peger på, at apati kan være et tidligt tegn på demens. Forskerne bag peger også på, at man ved at spotte apati kan sætte hurtigere ind overfor den degenererende sygdom og dermed forhale dens udvikling.

Et studie udgivet i sidste uge konkluderer, at apati, altså manglende engagement og målbevidst opførsel, kan være et tidligt tegn på demens, skriver CNN. Studiet har fulgt en gruppe mennesker med en gennemsnitsalder i på 74 år over et årti, og fandt, at blandt dem, der udviste størst apati var forekomsten af demens større end blandt dem, der udviste mindst. Faktisk konkluderer forskerne, at mennesker med en høj grad af apati har 80 procent øget risiko for at udvikle demens.

[relateredehistorier]

Man har tidligere undersøgt og fundet sammenhænge mellem depression og demens – apati forekommer også hos depressive mennesker, men forskerne peger på, at man med fordel kan kigge efter tegn på apati alene, for derved at kunne sætte tidligt ind med behandling. 

Der findes ingen kur, men flere undersøgelser der peger på, at man med forskellige midler kan afhjælpe og forhale demenssygdomme. Det handler blandt andet om at holde krop og hjerne i gang. 

Middel til tidlig intervention

Netop fordi der ikke findes en kur, men midler til at udskyde og sænke udviklingen af demens, er det afgørende at sætte ind tidligt. I USA lider fem millioner mennesker over 65 år af demens, og ifølge amerikanske sundhedsmyndigheder forventes det tal tredoble inden 2060. En af forklaringerne på at flere mennesker får demens er den stigende levealder. Alder er nemlig en af de største risikofaktorer for demens. 

Men mange af os er nok ikke villige til at læne os tilbage og bare acceptere, at vil vi leve længe, så bliver demens en følgesvend. Og meget peger altså også på, at man ved at have fokus på at holde sig sig og kroppen i gang, kan mindske risikoen. Men et vigtigt parameter er selvfølgelig også at vide, hvordan og hvornår, man skal sætte ind. Det kaster det nye studie lys over. For resultaterne her viser altså, at man ved at have fokus på apatisk adfærd hos sig selv eller andre, kan lave en vigtig og tidlig intervention.

En del af de midler, som forskerne peger på, man med fordel kan tage i brug er at øge den sociale omgang, skrue op for fysisk aktivitet og træning og ændre på sin adfærd og mulige negative handlemønstre. Derudover vil medicin for apati også kunne tages i brug.

Isolation kræver opmærksomhed

I lyset har corona gjort, at mange har været mere isolerede end normalt. Særligt de ældre i risikogruppen, har været lukket mere inde end normalt. I den forbindelse forklarer Dr. Meredith Bock, som er en af forskerne bag det nye studie, at man ikke må fejltolke nødvendig isolation som et udtryk for apati. 

Når det er sagt, understreger hun også, at ældre menneskers humør over en bred kam er blevet forværret under pandemien, og at der er grund til at have fokus på netop hvordan isolation kan påvirke neurodegeneration og dermed udviklingen af demens, skriver CNN.

At opspore tegn på apati er ikke en løsning i sig selv, men kan være et redskab til at tage andre værktøjer i brug i forhold til at behandle demenssygdomme. Det overordnede mål er ifølge Meredith Bock at sikre en bedre tilværelse for ældre mennesker – en gruppe, der ifølge alle prognoser, vil stige i fremtiden.