I dag er apopleksi – slagtilfælde – den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark. Alligevel er der ikke nær så meget fokus på hjernen og de sygdomme, der rammer den, som på f.eks. hjerte- og kredsløbssygdomme.
Hvert år rammes omkring 12.400 mennesker af en ny apopleksi – en blodprop eller blødning, der rammer hjernen – mens 3.000 får apopleksi for anden eller tredje gang. Foreningen HjerneSagen oplyser, at hver syvende dansker på et eller andet tidspunkt i deres liv rammes i hjernen.
Foreningen arbejder derfor for at oplyse om og forebygge apopleksi. For foreningens medlemmer og pårørende kæmper dagligt for at leve med sygdommens følger – en kamp, som den smukke solsikke symboliserer.
– Solsikken er rank og vender sit hoved op mod solen, hvorved den symboliserer, at man som ramt og pårørende må ranke ryggen og skue mod solen for at bibeholde humøret i en svær hverdag, fortæller direktør for HjerneSagen Lise Beha Erichsen.
Hun ved, hvor svært det er at blive ramt i hjernen. I HjerneSagen møder hun hele tiden mennesker ramt af apopleksi eller afasi, samt deres pårørende. Tilstande, som i disse år er i kraftig stigning.
At blive ramt i hjernen af blodprop eller en blødning er måske det mest frygtelige, et menneske kan komme ud for, da det fuldstændigt vender op og ned på den ramtes liv og kan medføre invaliditet og livslange hjerneskader, hvis ikke der gribes ind i tide med den rette behandling.
I dag lever flere end 40.000 danskere med følgerne af apopleksi. Cirka 80 pct. er ramt af halvsidige lammelser og cirka 30 pct. af tale- og sprogproblemer. Mange oplever koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, depressioner, træthed og mange andre gener.
Udsigten til bedring er desværre begrænset, hvis ikke der ydes effektiv førstehjælp. – En tredjedel dør med det samme, siger Lise Beha Erichsen. 15 pct. dør den første måned, og cirka 3.000 dør inden for det første år.
I dag er apopleksi den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark. I år 2008 døde 4.036 danskere af apopleksi, men det endelige tal er ikke helt opgjort endnu, da ikke alle dødsattester er kommet ind til Sundhedsstyrelsen, som derfor heller ikke har opgjort 2009. Her oveni skal lægges dødstal for følgerne af apopleksi.
Hvor de fleste dødelige sygdomme er langsomme og snigende, rammer apopleksi som lyn fra en klar himmel og ødelægger på sekunder den ramtes liv. For hjernen er vor krops vigtigste og mest komplekse organ, som styrer alle kroppens funktioner.
– Hvis du eksempelvis har ondt i fingeren, så er det ikke fingeren, som fortæller, den har ondt. Det er hjernen.
HjerneudtrykNeuron – er betegnelsen for nerveceller, som det myldrer med i den sunde hjerne. De er gode signalgivere, men ved apopleksi ødelægges neuronerne. Hippocampus – er en del af hjernens såkaldte limbiske system og spiller en stor rolle i vores orienteringsevne og hukommelse. Det er blandt andet i hippocampus, der livet igennem sker en aktiv nyopbygning af nerveceller. Det er også i hippocampus, man først kan se ændringer i forbindelse med Alzheimers. Det limbiske system – limbus kommer af latin, ”grænse” eller ”kant”, og er et område i hjernen, der styrer hukommelsen, følelserne og den in-stinktive adfærd. Cortex – kaldes også hjernebarken og er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen. Den indeholder blandt andet nervecellelegemer. Cerebrum (storhjernen) – består af to hjernehalvdele adskilt af en dyb fure. Her foregår de mentale, kognitive og sproglige processer, og sanseindtryk opfattes og bearbejdes. Hos de fleste mennesker er de sproglige processer placeret i venstre hjernehalvdel. Hvis man får en apopleksi eller anden hjerneskade her, vil man altså få afasi. Hemisfære –betyder egentlig ”kuglehalvdel”, men brugt i forbindelse med hjernen er det betegnelsen for en hjernehalvdel. Hjernen er opdelt i højre og i venstre hemisfære. Kilde: HjerneSagens lille opslagsbog om |
At blive ramt i hjernen af enten en blodprop eller en blødning har derfor stor indflydelse på den del af kroppen, som kontrolleres af det ramte område. Hvis et af de centre, som styrer vitale organer, rammes, kan det have fatale følger.
For de overlevende er det svært at komme sig efter en apopleksi. Selvom man inden for de seneste år har fundet ud af, at hjernen besidder en vis plasticitet, og at der livet igennem dannes nye neuroner i blandt andet hippocampus, hvoraf vi har to, er det ikke nok til, at større skader på hjernen kan udbedres.
– Den efterfølgende overlevelse af de nydannede nerveceller i læsionsområdet har vist sig skuffende lav, siger professor ved Syddansk Universitet, Jens Zimmer Rasmussen, som forsker i stamceller.
– Årsagen er sandsynligvis mangel på nødvendige vækstfaktorer, udløst af en manglende mulighed for at danne nerveforbindelser. Under udviklingen af hjernen er nydannede nerveceller derfor meget afhængige af at få dannet forbindelser med andre nerveceller inden for en vis periode, så de gennem aktivitet kan få opreguleret deres egen produktion af vækst- og overlevelsesfaktorer.
Rekonvalescenstiden efter et apopleksitilfælde er en længerevarende affære, og langt de fleste kommer sig aldrig helt efter at være blevet ramt i hjernen. Som om det ikke er nok, må de fleste se deres hidtidige liv forsvinde i tågerne. Da apo-pleksi medfører store personlighedsforandringer, træthed og en langsommere og mere famlende adfærd end den, personen hidtil har udvist, mister alle deres job, erhvervsevne og langt de fleste også deres omgangskreds.
Det er her, HjerneSagen træder aktivt ind i billedet. Her kan ofrene for apopleksi og deres pårørende møde ligestillede. De pårørende kan modtage støtte til at håndtere deres familiemedlems nye hverdag, mens den ramte kan være sammen med andre, som forstår, hvordan han eller hun har det.
For disse mennesker arrangerer HjerneSagen aktiviteter i sine i alt 42 lokalafdelinger over hele landet – blandt andet rejser og ture med hjælp fra uddannet personale.
Herudover arbejder HjerneSagen sammen med et par fonde, som yder hjælpemidler til de ramte i form af trehjulede cykler, el-scootere, rekreationsophold og meget andet, ligesom Hjernesagen også hjælper sine medlemmer med at få adgang til genoptræning.
Selvom apopleksi er et stigende problem, arbejder foreninger som HjerneSagen relativt anonymt på grund af den ringe fokus på vores krops vigtigste organ.
– Hjernesygdomme er tabu. Holdningen er, at apopleksi fortrinsvis rammer mennesker i alderen 60+, og mange mennesker vil ikke anerkende, at de har fået en hjerneskade. Det er svært at få folk til at stille sig op og fortælle, at det er sket for dem, siger Lise Beha Erichsen.
Det skyldes fordomme om, at mennesker ramt i hjernen er savlende grøntsager, som ikke ved, hvad de hedder, eller hvor de bor.
Sådan er det imidlertid ikke. Funktions-nedsættelsen er helt afhængig af, hvilket område i hjernen der er blevet ramt. Rammes eksempelvis talecentret, kommer personen til at lide af afasi.
Til disse har HjerneSagen udarbejdet et lille kort, som ofrene kan klippe ud af bladet og række til folk i samfundet, så andre kan se, at personen har svært ved at enten tale, forstå tale, forstå tal, at skrive, læse eller opfatte hurtigt. Ved at sætte et kryds ud for et eller flere af disse udsagn beder afasi-offeret om hensyn. Og ikke om at få sin pung røvet i en fart, da man her står over for en person med langsom reaktion.
Får du rakt et sådant kort, er det en tillids-erklæring. Husk det! Vis forståelse, omsorg og hensyn!
Det er imidlertid også en fordom, at kun ældre rammes af apopleksi. Og derfor har HjerneSagen på sin hjemmeside et særligt forum for yngre apopleksiramte, som her kan komme i forbindelse med hinanden og udveksle erfaringer og få råd om, hvordan man eksempelvis skal forholde sig, hvis man har mindre børn. Herudover har foreningen også en særlig afdeling for yngre ramte.
Også motion er vigtigt for apopleksiramte, da de fleste kommer til at henslæbe et inaktivt liv, hvor musklerne langsomt går i forfald ved ikke at blive brugt. Derfor har HjerneSagen kontakt til motionscentre, hvor handicappede kan røre sig med hjælp fra plejepersonale, men Lise Beha Erichsens drøm er, at fitnesscentre på sigt vil begynde at tage sig af disse menneskers særlige behov. Målet er kontakt til en landsdækkende kæde, hvor man tager hensyn til, at apopleksiramte kla-rer sig selv, men blot er lidt langsommere eller skal have lettere vægte.
– Samfundet skal være indrettet til at varetage de svage, siger Lise Beha Erichsen. Vi lever i et tag selv-samfund, hvor vi skal kunne finde ud af alting selv.
Det kræver imidlertid en holdningsændring og større fokus på det samfundsproblem, som det stigende antal apopleksitilfælde udgør.
Genoptræning
|
Selvom HjerneSagen gør et stort arbejde for mennesker, som er blevet ramt, arbejder foreningen også på et andet plan.
– Vores formål er at få folk til at passe på deres hjerner, siger direktør Lise Beha Erichsen.
Derfor arbejder HjerneSagen også politisk. I 2006 lavede foreningen en blodtrykshand-lingsplan, som kan gøre det nemt at få taget sit blodtryk, da for højt blodtryk er en hyppig årsag til apopleksi. Og derudover arran-gerer HjerneSagen to gange om året en dag, hvor der sættes fokus på hjernen. Den 10. maj er apopleksidag og den 10. oktober afasidag. På disse dage deltager flere og flere hospitalers apopleksiafdelinger aktivt ved at fortælle om hjernen, måle blodtryk og demonstrere hjernescannere.
I 2008 lavede HjerneSagen en handlingsplan for apopleksi. Dansk Folkeparti med Liselott Blixt i spidsen tog sagen op. Der blev lavet en regeringsaftale med DF om en styrket indsats på apopleksiområdet. Lige nu er sundhedsstyrelsen i gang med at udarbejde et forløbsprogram – et arbejde, som HjerneSagen deltager aktivt i.
Derudover støtter HjerneSagen også op omkring kravet om mere forskning på området, ligesom foreningen laver og udgiver mange små brochurer, som omdeles til de praktiserende læger.
En af brochurerne fortæller om, hvem der er i risikogruppen, og opfordrer til sund levevis, mens en anden brochure fortæller, hvordan man kan være med til at beskytte sin hjerne ved at holde øje med sit blodtryk.
– Det er frygteligt at blive ramt i hjernen. Ved at sænke blodtrykket kan man måske halvere antallet af apopleksitilfælde, siger Lise Beha Erichsen.
Cirka en million mennesker i Danmark har for højt blodtryk. Derfor er det første skridt på vejen at få målt det. Det må ikke ligge højere end 140/90, en grænse som gælder for alle uanset alder og køn. Mennesker med sukkersyge eller nyresygdom skal dog have et lavere blodtryk, som lægen kan vejlede om.
Men derudover kan du også selv gøre meget via kosten og særlige fedtstoffer, vitaminer og mineraler, som har vist deres effektivitet på hjernen.
Ordbog over sygdomme i hjernenApopleksi – fællesbetegnelse for blodprop eller blødning i hjernen. Det hed førhen slagtilfælde. Ni ud af ti apopleksier skyldes blodpropper. Resten skyldes hjerneblødninger. Alle kan rammes af apopleksi, både unge og gamle. Selv børn kan rammes, men sygdommen er hyppigst blandt ældre. En blodprop i hjernen stopper for tilførslen af blod til hjernen. Med blodet kommer ilt og næringsstoffer til hjernecellerne. Derfor dør hjernecellerne i det område, der er tilstoppet af en blodprop. Ved en hjerneblødning går der hul på en blodåre i hjernen, og der dannes en blodan-samling. Der, hvor blodansamlingen dannes, dør hjernecellerne. Afasi – er apopleksi, som optræder ved afgrænsede skader i cortex i den dominerende (som regel venstre) hjernehalvdel, hvor sprogprocesserne foregår. Da venstre hjernehalvdel styrer højre kropshalvdel, har afasiramte ofte lammelser, synsfeltudfald og føleforstyrrelser i højre side. Afasiramte kan være desorienterede pga. af andre ramte områder, men sprogtab forstyrrer ikke i sig selv færdigheder som logisk og sammenhængende adfærd. Amnesi – helt eller delvis hukommelsestab. Typisk kan der være tale om ordglemsel. Apraksi – nedsat eller svigtende evne til at udføre handlinger i rækkefølge. Et eksempel er påklædningsapraksi, hvor man har svært ved at finde ud af at tage tøjet på i rigtig rækkefølge, inderst før yderst osv. Hvis man får apraksi, kan man også have svært ved at pege og bruge gestus for at forklare sig. Hos mange aftager apraksien efter et stykke tid. Ataksi – mangelfuld koordinering (styring) af en bevægelse, for eksempel i en arm eller et ben. Bevægelserne har mistet den glidende rytme og er blevet rykvise. Babinski-refleksen – isoleret opadbøjning af storetåen, når man stryger under fodsålen. Afslører beskadigelse af visse nervebaner. Demens – et symptom, som opstår som følge af mange forskellige vedvarende eller forbigående sygdomme eller påvirkninger. Demens defineres som en generel svækkelse af de mentale færdigheder. Ud over hukommelsesproblemer kan den demente have problemer med at finde vej, finde de rigtige ord og have problemer med at bo alene og klare hverdagsfunktioner med påklædning og personlig hygiejne. Apopleksiramte bliver almindeligvis ikke demente, men i særlige tilfælde, hvor en person rammes af mange apopleksier, kan det medføre udvikling af demens. Dysfagi – synkebesvær. I det tidlige forløb kan der være fejlsynkning, der er så alvorlig, at det er nødvendigt at nedlægge sonde, som kan føre maden ned i mavesækken. Hemiansopi – halvsidig synssvækkelse eller blindhed. Mest almindelig er såkaldt homonym hemiansopi, hvor enten højre eller venstre halvdel af synet (synsfeltet) på begge øjne er svækket, begrænset eller helt væk. Hemiparese og hemiplegi – lammelse, der rammer den ene legemshalvdel. Infarkt – område af hjernevæv, der er gået til grunde på grund af en blodprop. Iskæmi – tilstand med for lille eller slet ingen blodgennemstrømning i et hjerneområde. Oftest på grund af blodprop. Parese eller paralyse – betegnelser for delvist (parese) eller helt (paralyse) tab af evnen til at bruge sine muskler. I forbindelse med apo-pleksi rammer en sådan lammelse ofte den ene halvdel (hemi-s-fære) af ansigt, krop og lemmer og kaldes hemiparese eller hemiplegi. Få mere at vide på HjerneSagens hjemmeside: www.hjernesagen.dk |