Åreladning blev brugt i lægekundskaben i århundreder. Efter godt hundrede års pause er metoden atter i søgelyset. Den kan angiveligt hjælpe overvægtige med at undgå type 2-diabetes.
Åreladning, hvor man søger at helbrede sygdom ved at tappe blod fra patienten, har været kendt helt tilbage til Azteker- og Maya-kulturerne i Mellemamerika omkring begyndelsen af vores tidsregning.
Omkring slutningen af det 19. århundrede gik man dog bort fra kuren, og i de efterfølgende, hundrede år har man kun tappet blod fra patienter ved særlige sygdomme, hvor der sker ophobning af bestemte stoffer i blodet. Men nu er metoden kommet i søgelyset igen.
Tyske forskere har foretaget åreladning på en række overvægtige mennesker med det såkaldt metabolske syndrom. Det metabolske syndrom er udtryk for forstadiet til type 2-diabetes, hvor patienten allerede har udviklet en grad af insulinresistens, glukoseintolerance, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol.
Aftapningen af blodet betød, at patienterne fik forbedret blodtrykket og andre markører for hjertekarsygdomme. Det skyldes formodentlig, at type 2-diabetes og højt blodtryk også forbindes med ophobning af jern i kroppen. Jernniveauet kan netop sænkes ved en åreladning.
For at teste effekten af blodtapningen, bad forskerne 64 patienter med metabolsk syndrom om at deltage. 33 af dem gav først 300 milliliter blod fra sig ved begyndelsen af forsøget, og så mellem 250 og 500 milliliter fire uger senere.
Til sammenligning leverer en bloddonor knap en halv liter blod pr. tapning, og der skal mindst gå tre måneder mellem hver tapning – så godt en liter på en måned er ganske meget.
Den resterende gruppe på 31 patienter fik ingen behandling, men blev lovet en tilsvarende omgang åreladning ved slutningen af studiet.
Seks uger inde i studiet, da de åreladedes kroppe havde fået god tid til at erstattet blodet efter den sidste tapning, blev deltagerne i begge grupper undersøgt.
Patienterne, som havde fået tappet lidt af deres blod, havde fået en mærkbar reduktion i blodtryk, lavere glukoseniveauer, lavere hjerterate og forbedrede niveauer for kolesterol.
Kontrolgruppen, som havde beholdt deres blod, oplevede ingen tilsvarende forbedring.
– At give blod kan forebygge ikke bare diabetes, men også hjertekarsygdomme hos overvægtige, siger forsker Anders Michalsen fra Charité-University Medical Centre ifølge en pressemeddelelse fra BioMed Central, hvor forskningen er blevet publiceret.
Kilde: Videnskab.dk