Opskrifter

Aroniamarmelade med mynte og vanilje

Foto: Trine Vesteraa
10. december 2020

Marmeladen kan eksempelvis bruges på brød, oven på både kold og varm grød, til yoghurt med mysli eller til pandekager og vafler.

Det skal du bruge

200 g aroniabær friske eller frosne

100 g dadler

¼ tsk vaniljepulver

15 mynteblade

1 ½ dl vand (evt. mere hvis du ønsker en tyndere konsistens)

Sådan gør du

Skær dadlerne i mindre stykker og kom dem i en kasserolle med aroniabær og vand. Lad blandingen simre i ca. 15 minutter, tilsæt mynteblade og vanilje og det simre endnu et par minutter. Sluk for varmen og lad det køle lidt af, inden marmeladen blendes* til en jævn masse. Kom marmeladen i et rengjort og skoldet glas.

*Aroniabær farver meget, så vær lidt forsigtig, når du blender marmeladen, så du ikke får aroniamarmelade over hele køkkenet eller på tøjet.

Forrige artikelAppetit på antioxidanter

Næste artikelBagte rødbeder med havtorn

Trine Vesteraa

Ernæringsterapeut
Skribent på Naturli siden 2012.