Nyheder

Arsenik kan behandle blodkræft

18. februar 2009

En kombination af arsenik og A-vitamin er i Kina med succes brugt til at kurere blodkræft.

Arsenik er mest af alt kendt som et gammeldags giftmiddel. Talrige rotter blev dræbt med midlet, som også blev anvendt ved giftmord på mennesker. Men nu er den gamle gift kommet til ære og værdighed – i små og kontrollerede doser – som behandlingsmiddel mod blodkræft og knoglemarvskræft. 80 patienter erklæret sygdomsfri Det er et længerevarende forsøg i Kina, der har vist sig virkningsfuldt, skriver Reuters. De kinesiske læger har benyttet en kombination af arsenik og A-vitamin ved behandling af 85 patienter med leukæmi eller blodkræft. Patienterne blev i gennemsnit fulgt over en 70 måneder lang periode. Og 80 af patienterne blev erklæret fuldstændig sygdomsfri efter forløbet. Ingen følgeproblemer Forskere har ikke fundet følgeproblemer af behandlingen i patienternes hjerter eller lunger, og patienterne udviklede ikke umiddelbart cancer igen. »To år efter behandlingen var patienternes arsenik-indhold i blod og urin pænt under sikkerhedsgrænsen. Behandlingen var effektiv og virkede bedre end enkeltstående medicinpræparater«, skriver lægerne i afhandlingen, der offentliggøres i 'Proceedings of the National Academy of Sciences'. Helt ny kombination Tidligere har både arsenik og A-vitamin været brugt i behandling af forskellige sygdomme. Men det er første gang en kombination af de to midler følges i et længere behandlingsforløb.

Kilde: Politiken

Forrige artikelForskere: Drop bøffen og spar 110.000 mia. kr.

Næste artikelSådan køber du dig til lykke

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.