De fleste tror, at asbest-problemet er et overstået kapitel, men 400 danskere får årligt asbestrelateret kræft. Nu kræver Kræftens Bekæmpelse og LO en kortlægning af asbestresternes udbredelse.
Tilbage i 70’erne og 80’erne fandt man ud af, hvor skadeligt asbest er. Derfor blev asbestplader i første omgang fjernet fra alle offentlige bygninger, såsom skoler, ligesom det blev forbudt at producere tagplader med asbest. Men mens eventuelt asbestdrys fra loftsplader på skolerne næppe har afstedkommet mange kræfttilfælde, ser det noget anderledes ud for de håndværkere, der stod i skyer af asbeststøv og skar tagplader og andre byggematerialer til på rundsaven. Uden åndedrætsværn.
Unge håndværkere ved for lidt om asbest
I 80’erne blev man meget bevidst om farerne, men nu er det kommet så langt på afstand, at unge håndværkere ikke kender farerne, når de arbejder i gamle bygninger. Her kan der typisk være isoleringsmateriale med asbest, og der skal ikke meget støv til, før kræftrisikoen vokser betragteligt.
Nye studier viser, at du bare skal arbejde to til fire uger i asbeststøv, før støvet kan forårsage den aggressive lungehindekræft, hvor der sjældent går mere end ét år fra diagnose til død.
National handlingsplan for asbest
Derfor ønsker Kræftens Bekæmpelse og Landsorganisationen, LO, at Danmark følger Polens eksempel. Her har man lavet en national handlingsplan, der blandt andet indbefatter at al asbest skal være kortlagt og væk inden 2032.
Ønsket kommer i kølvandet på en videnskabelig artikel i Ugeskrift for Læger, hvor det fastslås, at ganske få ugers udsættelse for asbeststøv kan forårsage lungehindekræft. Mens 100 får lungehindekræft årligt, får 300 andre danskere andre kræftformer, der kan relateres til asbest. Derfor er en kortlægning helt nødvendig, mener Johnni Hansen, der er forsker i arbejdsmiljø og kræft hos Kræftens Bekæmpelse.
– En fornuftig kortlægning er en god idé, fordi asbest er gået i glemmebogen. Mange unge håndværkere er ikke klar over, at gamle bygninger kan være isoleret med asbest. De ved ikke, hvor farligt det er, fordi de var børn eller ikke født, da problemet var fremme i 70’erne og 80’erne, siger Johnni Hansen til dagbladet Politiken.
Kilde: Politiken.dk