Aspertam

Kære Brevkasse.
Tak for jeres altid gode svar. Godt, vi har jer !

Vi har fået et nyt problem, som vi netop er i gang med at få styr på: Min mand er 49 år, og har i sidste uge fået diagnosen Type 2 disbetes.Gennem lægen og apoteket har han søgt oplysning om hvad han må spise og drikke. Bla. “Starterpakken” fra apoteket.

Der er imidlertid et problem, som jeg ønsker at høre jeres mening om :

Mange af de produkter, som diabetikere bliver anbefalet indeholder som sødestof Aspertam. Da der jo er en hel del produkter, det findes i, bliver ophobningen af aspertam jo større for diabetikere end for andre. Jeg bekymrer mig for hvad det kan betyde for hans helbred.

Hvad mener I om Aspertam ?
Er det godt for diabetikere?
Hvad anbefaler I ham at drikke ?
I øjeblikket drikker han mængder af DanskVand Citrus og ellers Cola Light, da han er “tør” alkoholiker og tager antabus.

Kan hans tidligere alkoholforbrug have indflydelse på at han nu har fået diabetes?

Håber inderligt på svar.


Tak for mailen. Jerg er stærk modstander af aspartam, der er er giftigt for nervesystemet og aldrig burde have været godkendt (selve godkendelsen skyldtes et svindelnummer). Jeg vil derfor fraråde din mand at spise og drikke ting med aspartam i. Cola Light opløser også knoglerne. Hvis han vil søde noget, kan han bruge Stevia i stedet. Det skal være den hvide Stevia, der et et hvidt pulver, som søder lige så kraftigt som aspartam, men er et naturstof, som også virker bloduskkersænkende og blodtrykssænkende hos type 2 diabetikere. Man kan for eksempel søde en god, usødet natursaft med Stevia. I øvrigt kan jeg anbefale din mand at drikke vand fra hanen (hvis der ikke er klor i vandet). Han kan lave sig en kande ad gangen og presse en limefrugt ned i vandet. Det smager dejligt.

Jeg har i 2004 skrevet en bog ved navn “Type 2 diabetes og naturen” for forlaget Klitrose. Kan købes i en boghandel. Der er så mange naturlige midler til at slippe af med eller holde en type 2 diabetes i skak, og de skal først og fremmest bruges. Type 2 er en livsstilsygdom, som de fleste ville kunne slipper af med igen, hvis de ændrede deres livsstil til at være sund. Problemet er, at mange tror, at lægen kan kan klare det hele med piller, så de kan blive ved med at leve lige så usundt, som de har lyst til. Alle mennesker burde leve, som type 2 diabetikere skal gøre for at holde deres sygdom i skak eller slippe af med den.

Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*