Nyheder

Aspirin eller pilebark?

27. juni 2022

Ovenpå de hårde domme over hovedpinepiller har forskere nu lanceret forsøg, der viser, at aspirin nedsætter risikoen for kræft. Men måske vi skulle prøve pilebark?

Resultaterne i et nyt studie fra Oxford University kommer som sendt fra himlen til de lettere trængte hovedpinepille-producenter efter forsøg, som både har vist skader på fostre og forstærkede hovedpiner.

Studiet viser nemlig, at risikoen for at dø af kræft reduceres med 20 pct., hvis man tager en meget lille dosis aspirin hver aften (75 mg – en pille indeholder 500 mg).

Studiet indeholder data fra otte forskellige forsøg med i alt 25.000 personer, hvoraf nogle tog aspirin dagligt. Først konstaterede forskerne, at aspirin reducerede risikoen for at dø af hjertekarsygdomme. Men med de seneste fund om reduceret kræftrisiko, er forskerne nærmest villige til at mene, at fordelene ved aspirin opvejer ulemperne. Bivirkninger ved aspirin er nemlig risikoen for blødning, mavesår, mave-tarmproblemer, astma m.m.

Acetylsalicylsyre i aspirin

Forskerne mener, at det er stoffet acetylsalicylsyre, der bl.a. findes i aspirin og magnyl, som er ansvarlig for de gode bivirkninger. Stoffet er en variant af salicylsyre – en kemisk variant af den smertestillende ingrediens i afkog af pilebark.

I gamle dage lavede munke afkog af pilebark, som virkede smertestillende. Det er stoffet salicin, der sammen med andre af plantens stoffer virker smertestillende – men med færre kontroversielle bivirkninger.

Ud af salicin blev det kemiske stof salicylsyre udvundet, en smertestillende syre, som det også lykkedes at fremstille syntetisk. Desværre var salicylsyre også kraftigt kvalmefremkaldende. Derfor blev en anden molykulær udgave konstrueret – acetylsalicylsyre – det smertestillende stof, vi kender fra aspirin og magnyler.

Pilebark versus aspirin

Hvorfor så ikke bare tage afkog af pilebark? Spørgsmålet er rigtig godt. Mange naturlige midler mod smerter kræver ind imellem lidt højere doser, eller de virker mere specifikt mod f.eks. en inflammation, der er årsag til smerten. Til gengæld giver naturlige midler sjældnere bivirkninger.

Og hvis formålet slet ikke er at slå smerter ned, men derimod at få den positive bivirkning i form af mindre risiko for kræft og hjertekarsygdomme, så ville det være oplagt at prøve moderen til acetylsalicylsyre – nemlig salicin, som du kan finde i ekstrakt af pilebark.

Man har godt nok ikke lavet tilsvarende studier over virkningen af pilebark-ekstrak. Et studie, som ville være svært at gennemføre over 20 år, da der ikke er så mange mennesker i den moderne verden, der dagligt indtager pilebark-ekstrakt.

Eddike versus aspirin

Kemisk ved man dog, at acetylsalicylsyre spaltes til salicylsyre og eddikesyre, når det optages i blodet. I den forbindelse kunne det være interessant at forske netop i eddiken, som rigtig mange gigtpatienter jo har haft glæde af at indtage.

Eddikesyre i eddike er en vigtig bestanddel af eddike, hvor den typisk optræder i en mængde på fem pct.

Aspirin versus de naturlige midler

Under alle omstændigheder er aspirin og acetylsalicylsyre et glimrende eksempel på, hvordan forskere og lægemiddelproducenter gennem tiderne har taget udgangspunkt i et naturligt middel. Skilt det i enkelte dele, hvilket ofte giver uhensigtsmæssige bivirkninger – som salicylsyre – og igen forsøgt at lave et mindre heftigt middel.

Når det f.eks. kommer til anti-kræft virkning, har frugt og grønt jo også været oppe og vende flere gange – og måske er det lige præcis Aspirins naturlige baggrund, der giver effekten?

Når det kommer til smertehæmmere, der også er under mistanke for at have en virkning overfor kræft, har naturen flere gode bud – f.eks. ingefær, der er antiinflammatorisk og immunstyrkende, curcumin fra gurkemeje, der er smertestillende og antiinflammatorisk, djævleklo og arnica montana.

Kilder: videnskab.dk, Mayday-info.dk

(Oprettet den 8. december 2010)

Forrige artikelFiskeolie kan hjælpe kræftpatienter

Næste artikelKarry kan hjælpe hjernen