At lægge ansigtet i rette folder

Din kæbe kan påvirke både dit humør og dit helbred … og de mennesker, du er i kontakt med. Lyder det besynderligt? Så skal du måske tage et ekstra kig i spejlet – og et smugkig på, hvordan andre mennesker bruger deres mimik.

Prøv at lægge mærke til, enten når du taler med en anden person eller hvis du ser mennesker tale på tv, hvor meget eller hvor lidt de bruger deres ansigtsmuskler.

Ansigtets muskler er dem, vi kalder ”de mimiske muskler”. Altså de muskler der laver vores mimik.

Nogle mennesker taler ved alene at bruge deres læber (mere eller mindre), og resten af ansigtet er helt ”dødt”. Hvis man kun kiggede på deres øjne og pande, ville man ikke kunne se, at de overhovedet sagde noget.

Nogle kan smile bare ved at vise deres tænder, men der sker ikke noget i resten af ansigtet.

Prøv at lægge mærke til det omkring dig eller på tv.

Der kan gå helt sport i at kigge efter, hvorledes folk bruger deres mimiske muskler, når de kommunikerer, fortæller, udtaler sig, udtrykker sig eller smiler.

Du kan også prøve at se dig selv i et spejl, når du taler. Hvilke dele af dit ansigt er levende og hvilke er ikke?

Dit ansigt har 24 mimiske muskler, og det er primært dem omkring mund og øjne samt dem i panden, der kan bevæge sig.

Mundbind maskerer mimikken

Du har måske fået særligt øje på det i disse tider, hvor vi har brugt mundbind i det offentlige rum. Det dækker jo halvdelen af ansigtet, og der er kun panden og øjne tilbage til at udtrykke sig med.

Derfor har det været langt sværere at afkode folks humør, når nu de mimiske muskler er skjult/reduceret. Du har måske hørt, at især børn har haft det svært på grund af dette. Diskussionen har da også været, om personale i børneinstitutioner skulle være med eller uden mundbind, når de er på arbejde.

Uden ansigtsudtryk bliver det udtalte kun til en lang strøm af ord, men når man ikke kan aflure, hvilke følelser der ligger bag, bliver det meget svært at vide, præcis hvad der udtrykkes.

Samspillet mellem ord og ansigtsudtryk er vigtigt for alle, men især børn har behov for at se det.

Derfor bliver vi usikre på den anden person og dennes budskab, hvis ansigtet er (delvist) skjult.

Botox blokerer for følelser

Der er lavet undersøgelser af folk, der har benyttet botox til at fjerne rynker om øjnene. Botex virker ved at lamme musklerne. Det betyder selvfølgelig, at folk, der kigger på dig, har sværere ved at afkode dit budskab, humør osv., fordi der kun er ord og intet udtryk. Udtryk er jo følelser.

Men hvad der er meget overraskende, så blev dem, der havde fået botox, også påvirkede. Vi har åbenbart behov for at udtrykke os via ansigtsudtrykket, og ikke udelukkende med ord. Flere af de undersøgte botox-brugere kunne berette om nedtrykt humør og flere endda om depression.

Genoplivning med grimasser

Ser du dig selv tale til et spejl og tænker, at du ikke bevæger andet end din mund? Ja, så kan det altså være grunden til, at du måske har sværere ved at komme igennem med dine budskaber.

Du må i gang med at vække ansigtsmusklerne. For ligesom med alle andre muskler i din krop, så ”forsvinder” de muskler, der ikke bruges. Omvendt udvikles de muskler, der bruges.

Det kan være godt at begynde med at massere og vække dine muskler hver morgen, lave forvrængede ansigtsudtryk, række tunge, lave trutmund, knibe øjnene i og spærre dem op, løfte og sænke øjenbrynene, nappe i kinderne og massere læberne …

Og prøv så at lege med, at du skal udtrykke bestemte følelser udelukkende ved hjælp af de muskler, du ikke plejer at bruge, fx øjnene. På den måde får du trænet de dele af ansigtet og de muskler, der har sovet tornerosesøvn – måske i rigtig lang tid.

Kæbeled i ubalance

Har du bemærket, at nogle taler uden at bruge deres mundmuskler?

Det kan næsten lyde, som om de taler med aggressivitet. Jeg kunne nævne nogle politikere her…

Det er højst sandsynligt, fordi deres kæbe er mere spændt, end hvad godt er.

Og netop kæbespændinger er noget, jeg ser ofte i klinikken. Altså, ikke at folk søger behandling for dette, men at kæbespændinger ligger til grund for det, de lider af. Fx hovedpine, synsforstyrrelser, ”tågehjerne” (svært ved at huske, holde fokus, tænke klart, koncentrere sig) tandsmerter (uden at tænderne fejler noget iflg. tandlægen), diffuse kæbe- og bideproblemer, smerter i ansigtet, spændinger i nakke, skuldre, musearm, tennisalbue, sågar problemer i håndled og fingre.

Alt sammen kan stamme fra et kæbeled i ubalance.

Derfor kan folk med (nogle af) disse nævnte problemer rende til behandlinger i lang tid, uden at det virker. Fordi årsagen slet ikke skal findes der, hvor udtrykket er.

Nerven i klemme ved hårdt sammenbid

Vi er nødt til at lære en af de store hjernenerver at kende, Trigeminusnerven.

Den kommer 4 steder fra i hjernen og har tre grene, der løber tæt forbi kæbeleddet, samt en gren der går til øjet. Fordi kæbe og øje deler nervegren, vil de to ofte have indflydelse på hinanden. Øjnenes muskler kan påvirkes af spændte kæbemuskler, og derfor skal kæben ofte behandles ved synsproblemer.

Trigeminusnerven påvirkes negativt, hvis vi fx har det, der kaldes ”hårdt sammenbid”.

Det er ikke det samme som at skære tænder, der vil slide på dine tænder.  Men det handler om, at du, måske når du sover, ligger og bider tænderne hårdt sammen. Dette sker ofte ved stress. ”Du bider noget i dig” eller du ”bider tænderne sammen og står dette igennem”. Du gør, præcis som ordsproget siger.

Det betyder, at dine kæbemuskler vil blive hyperspændte, og de spændte muskler vil nemt kunne hive og trække i kæbeleddet. De overspændte kæber vil irritere Trigeminusnerven. Spændingerne kan give sig udslag i de førnævnte symptomer.

Tag kontrol over bidereflekserne

Kæbespændinger behøver ikke opstå af, at du bider tænderne hårdt sammen. Der er andre veje. Det kan også komme af, at du bider forkert. Måske tygger du primært din mad i den ene side af munden? Hvis du sidder (eller sover) med hånden under hovedet, kommer du til at skubbe kæbeleddet lidt ud. Det kan også opstå efter en tandbehandling, hvor du har haft munden åben længe. Eller hvis du er storforbruger af tyggegummi, bider negle osv

Mange har en helt ubevidst vane med at sidde og bide tænderne sammen, når de er koncentreret om noget. Eller at presse tungen op i ganen. Og er du godt fordybet, så kan du sidde med den spænding i rigtig lang tid.

Sov godt med afspændt kæbe

Flere oplever at det er svært at falde i søvn om aftenen. Lige indtil de opdager, at det skyldes, de ikke kan slappe ordentligt af i munden.

Det kan være, de bider tænder. Måske presser de tungen op i ganen eller ned bag fortænderne.

For at kæberne ikke spænder, skal tændernes tyggeflader ikke røre hinanden, læberne kan sagtens, og skal helst, være let lukkede, så du trækker vejret gennem næsen. Og tungen? Den skal bare ligge frit i munden. Ikke presses ned i halsen, op i ganen eller ned i bunden af munden.

Hvis du ligger og bider tænderne sammen om natten, kan det jo være svært at gøre noget ved. For du sover jo og opdager det først om morgenen.

Derfor skal du til at lære at spænde ordentlig af.