Liv

Audrey Castañeda: Humor er ren livskvalitet

29. juni 2010

Latteren er sund og livgivende – faktisk kan vi ikke undvære latteren i vores liv. Men humor har også en mørk side og kan være farlig, siger en af Danmarks morsomste kvinder.

Latter har mange lyde. Der er den stille, klukkende latter, det store bralrende grin. Smilet i øjenkrogen, grineflippet. Et piget fnis eller en maskulin skoggerlatter. Latter kan være hjertelig og let, men også indadvendt og forkrampet. For lige så livgivende og sund god humor er, lige så farlig kan sarkasme og ond ironi være.

Audrey Castañeda arbejder med humor som en af Danmarks ganske få kvindelige komikere, som klummeskribent og som manuskriptforfatter. Naturli mødte hende en sensommer eftermiddag på en støjende københavnsk café, dagen efter hun for første gang havde stået på scenen med sit nye show ”Awardrey”, og få timer inden hun for anden gang skulle optræde med one man showet i forbindelse med Zulu Comedy Festival.

– Jeg skal hjem og arbejde på materialet til i aften, siger hun hektisk, og bestiller steak med ”verdens bedste pommes frites, de er simpelthen så gode…” og en hyldeblomstlemonade, der, som hun udtrykker det: ”Springer lige op og mysser dig i ganen!”

– Det meste gik rigtigt godt i aftes, især synes jeg, at hele præmissen omkring mit show fungerede godt, men der er jo altid nogle ting, der skal finpudses, siger hun.

Vi har aftalt at tale om humor og latter, og hvad det betyder for vores livskvalitet, og Audrey er ikke et sekund i tvivl: Latteren er både essentiel og livsvigtig for os.

– Vi kan ikke undvære grinet i vores liv. Latteren er lige så essentiel som elskov og tårer – dog helst ikke i forbindelse med de to første! Men latter i sig selv er en forløsning, der bryder barrierer ned og åbner ens sind.

OM AUDREY…

  • Audrey Castañeda er 41 år, født i Guatemala og opvokset på skift i USA og Danmark efter forældrenes skilsmisse.
  • Hun fløj første gang alene fra Danmark til USA som otteårig.
  • Hvert år besøger hun familien i Guatemala, og selvom hun har tilegnet sig en markant europæisk, nordisk livsstil, føler hun stadig, at det er dér, hun kommer fra.
  • Som barn og ung var dans hendes et og alt, og hun blev professionel danser allerede som 16-årig. Hun har vundet masser af præmier, trofæer og pokaler, som hun stadig gemmer på loftet. Nogle af dem giver hun væk til publikum i sit aktuelle show ”Awardrey”.
  • Hun er uddannet på universitet i USA med speciale i dans og mindre speciale i teater.
  • Hun har i årevis skrevet bagsideartikler og klummer, bl.a. i dagbladet B.T., Femina, Søndagsavisen og Urban. Lige nu skriver hun i magasinet Zizzi.
  • Hun hader ’titler’, og foretrækker at opfatte sig selv som historiefortæller og projektpige.
  • Audrey Castañeda var skuespiller i filmen ”Sorte kugler”. Hun har lavet den anmelderroste dokumentarfilm ”Da døden kom forbi Madam Arthur”. Hun har skrevet manuskript til de humoristiske spillefilm ”Regel nummer 1” og ”Af banen”. Og så har hun optrådt i Iran og Afghanistan for de danske soldater.
  • Hun er lige nu aktuel med en satirisk tv-serie ”Christian”, der optages til TV2 Zulu, og med one man showet ”Awardrey”.

God versus ond humor

– I Danmark er humoren sivet ind overalt, humoren er en del af vores sprog, og vi bruger humor til at illustrere vores personlighed, så på den måde er humor og latter blevet et udtryk for vores livskvalitet. Det er helt anderledes i en masse andre lande. For eksempel i Guatemala, hvor jeg stammer fra, hvor humor er noget meget mere fysisk end her i landet. Der griner man af en mand, der ryger på røven i en bananskræl, men man forstår ikke ’dansk humor’, man forstår ikke på samme måde satire, ironi og sarkasme, som vi gør, og dermed har humoren ikke den samme funktion som her, hvor den bruges både positivt og negativt. Især positivt, men desværre også negativt. For når humor bliver sarkastisk og nedgørende, så bliver humoren negativ, siger Audrey.

– Vi kender vist alle sammen sådan et ægtepar, der har levet sammen i lidt for mange år, og når de er ude til fest, så sidder manden der og gør sig sjov på konens bekostning. Og det bliver personligt, ondskabsfuldt og pinligt, og man sidder og kan bare mærke, hvordan stemningen bliver dårlig. Når de så kommer hjem, og hun er skide ked af det og skælder ham ud, så undskylder han sig med, at ’det var jo bare for sjov.’ På den måde bruger man humor negativt, siger Audrey Castañeda.

Bobler af latter

– Omvendt bruger vi jo humoren positivt, når vi for eksempel er på en date, hvor man bare mærker, hvordan man svinger, hvor der er øjenkontakt, og hvor ting, der bliver sagt, vækker glade minder. Sjove bemærkninger to mennesker imellem skaber et flow, hvor den ene historie afløser den anden. Det skaber god kommunikation og glæde. Ens sind åbnes, hele ens brystkasse åbner sig op over for en, som man føler, at man kan åbne sig over for, fordi man mærker, at man har noget fælles, siger Audrey, der elsker, når der opstår bobler af latter mellem mennesker.

– Latter og humor er simpelthen så vigtigt i et parforhold. Og det er faktisk ofte sådan, at når et forhold begynder at gå skævt, så er det første tegn, at latteren forsvinder. Gnisten mellem to mennesker, der giver sig udtryk i, at man griner sammen, forsvinder længe før det seksuelle, siger hun.

– Det er altid den ene i sådan et forhold, der forsøger at bryde isen ved at komme hjem og prøve at skrue op for det gode humør og sige: ’nu skal du bare høre noget sjovt, jeg oplevede i dag’. Men modtageren siger fra. For der skyldes i ’banken’. Man står der med 19.000 Netto-poser fulde af frustrationer – og hanken er gået i stykker. Man er ikke modtagelig. Og nej, jeg gider ikke høre på dig, for du er en røv…! Der er det, jeg jo ville ønske, at vi alle sammen var lidt bedre til at gøre os selv en tjeneste og grine i nuet. Give os selv et frikvarter og åbne døren på klem, så man kan sidde sammen og grine, selvom man godt ved, at der er problemer i den anden ende. Det er som at fylde benzin i motoren og giver måske netop det lille frirum, der kan være med til at redde forholdet, hvis det er kørt skævt, siger Audrey Castañeda.

– Det er sgu nemmere at sige ’jeg elsker dig’ efter et godt grin, og også lettere at modtage et ’jeg elsker dig’ og tro på det, end hvis det kommer efter et fire timer langt skænderi, der ender med udmattende sex. For hvor latter er spontan og giver frihed og får ordene til at lyde rigtigt, så opstår der tvivl, når ordene bliver sagt efter et skænderi. Mener han det, eller siger han det bare for at få fred?

Sygdom og humor

Audrey Castañeda er 41 år. Hun er født i Guatemala og opvokset i Danmark og USA. Fra hun var ganske ung drømte hun om at optræde, til faderens store fortrydelse. Hendes nye show ”Awardrey” er bygget omkring en lillepigedrøm om at blive stjerne og vinde priser, og til trods for, at det er et comedyshow, handler showet i høj grad om dybe emner som at blive valgt og valgt fra – og om at vinde anerkendelse. Noget, der ligger meget dybt i alle mennesker, mener Audrey.

På den måde kombinerer Audrey alvoren og humoren, og det samme er tilfældet i hverdagen, siger hun. Det er jo ikke ualmindeligt, at alvorligt syge mennesker og deres pårørende bruger meget humor og et godt grin til at komme gennem svære tider.

– En meget nær ven og kollega oplevede, at hans teenagesøn fik konstateret kræft. Og det var fantastisk at opleve, hvordan sønnen hele tiden fik sine forældre til at le. Han vidste godt, hvor ulykkelige de var, men i stedet for at de sad og græd over for hinanden, sad de og grinede, og det hjalp både ham selv og hans forældre.

– Jeg tror på, at latteren åbner vores sind og bryder forsvarsværker ned, men selvfølgelig kan man også bruge humoren som et bolværk. I comedymiljøet ser vi mange unge, nørdede fyre, som kommer ind til open mike (åbne arrangementer, hvor man kan prøve kræfter med at lave stand up, red.), og har taget sig mod til at benytte comedyen til at komme af med en masse frustrationer. Stand up er enormt ærligt, og bitterheden lyser ud af dem. De viser, at de er sårede og skadede og ensomme, men tror, at de kan få noget streetcredit ved at være Karl Kæk optræde og hænge ud med Mick Øgendahl og Frank Hvam backstage. Det er jo også en måde at bruge humoren på, som et forsvar imod sin egen svaghed, siger Audrey Castañeda.

Hun bruger i høj grad humoren til at få bragt nogle politiske og sociale budskaber frem i kraft af de mange klummer, hun gennem årene har skrevet.

– Jeg er faktisk ret stolt over, at flere af mine klummer er blevet benyttet som emner til dansk stil i skolen, siger hun.

Grumme emner med et tvist

– Når jeg skriver klummer, er det netop meget alvorlige, presserende emner– som jeg som menneske er indigneret over – jeg tager op. Og jeg tror på, at en humoristisk tilgang til et meget alvorligt emne gør det lettere at forstå og forholde sig til end et rasende og vredt politisk udbrud. Vender du en brutal voldtægtssituation 180 grader i luften med et ironisk twist, kan du for eksempel åbne folks øjne, og ører især, over for problemet. At prisen for at mærke en kvindes sjæl for livstid som regel blot er seks måneders fængsel og en betalt uddannelse. Hvis du løfter en pegefinger og skælder ud, så mister folk hørelsen, men hvis du bringer humoren og latter ind i lokalet, så kan folk høre meget bedre, og det bliver et tilgivende sted at være.

– Humoren skaber nogle meget tydelige billeder, der sætter budskabet i relief. På det seneste har alle diskuteret kamphunde og deres ejere. Her siger jeg, at man da nemt kan teste både hunde og ejere: Man kræver bare, at ejeren af sådan en frådende Amstaff trækker bukserne ned og placerer kalorius og hele klokkeværket i munden på Fido i fem minutter. Har han så meget tillid til sin hund, så er han sgu godkendt til at have kamphund!, siger Audrey og understreger, at det netop er de billeder, humoren skaber og de tanker, som vælder frem samtidig med latteren, der gør humor til et godt politisk og meningsdannende værktøj.

Forrige artikelHar du kysset i dag?

Næste artikelAmalgam: Når smilet glimter af sølv…