Hvor kommer autisme fra? Det spørgsmål forsøger forskerne stadig at besvare, og de har svært ved det. Måske fordi det tyder på, at der ikke findes et entydigt svar.
En gruppe canadiske forskere, The Kilee Patchell-Evans Autism Research Group fra University of Western Ontario, har i hvert fald et delsvar:
Autisme hænger sammen med, at tarmene lækker stoffer, der via blodet føres rundt til kroppens andre dele, herunder også hjernen.
Desuden viser tidligere forskning, at bakteriefloraen hos børn med autisme adskiller sig fra den hos andre børn.
– Det, vi gjorde, var at se, om vi kunne finde et biokemisk stof med oprindelse i maven, som kan forklare de ændringer, vi ser, siger lektor Derrick McFabe, der leder forskerholdet.
Han har sammen med sine kolleger fokuseret på en specifik type fedtsyrer, nemlig de korte, som dannes, når vi spiser kulhydrater.
På sin vej gennem fordøjelsessystemet gærer kulhydraterne i maven og laver korte fedtsyrer.
Endnu mere specifikt har Derrick McFabe kigget på den korte fedtsyre med navnet propionsyre, som mulig kilde til autisme.
Propionsyre er ikke udelukkende en skurk. Den gør også gode ting for kroppen,når cellerne bruger den til at lave energi.
Det er meningen, at propionsyren skal være i cellerne. Men i den rette mængde. Sker der imidlertid det, at der er for meget propionsyre, kan den ende på cellernes yderside, hvorefter den har mulighed for at komme ind i blodbanen og lade sig føre med blodet op til hjernen.
Propionsyre opbygger også hjerneceller, og det hænger godt sammen med teorien om, at den autistiske hjerne faktisk ikke har mangler, men i virkeligheden er overudviklet.
Der er ganske enkelt for mange koblinger i hjernen, der bl.a. munder ud i symptomer som sanseoverfølsomhed og gentagende adfærd.
Propionsyre alene er dog ikke skyld i autisme, selvom Derrick McFabes rotteforsøg viste ændringer i de små forsøgsdyrs hjerne.
– En model er ikke det samme som et menneske, og dette er en forenklet version af, hvordan autisme kan tænkes at komme fra tarmen, siger han til forskning.no.
Kilder: forskning.no videnskab.dk
Forrige artikelAcai – fra bær på brasiliansk palme til superfood
Næste artikelGojibær – Kinas røde diamanter og superfood