Krop

Autister på diæt

6. september 2010

I foråret viste et forskningsprojekt, at mange autistiske børn kan få et bedre liv på en gluten- og mælkefri kost. Et godt eksempel på, hvordan kosten påvirker vores psyke og adfærd.

I mange år har pårørende til autister og forskere debatteret en del om, hvorvidt det kunne hjælpe at sætte autistiske børn på en gluten- og kaseinfri diæt. Mange forældre har oplevet, at deres børn får det bedre, når mælk, brød og pasta bliver taget af menuen. Men hidtil har forskningen og forsøgene været for spredte og for få til, at man kunne konkludere noget ud fra det. Nu er resultatet af den såkaldte ScanBrit-undersøgelse imidlertid blevet offentliggjort, og den viser, at en del børn med ASD (autismespektrumforstyrrelser) får færre symptomer, når de er på diæten. Jonna Deibjerg er diætrådgiver, og som del af projektgruppen fulgte hun forskningsprojektet tæt i de to år, det stod på. Teorien bag projektet er, at ASD skyldes en stofskiftesygdom. – Nogle, men ikke alle autismepatienter udvikler peptider, når de får mad, der indeholder mælk og gluten. Peptiderne er en slags proteinrester, der udskilles i urinen. De kan føres med blodbanen op til hjernen, hvor de virker lidt ligesom morfin. Det er derfor, denne gruppe autister kan få det bedre på diæten, forklarer Jonna Deibjerg.

Diæt hjalp på maven

Selvom der kun blev udvalgt patienter med peptiderester i urinen, var det ikke alle forsøgs­personerne, der reagerede positivt på diæten. Og forskerne har ikke bagefter kunnet sige noget generelt om, hvorfor nogle, men ikke alle blev hjulpet af den nye kostplan. – Nogle forældre og institutioner kunne ikke mærke den mindste ændring hos bør­nene. Og der var ikke noget bestemt mønster over, hvem diæten hjalp og ikke hjalp – om det f.eks. var de mest eller mindst belastede, der havde gavn af den, siger Jonna Dei­bjerg. Det første, som de fleste lagde mærke til, var, at fordøjelsen blev bedre. Mange forældre havde oplevet, at deres barn led af ”hurtig mave” med lind afføring og meget ildelugtende luft. Men efter kort tid på diæten blev afføringen normal af konsistens og lugt.

Færre infektioner til autister

Mange af autistbørnene døjede også med hyppige forkølelser, astmatisk bronkitis, eksem, ørebetændelser og lignende, og diæten kurerede også dette hos mange af børnene. – Vi har faktisk erfaringer med, at mange helbredsproblemer bliver mindre udtalte eller forsvinder, når først fordøjelsen går i orden, fortæller Jonna Deibjerg. Men der var meget stor forskel på, hvor hurtigt symptomerne ændrede sig for de børn, som reagerede positivt på diæten. Nog­le mærkede en forandring allerede efter den første uge, andre efter en måned, mens atter andre skulle have lidt længere tid. – Normalt siger man, at man først kan se den fulde effekt af en diæt efter 6 måne­der. Så inden da skal man ikke opgive, pointerer Jonna Deibjerg.

Autister fik ro på og øjenkontakt

Hos de børn, der havde gavn af diæten, var de positive forandringer til gengæld til at få øje på. De blev f.eks. bedre til at holde øjenkontakt og have kontakt til fremmede. De blev mere rolige, og sprogligt udviklede de sig. Men frem for alt blev deres humør bedre. Børnene blev mere selvbe­vidste og frimodige. Autister kan dog også have det svært med ændrede vaner og rammer, og derfor var både forskere og forældre spændte på, hvordan det ville gå med at indføre og overholde diæten. – Nogle af børnene havde f.eks. svært ved at vænne sig til smagen af rismælk og glutenfrit brød, så af og til var forældrene på en hård opgave. Men en af løsningerne var at blende de mere upopulære ingredienser og komme dem i maden, siger Jonna Deibjerg. De fleste vænnede sig dog ret hurtigt til den nye kost. Hun fortæller, at overfølsomhed over for en madvare ofte viser sig ved, at man enten ikke kan fordrage den eller, paradoksalt nok, er helt syg efter at få den. Der kan opstå en slags afhængighedsforhold til noget bestemt mad, som slet ikke er godt for én. Ud over at flere af forældrene fik gladere og mere harmoniske børn, var det interessant, at mange af de voksne valgte at gå helt eller delvist på diæt sammen med deres børn og faktisk fik det alment bedre.

Diæt gavner også ADHD-patienter

Hvis man vælger at lade sit barn prøve en gluten- og kaseinfri diæt, er det vigtigt, at man laver en blid overgang mellem den sædvanlige og den nye kost. Nogle af forældrene kom til at give deres barn en ”kold tyrker” ved at udelade både gluten og mælk fra den ene dag til den anden, og det betød, at børnene havde det meget ubehageligt, indtil kroppen havde vænnet sig til den nye mad. På samme måde bør man ifølge Jonna Deibjerg også trappe op, hvis man vælger at stoppe den gluten- og mælkefri diæt. Forskerne oplevede, at børn, der ud over autisme havde diagnosen ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder), reagerede virkelig godt på diæten.

– Hvis Ritalin, og hvad ADHD-børnene ellers behandles med, kan undgås eller nedtrappes ved at give dem en kost uden mælk og gluten, er det da at foretrække, siger Jonna Deibjerg.

For lidt interesse for diæt

I de ca. 40 år, hun har arbejdet med diæter, har hun ved selvsyn kunnet konstatere, hvordan især en mælkefri diæt har hjulpet børn med f.eks. hyperaktivitet, indlæringsvanskeligheder, fordøjelsesproblemer og mellemørebetændelse, og derfor kommer undersøgelsens resultat ikke bag på hende. Men hun understreger også, at der ingen grund er til at sætte raske børn på diæt. Jonna Deibjerg undrer sig over, hvor lidt danskerne interesserer sig for mad som medicin. Heller ikke ScanBrit-undersøgelsen har fået meget mediedækning herhjemme.

– Heldigvis begynder flere og flere at forstå sammenhængen mellem kost og trivsel, og det kan vi jo glæde os over, siger Jonna Deibjerg.

Forskningsprojekt ScanBrit – autister på diæt

I 1998 holdt lederen af autismecentret på Sunderland University, Paul Shattock, et foredrag på en autismekonference i Odense. Han fortalte om sin forskning i mælke- og glutenfri kost til autister. Tidligere havde den norske specialpædagog Ann-Mari Knivsberg gennemført et lignende forskningsprojekt med stor succes, men her deltog kun 20 børn, og derfor var det statistiske grundlag for spinkelt. Det danske Center for Autisme besluttede i samarbejde med eksperter fra Sunderland University, Rigshospitalet i Oslo og Stavanger Universitet at lave nogenlunde samme forsøg i en større målestok. Projektleder blev Demetrious Haracopos, der er psykolog ved Center for Autisme.

Der blev udvalgt 72 børn. Betingelsen var, at børnene skulle være fra 4 til 10 år, at de havde en positiv urintest for peptider og ikke led af epilepsi. De måtte ikke få hvede, rug, byg, havre, maltekstrakt og hvedestivelse. I stedet var det tilladt at spise ris, boghvede, majs hirse, quinoa mm. Alle former for mælkeprodukter samt sojaprodukter blev erstattet med rismælk og vand. (Nogle, der reagerer på mælk, får samme reaktioner på soja.) Sukker skulle ikke udelades, men forbruget beherskes, og børnene fik ekstra C-vitamin og kalk samt vitamin/mineraltilskud. Og endelig sørgede man for, at børnene langsomt blev trappet ud af den ”gamle” kost og over på den nye.

Resultatet af forskningsprojektet var signifikant – mere end halvdelen af børnene på diæt fik det væsentlig bedre. En artikel er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift “Nutritional Neuroscience” i april 2010.

Du kan også læse mere om undersøgelsen på: www.centerforautisme.dk

Forrige artikelÆbler med marcipan

Næste artikelKemoterapi gavner kun hver 10. kvinde