En indisk behandlingsmetode, der er flere tusinde år gammel, vinder frem i Danmark, og flere har fået øjnene op for den alternative ayurveda-filosofi. Formålet er at kende sin kropstype og opnå både fysisk og psykisk balance gennem kost og massagebehandlinger.
Den varme olie løber ud gennem et hul i bunden af skålen, som er hængt op i loftet. Den bløde stråle rammer panden, fortsætter ned over hovedbunden. Her ligger jeg med lukkede øjne, sindet fokuserer kun på den tynde, varme oliestråle, mens hovedbunden bliver masseret. Det er en afstressende følelse, tankestrømmen falder til ro, og det er netop meningen med denne behandling, som er en del af ayurveda-filosofien. Det fortæller dr. Subhash, der er ayurveda-læge i Kerala – en region i det sydlige Indien, hvor man har brugt ayurveda i mere end 5000 år.
– Ayurveda handler grundlæggende om at skabe balance i både kroppen og sindet, og behandlingsmetoden bruger forskellige tilgange. Gennem kosten udrenses kroppen for at skabe balance, og efterfølgende kan man så opnå harmoni i sindet, for eksempel ved hjælp af forskellige oliemassager, forklarer dr. Subhash. Han uddyber, hvordan olien, der løber ned over panden, mens hovedbunden bliver masseret, er noget af det mest beroligende for sindet.
– Man kan sammenligne det lidt med en baby, der skal falde til ro. Der stryger man også hånden henover panden og hovedbunden. Olien har samme funktion og får hjernen til at slappe helt af. Grundlæggende handler ayurveda om at skabe balance.
Dr. Subhash fortæller, at behandlingsformen ikke kun bruges til at kurere og behandle sygdomme, men at alle kan have fordel af behandlingen.
– Ayurveda er nyttig for alle, fordi hovedformålet er at bevare og vedligeholde sundheden. De, der er sunde, vil drage fordel af ayurveda ved at blive stærkere og få mere energi, mens de, der er syge, vil være i stand til at komme tilbage til en sund tilstand på en naturlig måde.
Ayurveda betyder direkte oversat fra indisk ‘viden om langt liv’, og selvom filosofien har eksisteret i mere end 5000 år i Indien, er vi først for nyligt begyndt at tage den til os i vesten. Ayurveda er blevet moderne, og klinikker er også begyndt at åbne rundt omkring i Danmark.
Danske Nicolay Marcus Zederlinn har i de sidste 25 år beskæftiget sig med mad og sundhed ud fra et ayurvedisk perspektiv og var også indehaver af den vegetariske/ayurvediske restaurant Flow i København. Han har studeret den hinduistiske lære i Indien og har blandt andet skrevet bøgerne “Spis dig lykkelig” og “Sundhed er at lytte.” Han fortæller, hvordan kosten spiller en enorm rolle indenfor ayurverda.
– Ayuverda tager udgangspunkt i, at man har forskellige kropstyper, og dem skal man leve sit liv ud fra – både hvad angår kost, sind og fysisk udfoldelse. Først og fremmest kan kosten inddeles i tre kategorier, den livsfremmende, livshæmmende og den udrensende kost, og det handler så om at undgå den livshæmmende. Efter at have udrenset kroppen skal man så tilstræbe at leve efter den livsfremmende kost.
Nicolay Marcus Zederlinn beskriver, hvordan ayurveda bygger på, at alt er en del af en større universel organisme – at det enkelte menneske altid er i interaktion med den omkringliggende verden, og at kosten derfor er så basal indenfor ayurveda.
– Der er en vitalitet i alt, hvad man spiser, og som bliver givet videre til kroppen. Jo mere friskt noget er – for eksempel et nyplukket æble – des mere livgivende er det for kroppen. Dåsemad derimod er livshæmmende, fordi det har været dødt i lang tid og er blevet presset sammen i mørke. Livet optages af kroppen. Når man så har fået udrenset sin krop fysisk, tager man skridtet videre og udrenser sindet ved hjælp af blandt andet urter, æteriske olier og massagebehandlinger.
Dr. Subhash er blevet færdig med oliebehandlingen, og turen går videre til en stor kasse, som jeg sætter mig ind i, så kun hovedet stikker ud. Herefter bliver den fyldt med damp på forskellige urter, så jeg – som dr. Subhash beskriver det – kan svede giftstoffer, ubalance og disharmoni ud af kroppen.
– Det tager tid for kroppen at komme fuldstændig i balance, men over længere tids behandling og ændring af livsstil kan man nå dertil ved hjælp af kostafstemning, udrensning, brug af urtemedicin, yoga, meditation og massage.
Det kan godt være, at det tager tid at opnå komplet balance i krop og sind gennem ayurveda, men efter et par behandlinger i dr. Subash praksis i Kerala, er der ingen tvivl om, at jeg har taget et skridt i den rigtige retning. I løbet af de sidste par timer, har jeg fået diverse olie-, damp-, urte-, og massagebehandlinger, og det er som om både krop og sind har opnået en grundlæggende tilstand af komplet afslappet velvære.
Lev ud fra din kropstypeDer er stor hjælp at hente i sundhedssystemet ayurveda, når man vil vide, hvilken mad og hvilke aktiviteter, som passer bedst til én. Det handler naturligvis først og fremmest om at lytte til kroppens behov og de signaler, den udsender.
Vi indeholder alle en intelligent bevidsthed, som kan kontaktes ved at vende opmærksomheden indad og på den måde finde svarene på vores spørgsmål, men den ayurvediske viden om kropstyper kan være til hjælp, når man vil lære kroppens behov bedre at kende. Der findes overordnet tre forskellige kropstyper, vata, pitta og kapha. Ved hjælp af nedstående beskrivelser kan du finde ud af, hvilken type, du overordnet er, og hvordan du skal leve ud fra din kropstype.
Vata
Vata består af rum- og luftelementerne, som er nært knyttet til høre- og følesansen. Vata oplever derfor hovedsagligt verden gennem disse sanser og bliver særlig følsom overfor lyd og berøring.
Vata er bevægelig, tør, hurtig og let, som rum og luft. Disse kvaliteter kan overføres på et hvilket som helst område i livet.
Sind: Bevægeligt og let. Vågen med masser af tanker og idéer og en livlig fantasi. Skifter mening hurtigt og kan derfor virke ubeslutsom. Er let at begejstre og let at bekymre.
Kroppen: Lav kropsvægt (specielt ved fødslen), spinkel bygning, kan have svært ved at tage på, tendens til tør hud og tørre knogler. Hurtig gang.
Fordøjelse: Uregelmæssig appetit og hurtig fordøjelse. Forstoppelse kan forekomme på grund af for meget tørhed i tarmene.
Søvn: Vata sover let, bevægeligt og kort. Kan have svært ved at falde i søvn og vågner gerne flere gange i løbet af natten.
Hukommelse: Lærer hurtigt, men glemmer også hurtigt.
Årstid: Efterår og vinter er vata-tid. Træernes blade visner i det blæsende efterår og naturen tørrer ind. Vinterens hårde frostgrader giver også ekstra tørhed og forøger vata.
Råde råd hvis du er vata
Søvn: Medium længde. Pitta kan føle, de spilder tiden, når de sover, da de ikke kan handle.
Hukommelse: Husker detaljer.
Årstid: Sommeren er pittas årstid med sol og varme.
Gode råd hvis du er pitta
Søvn: Sover tungt og gerne længe.
Hukommelse: Lærer langsomt, men husker godt.
Årstid: Foråret er kaphas årstid. Når træerne trækker safterne ud i grenene efter vinterens hvile, bliver naturen mere frodig og fugtig, og derved øges kapha.
Råde råd hvis du er kapha
Opskrifterne er fra Nicolay Marcus Zederlinns bog “spis dig mere lykkelig,” som udkommer i løbet af efteråret.