Når jeg tænker tilbage, har jeg, lige så længe jeg kan huske, hørt fortællinger om bier. En handlede om min mormors onkel, der havde bistader på Mors – i bikuber (gammel måde at have bier på), og de forsynede familien med honning. Hvis bierne sværmede (en familie af bier som med egen dronning forlader den eksisterende kube), kunne onklen få den nye familie tilbage i en anden kube ved at lave en klingende lyd med staven i en messingmorter, lød historien.
Min oldefar havde bier i bihuse i sin kolonihave under 1. og 2. verdenskrig, på en tid hvor var svært at få fat i fødevarer og specielt sukker. Min far fik også bier i sin have, og min interesse var vakt, da jeg mødte Bi-mester Knud Risbjerg i Lillering ved Harlev. I flere sæsoner kørte jeg med ham rundt til alle hans mange hundrede bifamilier. Han havde været næsten hele verden rundt for at se på bier.
– Det er bierne der har betalt rejsen, for de er flittige, sagde han.
Han fik sat mig i gang, og jeg havde selv 24 bistader i fire år. På et tidspunkt i mit liv var der ikke tid nok til at passe bierne, så de blev solgt. Udstyret blev ikke solgt, og da jeg flyttede på landet med min egen familie, spurgte børnene, hvad det skulle bruges til. Så kom vi i gang igen. Første gang havde jeg trugstader, i dag har jeg opstablingskasser. Vi har en meget stor have med frugter og blomster, og vi kan mærke, at vi har bier, for vi får mange flere jordbær og æbler.
Jeg mener selv, at jeg fik den bedste måde at starte på. Med en god mentor. En anden god ting er at læse en begynderbog om biavl.
Hvis du vil i gang, er det en god ide at kontakte en biavlerforening og blive oplært i en skole-bigård, så du kan se, om det er en hobby, du vil starte på. Selv i byerne, hvor byhaver er blevet populære, holder nogle bier, og der er en forening for bybier, der kan bestøve grønne områder og parker.
Danmarks Biavlerforening har sammensat begynderpakker med det hele til 3500 kroner. Dertil kommer en bifamilie, som skal synes af en kyndig biavler, hvilket sælger står for og giver en attest med på.
Uden bier vil det blive langt sværere at bestøve mange af vores spiselige afgrøder, bær og frugt samt det væld af stauder og træer, der ikke er selvbestøvende.
Bierne flytter pollen fra han- til hun-blomster, og der ville ikke være den samme mængde plantemad til mennesker og dyr i verden uden bier. i London plejer man den grønne fauna i parker med bier, og i København vil man nu sætte bier ind fra Lolland.
Den tyske fysiker og Nobelpristager Albert Einstein sagde allerede i 1924: “Når bierne engang forsvinder fra jordens overflade, har mennesket kun fire år tilbage at leve i”. Nutidens forskere giver ham ret, for bierne bestøver mere end 80 pct. af alle jordens frugt- og kulturplanter og har derfor en afgørende rolle for vores økosystem.
Interessen for biavl er stigende i Danmark. Det giver mange naturoplevelser og virker meget afstressende at pusle med bier.
Honning Biers honning er nektar fra blomster, som bierne besøger og samler ind og bringer til tavlerne i bihuset. Nektaren består hovedsagelig af dextrose (krystallinsk) og fruktose (flydende). Honningen finder biavleren i biernes vokstavler. Der sidder et tyndt lag voks, som man tager af med en skrælle. Herefter slynger de fleste biavler tavlen, og honningen kommer ud. Den bliver siet og kommer i en stor beholder med tappehane. Rører man ikke, bliver honningen grovkornet. Rører man, bliver krystallerne små, og man får en blød smørbar lækker honning. Akaciehonning fra middelhavsområdet holder sig flydende, fordi der er et højt indhold af glukose. Bierne samler fra de blomster, der giver mest nektar på et givent tidspunkt. I foråret er det meget mælkebøtter, raps og hvidtjørn. Senere kløver og frugttræers blomster, så sommerblomster og til sidst lyng. De forskellige planter giver duft og smag til honningen, der derfor varierer. Der er op til 180 indholdsstoffer i honning, som bierne indsamler: antioxidanter, bakteriehæmmende stoffer og pollen fra planten, der kan være op til 20 pct. pollen i en mørk lynghonning. Er honningen koldrørt, er alle disse stoffer optimalt tilstede. Honning smager godt og har i den rette mængde mange gode egenskaber. Honning absorberer den fugt, den kommer i nærheden af, og da levende organismer kræver fugtighed, vil bakterier, der bliver berørt af honning miste væde og dø. Honning er godt at smøre på et mindre brandsår, til halslindring og i te. Har en gunstig mavelindrende egenskab i sig selv, og honning understøtter det i kamille- og pebermyntete. |
Propolis
Propolis er et andet produkt , som bierne indsamler og sætter i deres bihus som værn mod bakterier og mikroorganismer. De kommer det i huller og sprækker, samt indgangen til bihuset. Her kan biavleren indsamle og bruge det selv. Nogle laver også propolis-honning. Propolis består af ca. 50 pct. harpiksstof, 30 pct. voks, otte til ti æteriske olier, blomsterpollen m.m. i en klæbrig substans. De æteriske olier giver propolis dens aromatiske duft, mens flavonoiderne giver den gule farve. Har en desinficerende, immunstyrkende effekt og indgår i flere naturmidler. Købes rent eller i kapsler. |
Pollen Pollen er blomsterstøv, som bierne samler på bagbenene. Bierne bruger det til at fodre deres larver. Biavleren kan lave en pollenfælde, så ‘pollenbukserne’ nogle gange bliver børstet af bien på vej ind i stadet og opsamlet i en kasse. Pollen indeholder næste alle vitaminer og mineraler, antioxidanter og væld af naturlige sekundære stoffer. Der er en del pollen i honning, mest i lynghonning. Selv synes jeg, at det er et virksomt kosttilskud, der giver mærkbar energi, ligesom ginseng. Pollen er opbyggende på slimhinderne og er godt til halsen. Den har antibiotisk og hormonlignede virkning, der bruges til prostata og mod gener i overgangsalderen. Pollen kan bruges som lovlig doping til udholdenhedssport. Nogle biavlere har også fortalt mig, at de bruger pollen som en naturlig allergikur. Man starter med et korn pollen, næste dag to korn, indtil man kommer op på en teskefuld to gange daglig. Husk, der nogle, som ikke tåler pollen. Bio Pollen-granulat bruges over mysli eller i smoothies. Fås også i kapsler. |
Gele royale Gele royale er en tyktflydende næringsholdig væske, som bierne giver til dronningen. Fodres en bilarve med gele royale, så bliver det til en dronning. Bierne har helt tjek på, om der mangler en dronning. Dronningen skal yde en enorm indsats for at ligge mange tusinde æg, og derfor er dens føde den bedste – gele royale. Bidronningen betyder meget for, hvordan bierne samler honning, og om de er fredelige at have med at gøre. Frisk gele royale er kendt for at øge energien og koncentrationsevnen og styrke immunsystemet. Kendt for at mindske aldersprocesser og til afbalancering af hormonsystemet. Husk at bruge den friske gele royale, da den er mest virksom. Den fås tilsat honning eller som kapsler. |
Voks Voks producerer bierne selv – de laver tavler og dækvoks. Man skræller dækvoksen fra, når man slynger honning og samler den i en si, så honningen kan løbe fra. Dækvoksen bruges af nogle til at rense slimhinder i næsen ved at tygge på den, til den smuldrer. Renset voks kan bruges til mange ting. f.eks. som ingrediens i cremer og til bivokslys. Bivokslys indeholder ikke tilsat farve og brænder tre gange så langt tid. Kan købes i helsekostbutikker. |