Baby med mavekneb

Jeg har en lille skøn dreng på 1,5 måned, som har døjet med mavekneb i nogen tid. Storebror havde kolik (hvad jeg dog ikke vil betegne dette som), så vi er bekendt med forskellige midler og metoder, der kan hjælpe på mavsen på de små.

Vi er nu startet på lactocare d-dråber for at undgå kokosolie og give mælkesyrebakterier. Men er samtidig også gået i gang med kolicin bifibaby.

Der er mælkesyrebakterier i begge produkter, og mit spørgsmål er så, om man kan give baby for mange mælkesyrebakterier som tilskud?

Mvh. Signe


 

Tillykke med din lille nye prins i familien.

Det er rigtig dejligt at høre, at I er så opmærksomme på, hvordan I med naturlige midler kan hjælpe hans lille mave og fordøjelse godt på vej.

Mælkesyrebakterier har vist i både studier og erfaring at have god effekt, når fordøjelsen driller. Lactocare D-dråber indeholder 2 stammer af mælkesyrebakterier – nemlig Lactobacillus Reuteri og Lactobaccilus Rhamnosus. Kolicin Bifibaby indeholder stammen Bifidobacterium Breve.

Det er rigtig fint at kombinere de to produkter, da I på den måde får gavn af flere forskellige gavnlige bakteriestammer, som har vist effekt på koliklignende symptomer.

Ingen af dem er så højt doserede, at det giver problemer.

Selvfølgelig kan man i teorien godt overdosere mælkesyrebakterier til børn, hvis man giver dem mange milliarder af bakterier hver dag. Men med de produkter, du nævner her, er en kombination altså rigtig fint.

Vær opmærksom på, at nogle babyer også viser uro, hvis mor spiser bestemte fødevarer. Det kan derfor være en mulighed at prøve med 3 ugers kost til mor f.eks. helt uden mælk og gluten.

Et besøg hos en zoneteraput, kraniosakral terapuet, kiropraktor, osteopat el anden kropsbehandling kan også være en rigtig god hjælp.

God fornøjelse med lillebror.

De bedste æblehilsner 

Anette Straadt, sundhedsplejerske, børnesundhedsvejleder og ekspert i børns naturlige sundhed

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*