Babygråd påvirker din hjerne

Dit hjerte slår hurtigere, blodtrykket stiger, du er hurtigere og bevæger dig mere præcist. Hele din krop er i alarmberedskab. Men du er ikke i fare. Du har bare hørt en baby græde. For en nybagt mor eller far kan det at tage sig af en lille  ny måske godt føles som at befinde sig i en krigszone, hvor man hvert øjeblik forventer at se en krigskorrespondent rapportere live foran ens hus. Og det er ikke helt skudt ved siden af, for hjernen reagerer på lyden af babygråd ved at sætte kroppen i alarmberedskab.

Gråd er gennemtrængende

Babygråd kan være svær at ignorere. Det kan de fleste nok skrive under på. Men faktisk kan vi slet ikke ignorere virkningen af den. En babys gråd påvirker ikke kun forældrene, men derimod alle mennesker. Når vi hører gråden, forbedres vores reaktionsevne og motorik. Det betyder, at vores bevægelser bliver hurtigere og mere præcise.

– Babygråd fremkalder en enestående og lynhurtig reaktion hos os mennesker, der lader til at være lagret i vores hjerner fra ældgammel tid, siger hjerneforsker Morten Kringelbach, der er professor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet.

Morten Kringelbach og hans samarbejdspartner, professor Alain Stein, Department of Psychiatry, Oxford University, har netop offentliggjort resultaterne af deres undersøgelse i tidsskriftet Acta Pædiatrica.

Reaktionstid blev målt med spil

Undersøgelsens resultater blev opnået ved at lade de 40 forsøgsdeltagere, både mænd og kvinder, lytte til optagelser af henholdsvis grædende babyer, skinger fuglesang og grædende voksne kvinder. Det var vigtigt, at lydene havde de samme karateristika.

Hjerteskærende gråd gør os hurtigere

Selv hjerneforskning kan være en lavpraktisk disciplin. Forsøgspersonerne skulle nemlig efterfølgende spille Whack-a-Mole. I den almindelige version af spillet gælder det om hurtigst muligt at hamre en lille muldvarp oven i knolden, når den stikker hovedet op af muldvarpeskuddet.

Ingen forsøgsdyr kom til skade under den danske hjerneforskers undersøgelser. Her brugte man nemlig en version af spillet, hvor muldvarperne er skiftet ud med lysende knapper. Det viste sig, at deltagerne efter at have hørt barnegråd både var hurtigere til spillet og ramte knapperne med større kraft.

Kilder: videnskab.dk og Acta Pædiatrica