Baconmuffins

Af: Anette Straadt

Foto: Fra bogen ‘Slut med snot’

Disse baconmuffins smager fantastisk både til morgenmad og i madpakken. De er også rigtig gode til udflugter. Du kan variere indholdet med forskellige grøntsager, for eksempel ærter, hakket spinat eller revne søde kartofler. Du kan også tilsætte tofu, kylling eller laks i stedet for bacon.

Til 9 stk.

Du skal bruge:

2 æg

2 dl mælk eller plantedrik

150 g revet eller finthakket squash

2 spsk. koldpresset olivenolie, kokosolie eller smeltet smør

1 spsk. bageHUSK (psylliumskaller)

4 skiver bacon i tynde strimler

4 dl mel, f.eks. havremel, fuldkornsrismel eller fuldkornshvedemel

2 tsk. bagepulver

75 g revet ost

Sådan gør du:

Pisk æg, mælk, squash, fedtstof og bageHUSK sammen. Lad det hvile i 10 minutter.

Tilsæt bacon, mel og bagepulver. Rør det hele godt sammen.

Fordel dejen i svanemærkede muffinforme.

Bag dine baconmuffins i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Drys dem med et godt lag revet ost, eventuelt parmesan, og bag dem i yderligere 10 minutter.

 

Fra bogen “Slut med snot” af Anette Straadt.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*