Bælgfrugter er lavthængende 

Med bælgfrugter kan du gøre måltiderne både sundere og mere klimavenlige. Det er danskerne langsomt ved at få øjnene op for.   

Priserne på kød er steget voldsomt det sidste år, og selvom inflationen bærer en del af ansvaret, er det ikke sandsynligt, at priserne rammer niveauet før inflation, klima- og energikrise igen. For hvis Danmark skal nå sit mål om 70 pct CO2-reduktion inden 2030, kommer der med stor sandsynlighed klimaafgifter på klimabelastende fødevarer.  

Bælgfrugter er en lavthængende frugt

Det er heldigvis let at reducere kødet i madlavningen – eller helt undlade det. Her kan man sige, at bælgfrugter er en lavthængende frugt – altså en mulighed, der ligger lige for. Bælgfrugter kan året rundt købes tørrede, frosne og på dåse – som bl.a. bønner, linser og ærter. De er proteinholdige og kan dermed let overtage kødets ernæringsmæssige funktion. 

Danskerne er ikke så gode til at bruge bælgfrugter i madlavningen, men der er dog muligvis bedring på vej.     

Den gennemsnitlige dansker bruger kun bælgfrugter i madlavningen hver fjortende dag. Men halvdelen af os vil gerne spise flere. Få er modvillige, viser en ny måling fra Madkulturen. De unge og storbyboerne går forrest mod flere bønner, linser og ærter i maden. 

Fra 2,4 til 100 gram bælgfrugter

Fødevarestyrelsen har ellers gjort en ihærdig indsats for at få flere bælgfrugter på de danske middagsborde. I kostrådene for 2022 anbefalede styrelsen, at vi alle sammen får 100 gram af bl.a. brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, linser eller kikærter. 

Det var et ambitiøst mål, da det gennemsnitlige forbrug ligger omkring 2,4 gram.  

Ifølge en ny måling fra Madkulturen er det halvdelen af os, som sjældent eller aldrig spiser dem. Det skal der laves om på, hvis det står til direktør, Judith Kyst:  

– Bælgfrugter er jo sunde og klimavenlige – og kan være rigtigvelsmagende, hvis vi krydrer dem ordentligt. Det ved de fleste af os godt, og faktisk er kendskabet til de enkelte typer af bælgfrugter også ret stort. Derfor er der snart ikke nogen gode undskyldninger for ikke at indarbejde flere af dem i vores hverdagsmad, siger hun.  

Vanens magt holder bælgfrugterne ude

Madkulturens måling vidner også om, at det efterhånden er blevet socialt acceptabelt at servere mad med bælgfrugter. Mindre end hver femte af os oplever, at bælgfrugter falder i dårlig jord hos dem, vi spiser sammen med. Næsten halvdelen kan nemt se bælgfrugterne passe ind i de retter, de plejer at spise.  

– Det vidner jo om,at det mest er vanens magt, som holder os tilbage. Vi spiser det, vi plejer at spise – og det er især kanoniserede danske kødretter. Hvis vi for alvor skal vende kurven, bliver vi nødt til at få nye retter med bønner, linser og ærter ind som en naturlig del af vores sortiment. Det kan ske gennem madundervisningen i skolen, kantinen på arbejdet eller når vi spiser ude, siger Judith Kyst.  

De unge og byboerne er mest glade for bælgfrugter

Mens den gennemsnitlige dansker kun får bælgfrugter i aftensmaden hver fjortende dag, gælder det i storbyerne hver tiende mod kun hver tyvende uden for store byer.  

Også unge er klar til at rykke hurtigere på bælgfrugtsbølgen, end resten af befolkningen, hvilket især viser sig ved, at de i højere grad ønsker at spise flere bælgfrugter og oplever, at det stemmer overens med deres nuværende madvaner.  

Madkulturens undersøgelse bygger på svar fra 981 respondenter over 18 år. Undersøgelsen er gennemført i januar 2023 af Norstat for Madkulturen via et online spørgeskema udsendt til Norstats forbrugerpanel. 

Kilde: Madkulturen