Svarene blafrer i vinden – når det gælder spørgsmål om smittefare og effekten af åndedrætsværn.
Det samme gælder mange mundbind – de blafrer også i vinden, når tankeløse brugere har tabt dem eller sløset med at få dem placeret i en affaldsspand.
Når man prøver at færdes forholdsvis samvittighedsfuldt i sit omgivende samfund, er det irriterende at se de løbske engangsbind. Men det er også træls, at man selv er nødt til at skabe mere og mere affald, fordi de kirurgiske værnemidler ikke kan genbruges.
Stofmasker? Ja, dem er der jo mange af – men er de lige så effektive? Skal jeg vælge to- eller tre-lags? Hvordan er jeg sikker på, jeg får dem vasket virussikre igen? Og ikke mindst: Er jeg sikker på, at stofprodukterne er mere bæredygtige og klimavenlige?
Vi prøver at skabe lidt overblik for dig.
Råd nummer et er, at hvis du er syg, skal du benytte kirurgiske mundbind med CE-mærke. Det gælder, uanset om du er smittet med corona eller er særligt sårbar over for sygdommen, for disse mundbind er dokumenteret mest effektive.
Men heldigvis er de fleste af os hverken svækkede eller smittede (så vidt vi ved!). Derfor har vi flere muligheder.
De kirurgiske mundbind er effektive, og de er behagelige at bære. Samtidig er de opbygget med tre lag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Men det er også dem, der er lavet af plastic og de indeholder aluminium og ryger direkte i skraldespanden efter brug. I affaldsbehandlingen ender de i forbrændingen, og hvis de blæser ud i skovbunden, tager det naturen flere hundrede år at nedbryde dem.
Visir-maskerne er også plastic, og ofte er de ikke bæredygtigt produceret. Men et visir kan bruges et nærmest uendeligt antal gange, når du sørger for at rengøre og afspritte det efter brug. Husk, at visiret er mindre effektivt end mundbind, når du skal beskytte dine omgivelser. Især når det ikke dækker hele ansigtet.
Mundbind af stof fås i både to lags- og tre lags-typer. Sundhedsstyrelsen anbefaler tre lag, men det er tilladt at nøjes med to-lags. Stofbind kan – ligesom engangsmasker – opbevares i en pose på tidspunkter i løbet af dagen, hvor du ikke benytter dem. Om aftenen skal det vaskes ved 60 grader, lyder anbefalingen.
Hvis du ikke har en 60 grader vask klar til maskinen, kan du desinficere stofbind ved at overhælde dem med kogende vand eller bage dem i vandbad i ovnen (20 minutter ved 65 grader er tilstrækkeligt).
Fra et bæredygtigheds-synspunkt er det ikke afgørende, om maskerne er i to eller tre lag. Men det er vigtigt, at du vælger økologisk bomuld.
Flere producenter leverer grundig dokumentation for, at bind er produceret af GOTS-certificeret økologisk bomuld eller øko-tex viscose og øko-tex certificeret elastik.
Flere af maskerne er produceret fair-trade, og nogle leveres i emballage, der kan bortskaffes som bio-affald.
Selvom stofbindene ikke har uendelig levetid, kan de altså benyttes på meget bæredygtig vis, og når de er udtjent, kan du aflevere dem i genbrug. I det lys er der rigtig meget bæredygtighed at hente, hvis du orienterer dig på markedet, før du ekviperer dig til ophold i det offentlige rum.
Hvis masken skal gøre en forskel, skal du skifte den – eller rengøre den – hver dag. Du skal også udskifte den i løbet af dagen, hvis den bliver våd. Fugt reducerer effekten kraftigt.
De fleste af os er nok også klar over, at du i løbet af dagen bør opbevare mundbind i en pose, når du ikke bruger det. På den måde overføres virus ikke mellem overflader og bindet.
Det er praktisk at bruge en frysepose – men det er sørme heller ikke særlig bæredygtigt, hvis du går og kasserer fryseposer hver dag.
Vær opmærksom på, at nogle producenter tilbyder smarte ”stasher-poser” i bæredygtig silikone. Silikone kan desinficeres i fryser, mikroovn eller opvaskemaskine, og materialet afgiver ikke skadelige stoffer til dit mundbind.