Bæredygtig solbeskyttelse

Endelig har foråret kæmpet sig vej gennem aprilsne og coronarestriktioner, så vi kan nyde vores fritid i solen. Men så kommer det næste problem: Husk solbeskyttelse. Og husk, at din solbeskyttelse ikke kun skal beskytte din hud – den skal også tage hensyn til klimaet.

Det vigtigste først: Solens UV-stråler skader huden, så hudcellerne over tid har øget risiko for at udvikle kræft. Risikoen stiger, jo lysere din hud er og jo mere forbrændt du bliver.

Ingen af de tilladte mærker af solbeskyttelse er under mistanke for at fremkalde skader, der tilnærmelsesvis er lige så alvorlige som UV-strålernes virkning. Så solcreme er og bliver en god ide. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du benytter minimum faktor 15. Ved lavere faktor trænger en mængde UV-stråler fortsat gennem huden.

Blandt de aktive stoffer i solcreme er nogle under mistanke for to uønskede bivirkninger: Hormonforstyrrende og allergifremkaldende. Den enkle løsning på dette problem er, at du vælger produkter med Svanemærket og allergimærket Den Blå Krans. Så er du sikker på at undgå disse stoffer.

Skadelig for koralrev

Som det fremgår af ovenstående, er solens UV-stråler skrap kost. Derfor kræver det også skrappe midler at holde dem tilbage, og nogle af disse solfiltre har vist sig at have uheldig virkning på vores omverden.

Især har nogle solfiltre vist sig at have negativ effekt på koralrev. De hedder octinoxate og oxybenzone (eller benzophenone-3), og selvom de er ufarlige for mennesker, er de dokumenteret til at være skadelige for koralrev og havmiljø. Skadeeffekten består i, at de dræber nogle mikroorganismer, som korallerne ikke kan undvære.

Solcreme med disse solfiltre er forbudt i områder med koralrev, fx på Hawaii, men de er ikke forbudt i EU, og derfor kan du møde dem i solcremer på danske hylder.

Vil du undgå disse produkter, kan du kigge efter Svanemærket, som ikke godtager dem. At en solcreme på emballagen angiver, at den er ”reef safe”, ”koralvenlig” eller lignende, er ingen garanti for, hvilke solfiltre der er benyttet. Det siger heller ikke noget om solcremens eventuelle indhold af allergifremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer.

Kemiluppen kan hjælpe

De fleste er utrygge ved at analysere ingredienslister, og mange bliver også forvirrede over de forskellige mærknings-ordninger.

Hvis du vil helt ud over denne udfordring, kan løsningen for dig være appen Kemiluppen, der er udviklet af forbrugerrådet TÆNK.

I kemiluppen kan du finde oversigter over diverse kosmetiske midler, og hvis de er mærket med en A- eller en B-kolbe, er de fri for ovennævnte skadelige kemi (B-kolben er en advarsel til parfumeallergikere). Øvrige midler er mærket med C-kolbe, og det er angivet, om de indeholder ingredienser med potentiel skadevirkning for mennesker eller for miljøet.

I kemiluppen kan du scanne det aktuelle produkt, og hvis det er registreret (det er det sandsynligvis), får du omgående en oversigt over eventuelt skadelige indholdsstoffer.