Bæredygtigt byggeri – kun for hippier?

Det har indtil nu næsten kun været muligt for selvbyggere med stålfaste principper at få et gennemført grønt hus. Nu kan nye materialer og holdningen om, at det også skal være muligt for mennesker, der ikke har tid, lyst eller evner til at bygge et hus selv, få drømmen om et bæredygtigt hus til at gå i opfyldelse.

Der bliver solgt mange bæredygtige katte i sække, når det kommer til bæredygtigt byggeri. Mange tror, at de kan købe et typehus med et prædikat, der hedder bæredygtigt, og så er alt godt. Men det er sjældent tilfældet.

I henhold til byggelovgivningen er bæredygtige materialer og et godt energiforbrug målet, hvilket støtter op om tankerne bag bæredygtigt byggeri – men håndhævningen sker ikke, og derfor bygges der mange huse i Danmark, som ikke rigtig er bæredygtige. Selvom husets beboere har ønsket det.

En stor undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at nye en-familie huse i gennemsnit bruger tre gange mere energi end de beregninger, der bliver oplyst til kunde og på byggeansøgning.

Det accepteres f.eks. også, at nybyggeri afgasser formaldehyd over grænseværdierne bestemt i lovgivningen. Bæredygtige huse bliver betegnet som bæredygtige blot ved, at der er placeret solceller, som dækker en del af husets forbrug, og at det er ordentligt isoleret.

Men bæredygtighed er så meget mere. Det handler også om, hvordan materialerne er produceret, om man opsamler regnvandet og benytter det til toiletskyl og tøjvask, om huset bruger passiv varme fra solen, husets placering og orientering. Og selvfølgelig også, hvordan det er isoleret. Hvis vi skal have flere bæredygtige huse, kræver det større fokus på, hvad rigtig bæredygtighed er, og at folk bliver opmærksomme på, at det er muligt for dem at få det.

 

På trods af at bæredygtighed har været et buzzword siden 1989, og byggelovgivningen har den erklærede hensigt at begrænse unødvendigt ressource- og råstofforbrug, er byggesektoren stadig en meget tung industri.

Bæredygtigt byggeri som betegnelse kan dække over alskens synder i dagens Danmark, hvor mange forskellige certificeringer gør sit for at få industrien til at fremstå som grøn. Min anbefaling er at bruge sin sunde fornuft. En ”platin”-certificering gør ikke mineraluld eller stål mindre miljøbelastende.

Som forbruger har man dog meget ringe muligheder for at tage et informeret valg, når man bygger nyt hus eller laver en tilbygning. Blandt andet, fordi der ikke er krav til varedeklaration på byggematerialer, så det er ikke altid muligt at vide, hvad der er i produkterne.

 

Når jeg skriver bæredygtigt hus, mener jeg et sundt hus – sundt for os og for jorden. Der er flere parametre, man kan bruge for at få et oprigtigt bæredygtigt hus. Bæredygtighed er IKKE:

– Materialer, som har et højt ressourceforbrug, når de fremstilles.

– Materialer, som afgiver skadelige stoffer.

– Materialer, som forurener, når huset bliver nedrevet.

Til gengæld giver gamle byggetraditioner med brug af lokale materialer stadig rigtig meget menig. Transporten bliver for det første meget mindre, og materialerne som findes lokalt, er ofte de naturlige materialer, og har ikke de miljømæssige belastninger som moderne materialer.

Forskellen på de krav, vi stiller til komforten i dag fremfor for 150 år siden, har naturligvis fordret en udvikling. Men byggeri med traditionelle materialer og teknikker har heldigvis udviklet sig sideløbende med det industrielle byggeri.

 

Et naturligt hus er diffusionsåbent, hvilket betyder, at huset kan ånde. De fleste moderne huse har en plastik membran, og så er de primært bygget af hårde og kolde materialer som beton, stål og mineraluld. I henhold til byggelovgivningen skal tætheden på nyt byggeri opfylde et mindstekrav, og i gængs byggeri fås tætheden ved at indkapsle huset i en plastikpose – en såkaldt dampspærre.

Har du lyst til at bo i en plastikpose? Kan du forestille dig mængden af kondens, der samler sig i husets vægge? På grund af dette er mange nyere huse afhængige af en konstant mekanisk ventilation. En tredjedel af varmetabet sker via husets ventilationsanlæg.

Et hus pudset med en professionel udført lerpuds overholder tæthedskravet – og lader samtidig huset ånde. Bor man i et naturligt hus, får man et fantastisk indeklima.

Ubrændte lersten og lerpuds har en stor kapacitet til at lagre varmen, hvilket giver en langt større varmekomfort ved f.eks. 21 grader, end et hus af lette konstruktioner ved samme temperatur.

Ler optager og afgiver fugt, hvilket betyder, at det medvirker til at opretholde et sundt indeklima. Hvis luftfugtigheden ligger over ca. 55 pct., optager det fugten, og afgiver det igen, hvis den kommer under ca. 55 pct. Det betyder, at indeluften er meget behagelig i et hus med meget ubrændt ler indvendigt. Ler har også den egenskab, at den kan optage negative ioner fra sine omgivelser. Vores mange skærme er en kilde til negative ioner, som vi ikke har godt af.

Ubrændte lersten kan benyttes som skillevægge og har selvfølgelig samme egenskaber. Brændte sten – mursten – regulerer ikke fugt i samme grad, optager ikke negative ioner og kræver et meget stort energiforbrug at producere, fordi de brændes ved meget høj temperatur.

 

Jeg er helt vild med halmhuse! Og det er der rigtigt mange grunde til. Den primære er indeklimaet, som ikke kan sammenlignes med noget andet, jeg har oplevet.

Mange er usikre på holdbarheden og brandfaren ved et halmhus. Jeg har været på studietur til Bath, hvor universitetet forsker meget i bæredygtighed og også har opført et halmhus for at lave prøver på dette. Universitetet var involveret i nedtagningen af et hus fra starten af 1900-tallet. I væggene i dette hus fandt man halm som isolering. Halmen var stadig gul, og duftede af halm. Ingen råd, mug eller sammenfaldning – stadig en god isoleringsevne.

Fra markerne ved vi, at halm kan brænde – endda rigtigt godt. Men når halm er komprimeret hårdt og kapslet inde af et ikke-brandbart materiale, som er sprøjtet direkte på og derved trænger godt ind i halmens ydersider, så brænder det faktisk ikke. Pudslaget på et halmhus virker sådan og beskytter imod brand. Der er udført en brandtest af en halmvæg ved Dansk Brand Institut, som dokumenterede dette.

 

Mange tænker hobbithus, når de tænker på halmhuse. Dette design er langt fra virkeligheden i moderne halmhuse, som kan have lige præcis den form og det udtryk, som man ønsker.

Det kan være traditionelt, premoderne, konceptuelt – lige hvad man ønsker. Det er kun prisen og fantasien, der sætter grænserne.

Hjørnerne i et lerpudset hus kan være afrundede. Det giver det stærkeste hjørne, og kan virke understøttende på det bløde miljø i et naturligt hus. I modsætning til atmosfæren i et traditionelt hus med en hård betonskal og skarpe hjørner.

Et naturligt hus har for mig tagudhæng. Mange minimalistiske huse har intet tagudhæng. Dette er virkeligt dårligt for husets sundhed, da det ikke er beskyttet mod slagregn og nedløb af vand. Det giver let grimme aflejringer på huset og medvirker til fugt-udfordringer. Et korrekt designet tagudhæng, lukker solen ind i de kolde måneder, hvor det bidrager til opvarmningen af huset og skærmer for solen i de varmeste måneder, hvor det modvirker overophedning.

Facade materialet på et halmhus er kalkpudset eller træbeklædt.

 

Arkitekturen i dag er præget af, at husene skal fremstå flotte, når de afleveres. Men vi forventer, at vores bygninger skal holde i rigtig mange år, så det er vigtigt at forholde sig til den æstetik, man vil være omgivet af, også når det begynder at falme i kanterne. Plastikmaterialer, der falmer er bare ikke særligt skønne. En træfacade, der naturligt får et sølvgråt skær over årene, er utrolig smuk og afstemt med vores naturlige omgivelser i Danmark. Hvordan patineringen vil udvikle sig, er vigtig lige så vel som materialerne, så tænk også denne del ind, når du bygger.

Kilder: Landsforeningen for økologisk byggeri, Bath universitet, www.bath.ac.uk

__________

 

Meget energiforbrug går til bygninger Ca. 40 pct. af Danmarks energiforbrug bruges på opvarmning og drift af vores bygninger. Varmeforbruget kan bedst forstås ud fra, hvor varmen forsvinder hen, forsvandt den ikke, ville vi jo ikke bruge meget. Varmetabet kan deles op i tre tredjedele. En tredjedel gennem klimaskærmen (fundament, vægge m.m), en tredjedel gennem døre og vinduer, og en tredjedel gennem de mekaniske ventilationsanlæg, som de pseudo-bæredygtige huse har brug for. __________

Sundt indeklima Et hus som indeholder skadelige kemikalier er jo helt åbenlyst ikke sundt. På Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside anbefaler de, at man lufter grundigt ud hver dag for ikke at leve i de skadelige stoffer, som et moderne hus afgiver. Man kunne også vælge at bygge i naturlige og sunde materialer – som der også lægges op til i lovgivningen. Dette kan gøres ved at bruge træ, kalk, hør, tegl, ler, halm osv. __________

Huse, der producerer energi Et bæredygtigt hus producerer selv en stor del af sin energi, og huse kan designes, så de er helt selvforsynende med energi. Det kan opnås med solceller, der producerer strøm, og solfangere, jordvarme og passiv opvarmning i stor termisk masse til varme. Hvis huset også bruger regnvand til tøjvask og toilet, kræver husets drift meget få ressourcer, faktisk kun tilførsel af drikkevand. __________

Tilbygning eller istandsættelse? Alle principper der gælder for et oprigtigt bæredygtigt byggeri, gælder selvfølgelig også for tilbygninger. Når vi skal istandsætte og renovere, kan vi sørge for på bedst mulig måde at benytte samme principper for bæredygtighed. Vi kan bruge gode materialer, og designe fornuftigt. __________

Pris for at bygge bæredygtigt? Et rigtigt bæredygtigt hus er ikke en billigere løsning. Kvadratmeterprisen kan være tilsvarende et almindeligt typehus. Grunden til at vælge et bæredygtigt hus er alle de fordele, man får med det. Den væsentligste er indeklimaet. Og så selvfølgelig glæden ved at bidrage til en positiv udvikling for vores natur og klode. __________

Om skribenten: Darma Duus er bæredygtig arkitekt. – Det betyder meget for mig, at vi behandler vores klode ordentligt, og at vi kan vælge et reelt bæredygtigt hus, som respekterer miljøet – og som er dejligt at bo i. – Gennem min arkitektvirksomhed forsøger jeg at påvirke strømningerne i samfundet. Samtidig får de familier, der henvender sig til mig, skønne og naturlige hjem at bo i. Darma Duus Arkitektur & Design Mejlgade 43a 8000 Århus www.darmaduus.dk tlf: 60577030 Mail : arkitekt@darmaduus.dk __________

Mere viden? Landsforeningen for Økologisk Byggeri – www.lob.dk Økologisk byggeri tager mest muligt hensyn til miljø, klima, indeklima og arbejdsmiljø. Det handler om at have hele livscyklussen med: Fra produktion af komponenter til opførelse, drift, nedrivning og bortskaffelse/genbrug. Det handler om at se byggeriet i sin kontekst – med dets brugere og omgivelser. To områder har særligt fokus for landsforeningen: 1. Manglende håndhævning af en fornuftig lovgivning, – fravær af økologi/bæredygtighed i det danske byggeri 2. Lokal CO2-fri energi og resiliens – foreningens svar på en overophedet debat om brændefyring.